Reality Rollespil - uuuuuuh hvor spændende.

På trods af Antipaters pyromaniske toilettendenser, små tilfældige mord på diverse tempelriddere samt forsøg på at sprede panik og rædsel blandt tilfældige realityshow stjerner og tv medarbejdere, måtte han se skuffet til da det lykkedes Dikaiosyne at ødelægge hele tv-bygningen og alle de medarbejdere, der desværre ikke pjækkede den dag. Antipaters misundelse lyste ud af ham, og Dikaiosynes overlegenhed udi destruktionens ædle kunst vil han selvfølgelig ikke acceptere. Hvis man lyttede godt efter kunne man høre Antipater hviske følgende gennem hashtågerne, da de tilbageværende helte kørte mod solnedgangen "Dikaiosyne, you're now number 3 on my 'to do' list".

Reality Rollespil - take one

Catherine brugte tiden på sightseeing og shopping, da Reality Shows er bare så langt ude. Jacquelyn M. Walace fik grå hår i hovedet over de sære deltagere, men fandt da langt om længe seks værdige: Ramon Muerte, Guillaume, Jacque, Harmonia Oakleaf, Frk. Pompadour og ham der transvestistten (Nej, Lord Fanny er ikke navnet).

Toilettet brændte, Voodoohealeren skød Ma'at og Dikaiosyne, Typhôn var vred og sloges med tempelriddere, Ramon og Antipater kastede med granater fra vansspejlet, dem havde de heldigvis gemt der natten før, ligesom de også havde været ude og anbringe en flugtbil på området. Fransk Anti-terror korps belejrede bygningen, en sort helikopter svirrede og Kanal 9 eksploderede i et gigantisk brag - eller snarere en serie af brag.

Løgnehistorier under stjernerne

Shobal Lenore og Hezron Shammah fra Sarmoung Brødrene havde følgende sære ting at sige.

”Først skal der fortælles løgne og så skal der fortælles sandheder, så at vi kan skelne mellem de to ting.”
”Det følgende, der bliver fortalt jer, er sandheder.”
”Det følgende, der ikke bliver fortalt jer, er sandheder.”
”Det følgende er ikke en løgn.”
”I aften er vi samlet ved Biridiyas Cirkel. Han byggede denne Cirkel på Akhenatons Tid, da han ville i kontakt med guderne. Her er stjernerne tættere på jorden end andre steder.”
”I virkeligheden er dette en Chinvat Peretu. Her flokkes de døde og i et spædt håb om at nå ind i Sangens Hus krydser de broen. For de gode er det en bred og nem vej, men for de onde er det vej så smal, som en knivsæg. De onde styrter i Afgrunden og falder ned i De Dødes Rige.”
”Når den døde krydser Chinvat Peretu, så bevæger han sig over Løgnens eller Mislydens Hus og bliver stødt i afgrunden af Rashn den Retfærdige, der er udpeget til kun at lade dem, der er bestående Haurvatat og Ameretat, krydse og komme til Ahura Mazdas rige. Haurvatat er Fuldkommenhedens Tilstand og Ameretat er den Ikke-døende Tilstand.”
”Når den døde sætter fod på Sværdets Bro, har han forladt Løgnens Hus og lader Rashn ham passere, så krydser han over Angra Mainyus rige og kommer til Ahura Mazdas.”
”Den, der krydser sikkert over Adskillelsens Bro, forlader den fysiske verden, hvor tvillingerne Ahura Mazda og Angra Mainyu kæmper om være sjæle. De, der kommer over, er nået frem til Skaberens Lys og hans velsignede Ild. Den fysiske verden er intet andet, end slagmarken mellem det onde og det gode og med gode handlinger, et godt sind og retfærdige gerninger krydses Chinvat Peretu.”
”Biridiyas Cirkel er vejen ud af denne verden. Her kan mennesket afgive sit fysiske legeme og opstige til de højere lag, stadier hvor svingningerne er højere. Her opstiger personen til de mytiske stjerner. Den der passerer her vil vandre ude bag stjernerne. Forestil jer at Cirkelen er høj, vældigt høj, at den strækker sig op mod himlen, som et rundt tårn og at den, der står på bunden af tårnets skakt kan se himmellegemerne.”

”Vi tror, at stjernevandrerne – Annunaki eller Nephilim jf. Biblen – kom hertil for omtrent 430.000 år siden. De ankom fra et sted på stjernehimlen, der kaldes Nibiru, også kendt som den tolvte planet, et sted, hvis cyklus er på 3600 år og det angiver rytmen for, hvornår de besøger os. Nogen forestiller sig, at Nibiru er en fysisk planet, der befinder sig yderst i solsystemet og som er nær jorden hver 3600 år.”
”Det er ikke rigtigt, Nibiru er et spirituelt sted, der er tilgængeligt for os, der er strandet på jorden, hver 3600 år. Herfra kom Annunaki, de rejste fra de højere dimensioner (de åndelige riger) ned gennem dimensionerne indtil de nåede det firedimensionelle rum, hvor fysikaliteterne er – dvs. egentlig er Annunaki flerdimensionelle væsner (hvilket betyder at de eksisterer ved andre energi svingninger end os), men ved at aflægge sig de enkelte lag og sænke deres svingninger stiger de ned i den fysiske verden, hvor de tager en krop på sig, for i de højere eksistenser er de immaterielle.”
”De første Annunaki var Enki, søn af Anu, der grundlagde Eridu, og hans halvsøster Ninhursag. Siden ankom Anu og dennes datter Enlil, der slog sig ned i Sydafrika. Nogen mener, at der var en krig i himlen mellem de forskellige Annunaki, nogen tror at de udstødte blev sendt til jorden, hvor de gennem genmanipulation skabte det moderne menneske som slaver. Andre mener at krigen handlede netop om skabelsen af mennesket, at den ene fraktion ville holde os som slaver, mens den anden fraktion ville sætte os fri.”
”Men de Annunaki, der endte på jorden var de udstødte. Med tiden døde de, efter som deres dødelige legemer svigtede deres ellers udødelige ånd. Men Nibiru passerer stadig jorden og det hænder stadig at Annunaki griber ind i livets gang. Nogen mener, at de er holdt op, men vi ved bedre. De er her endnu og de kommer stadig forbi. Cyklusen på 3600 år blev påbegyndt for omtrent 4 år siden (2000).”
”Annunaki besøgte os 1600 fvt., hvor de havde de sidste store påvirkning af mellemøstens kulturer, men deres civilisatoriske storhed var ikke 5200 fvt., som mange ellers ville tro, men ca. 11.800, men perioden var kort, for krigen kom og allerede i 11.500 fvt. blev alt ødelagt – det er herfra Atlantis fortællingerne og syndflodsmyterne kommer. Efter ødelæggelserne begyndte Enkis førstefødte søn Ra/Marduk forefra. Han delte Ægypten mellem sig og Osiris og Seth.”
”Overgangene fra jorden til Nibiru sker på bestemte ’astro-spirituelle’ steder, hvor det er muligt at transcendere til højere stadier af eksistens. Disse steder er i den materielle verden (som er denne) kendetegnet ved deres UFO aktiviteter, der er psykisk energi i overskud. Disse steder kan identificeres gennem studier af Leylines.”

Arbejdsnoter på fundet i tempelridderbase

Arbejdsnotater fra Skt. Kilda af Segovax
Arbejdsnotaterne er en ufuldstændig samling af håndskrevne og udprintede løsark. Det følgende er uddrag fra materialet. Der er ikke data om alle 80 forsøgspersoner, om hvem, der kun er givet overfladiske informationer.

Subjekterne tilhører alle den indo-europæiske HSP kategori, hvis Tredje Øje er blevet åbnet. Roland Fischers Katografi over eksalterede og meditative tilstande giver anvisninger til, hvor Gerhard Dorns nuptiae (serotonin og noradrenalin lutret med det lunære kviksølv) gør det muligt for subjekterne at træde ud over noradrenergic-serotonergic samspillet, hvilket tillader en dissolution af subjekterne i REM-tilstands ego-grænser, hvorved en synkroniseret fysisk-sanselig-cerebral rumtids tilstand indtræder.

• Subjekt #23
• Hjemløs omstrejfer. Mand. 34år (antageligvis).
  Samlet op i Brooklyn efter at have alarmeret myndighederne om en trold, der boede under Brooklyn Broen.
• Subjektet har modtaget Dommen.
• Under forsøgende med Dorns nuptiae udviste subjektet stor følsomhed. Berettede gentagne gange i hypnotisk tilstand om Den Sorte Barriere og at Ithaqua vandrer i vinden
  
  Subjekt #32
• Forfatter. Mand. 51år.
  Mentor i den californiske afdeling af Order of the Solar Temple. Udleveret af HIOTH.
• Subjektet har modtaget Hathors Caduceus.
• Plaget af vedvarende mareridt efter endt forsøg. Frygter at blive forfulgt af Ithaquas børn efter at have hørt Nordenvinden synge om Ithaquas hemmeligheder.
  
  Subjekt #42
• Arbejdsløs. Kvinde. 34år.
  Enlig mor, praktiserer healing, kiromanti etc. Opsamlet efter to gange at have overværet riter i Nova Scotia.
• Subjektet har modtaget Dommen.
• Skreg gentagne gange at Wendigo kom efter hende. Udviste stor angst og krævede betragtelige mængder for at blive beroliget. Udviser i vågen tilstand efter solnedgang konstant angst, klagede over at høre Nordenvindens sang.
  
  Subjekt #47
• Prædikant. Kvinde. 23år.
  Medlem af Florida baseret kult. Udleveret af HIOTES.
• Subjektet har modtaget Hathors Caduceus.
• Subjektet har produceret blandt de bedste resultater, men har også udvist stor følsomhed over for Dorns nuptiae. Efter at have været udsat for en normaldosis af Dorns nuptiae kunne subjektet i hypnotisk tilstand berette, at subjektet havde været nord for nordenvinden og vandret ved muren, hvor klagefuglene tuede. Nægtede at nærme sig muren. Subjektet kunne ved brug af en tredobbelt normaldosis manipuleres til at nærme sig muren. Subjektet vågnede skrigende op efter at have berettet, at have rørt ved muren. Skreg gentagne gange at wendigo kom efter hende. Subjektet forsøgte at rive sig løs gentagne gange, indtil beroliget ved en blokade. Skriger sig hæs af rædsel hver nat efter solnedgang og er i dagtimerne ikke til at kommunikere med.
  
  Subjekt #72
• Advokat. Mand. 26år.
  Opsamlet i New York efter at have demonstreret sine evner i forbindelse med sin praksis.
• Subjektet har modtaget Hathors Caduceus.
• Subjektet foreløbigt den langt mest følsomme. Kunne ved anvendelse af én normaldose foretage simple åndevandringer og gennem selvinduceret trance give detaljerede beskrivelser. Fortalte at bag Nordvinden vogter personificeret rædsel, navngivet Ithaqua, ved Muren af Jern og Bronce. Subjektet kunne ikke nærme sig muren. Forsøgene vil blive genoptaget ...

Det autoritative dokument

Efter at have studeret fortidens begivenheder gennem trolddom, blev der diskuteret. Efter længere diskussion endte det med, at Geber drog ned til politikontoret, som Den Kendte Professor med Det Autoritative Dokument. Han fik udleveret materialet, som var på tjekkisk og derfor vendte folk tilbage til Padova, hvor Geber kunne udvirke sin alkymi og oversætte teksterne.
Netop da det var gjort, rejste Merkur sig på himlen og Antipater gik i Khaiba og begyndte at hjemsøge sit hotel. Stort kaos og Ramon Muerte og Ma'at fortrak sig fra hotellet. Senere mødtes de med Geber og der dukkede Typhôn op, skældte Ma'at ud og enedes med de andre om, at gøre noget ved Antipater. Næste gang bliver en episode af Åndernes Magt med Ramon Muerte i hovedrollen.

Fiskerne langs Vesterhavets kyst

Hil. Hil Rannord, Dago, Hydriamat / Det fortærende og givende hav / Det stormombruste Væsen, der fortærer flammer / ligger jord for fode og indfanger månens skær / Af havet er lige udsprunget og af jord, luft og himmellegeme lokket væk / Og en tilbagevenden vil udfri os / og vi vil af den sande vej gå gennem Porten.

Stille, når tromme

Vort lille selskab drog ned gennem skakten, kom til kammeret med roserne på væggene. De bemærkede at gulvet var dækket af et meget tykt lag indtørret mudder.
De fulgte korridoren ned i mørket og kom til en underjordisk kirke, i hvis arkitektur var indlejret en potent Hvid Stens formular, der skabte følelsen af, at vlre blevet frelst af den protestantiske Gud. En effekt, som Geber hurtigt gennemskuede, øjeblikket før han blev angrebet af den MalAria Drake, der vogtede over stedet.
Væsnet forsvandt op gennem loftet og væk.

Også kirkens gulv var dækket af et tykt lag mudder. Herfra kom de til sakristiet, der rummede bogskabe ødelagt af vand, mudder og fugt. Bøgerne var ligeledes ødelagt, men fire tekster kunne reddes og de indeholdt en vis mængde formularer, så det havde været besværet værd.

Med de kostelige skatte fortrak gruppen fra den underjordiske kirke, og opdagede at en vældig storm havde rejst sig og mens de løb mod deres bil, blev de flere gange ramt af lynet. Væsnet var ikke sådan at standse.

Hjemme i Padova gik Geber igang med undersøger bøgerne og kunne et par dage senere præsentere indholdet. Derefter blev det besluttet at scanne teksterne ind, så indholdet bedre kunne deles.

Dagen efter ankom Dikaiosyne og meddelte Ma'at, at der var et ritual, der skulle gennemgås og det skulle ske i et Neksus. Men først skulle en Skæbnehjuls nephilim anskaffes til at foretage de endelige Neksus beregninger. Ramon meldte sig til at gøre arbejdet og mens der blev arbejdet de følgende dage på at scanne og at at beregne, ankom Voodoo-healeren fra Haslev - godt nok forsinket fordi han havde siddet fast i toget fra Haslev.

Ramon færdiggjorde udregningerne. Næste Neksus var snarligt - selskabet har fire dage til at nå frem til en by i Nedre Normandiet og an afrejse blev straks planlagt.

Om Birkendegård og hvaler

Perioden 7/11 – 2003

Vi tog til Birkendegård for at forske lidt i fortiden:

VI fandt, at højen oprindeligt havde bestået af 3 koncentriske stencirkler i en lysning i en mægtig skov. I midten var der en forhøjning (stenkisten!), der blev brugt som alter ved et nephilimsk ritual, der i al sin enkelthed gik ud på at dels indvie stedet, senere at velsigne området. Neph’en så ud til at være en Engel, og han hørte til blandt Magikerne. Neph’ens menneskelige efterkommere forsøgte at genskabe ritualet, men denne gang uden den nødvendige Ka source…! Senere (da skoven var væk) var der nogle asiatiske rytterfolk med buer og sværd, der hærger området, og vælter stencirklerne. Obskure sprog ved vanhelligelsen – stenkisten er på dette tidspunkt lukket (og tom). Vi mener, ved deduktion, at der er tale om enten alanere, hunnere, sarmatere eller evt. magyarer. Sidst forsøgte vis os med nutiden, og her dukkede der noget helt andet op: En gruppe unge (1990’erne) forsøger en ”Obsecration of Renenet”, hvor de vil have mobiltelefoner. Ritualet er forbløffende nok OK!!, men der mangler en Ka source. Lederen af ritualet har en atame.


Poul så i fjernsynet, at en kaskelothval var strandet – og han mente, at den ikke var HELT normal. Dette viste sig også at være tilfældet, så vi tog til Blåvandshug for at se nærmere: Det var en vand Neph fra Måne Arcanum, men det lykkedes os ikke at tage kontakt før dens sim døde og den atter drog til havs …

- og hvis man nu forbinderx31 til z47 på denne så fås noget ganske … … hov, det var da vist den forkerte dagbog!?

Dana tog til Madrid for at finde ud af mere om den mærkelige forelægger, men fandt ud af hvad sprængstof kan gøre ved et menneske … … Dette hjorde at vi kort tid efter blev kontaktet af de Neph’s, der stod bag (Urd) og dette ledte igen til en konfrontation, der meget vel kunne have fået – lad os sige – uheldige konsekvenser. Hvor-om-alting-er kom vi dog ud af deres klør uden et skrig og jeg fik startet vores bærbare op på ny – denne gang i en noget mere sikker tilstand.

Exorcisme og polakker

Ramon Muerte on Tour, exorcising Demons throughout Europe 2005
- Sådan begyndte Ramons europæiske karriere, manden, der snart gennem hele Europa ville blive kendt for sit ekstraordinære og stærkt kontroversielle tv-program.
- Det hele begyndte med et hotel hjemsøgt af Djævelen. Ramon og hans kameramand (Ma’at) drog til hotellet, interviewede nogle folk og gennem et smukt ritual fordrev Djævelen. I mellem tiden blev Antipater hjulpet ud af sin Khaibatilstand af Typhôn, de hilste på hinanden, hvorefter Typhôn drog af sted.

Senere samme dag kunne Ramon, Ma’at, Antipater og Geber endelig mødes på den cafe, hvor de skulle have mødtes om formiddagen. Ramon hilste på en ung dame med en rød halsklud, som han advarede mod trafikken.
Selskabet blev enige om at drage af sted efter det forsvundne bibliotek, igen. Geber tog sin nydelige assistent Catherine med.

Ölmutz/Olomouc three times or bust
- Første gang byen blev besøgt, fremskaffedes en kopi af sagsmappen om KGB-agenternes arrest af fjender af klassekampen. De var nu blevet oversat til italiensk og selskabet kunne nu følge op på sagen.
- Anden gang byen blev besøgt, enedes selskabet efter mange spekulationer, et besøg ved en borgruin, en samtale med en ældre dame med en rød halsklud, som Ramon måtte hilse på, og Antipater, der røg sig skæv, om at drage til Moskva efter KGB-agenten Vladimir. I Moskva fandtes dokumenter, som Ma’at havde indleveret tilbage under 2.VK, men der var ingen Vladimir. Navnet var falskt og tråden endte her. Illuminatien havde slået til igen.
- Tredje gang byen blev besøgt, bestemte selskabet sig for at studere byen mere magisk og bruge den ene forbindelse, de havde. Sporet førte ned til Dolni Manesti (Nedre torv), hvor der stod Morovy Mariansky Sloup (Maria Pest Søjlen). En statue af Maria anbragt på en stor sokkel. Sporet førte ind i soklen, hvor der var et billede af mands ansigt, som stak frem mellem et buskads af blade og roser. Ud af hans mund strømmede orme/slanger. Geber brugte sin magi, lurede hvordan pladen skulle flyttes og afslørede således en dyb skakt med en række håndtag hamret ind i murstensvæggen. Alle kunne de mærke, hvordan det var som om alle sanseindtryk skærpedes kraftigt, derefter begyndte de, anført af Geber, at kravle ned i skakten.

Inskription på væg fundet i Bam

”Dette er beretningen om Ba’al Hadad, søn af Dagon, der var blandt de mægtigste Nephilim. Han havde bolig på bjerget Zaphon og herskede over menneskene, som han gav dem love, over jorden som han gjorde frodig og over skyerne, som han betvang. Siden besejrede Ba’al Hadad kaoset fra Yamm fra havet og dernæst beboede han det hus, som Kothar byggede ham. I dette hus kom Mot [Døden] til Ba’al Hadad og han besejrede Ba’al Hadad, hvor ingen før havde sejret.
Alle troede de, at Ba’al Hadad var død, og hans søster Anath sørgede i lang tid, indtil at hun lærte fra El at Ba’al endnu levede. Hendes søster Marah advarede Anath, men hun drog ud og mødte Mot, som hun troede hun besejrede, men da hun mødte Ba’al tog han hende til sin side og de blev søskende herskerne.”
”Da de andre lærte fra El, at Mots gave var hos søskende herskerne, drog de ud til dem. Anath mødte og besejrede Ishat, Zabib og Els kalv Atik.”
”Søskende herskerne videregav gaven fra Mot og til Ba’al kom Ba’al Zeboub, Ba’al [...], Ba’al Hammon og til Anath kom Hinnom, Melkarth og Tanit.”
”Sidst kom Dragen Ahriman til søskende herskerne, der gjorde denne fortælling om Mots arvinger.”
”Den Fortærende Ild gjorde følgende: Lilliths børn har fordrevet Ardashirs arvinger og rejst templet på ny. Ba’al og Tanit fortærede Karthago, i Hinnoms sønners dal rejste Moloch sig og i Tyre gav Melkart Mots gave til Ashtoreth. Beth-Gamli er den 22. hærfører i nord.”

Færden til Ydre Hebrider

Opgaven, Adrian gav dig, var at undersøge et facilitet på Hirta. Hirta er med sine 4x2km hovedøen ved Skt. Kilda, den største af fem.

Research kan gøres her:
http://www.kilda.org.uk/Default.htm

Det er relativt let, at nå frem til Skt. Kilda, man kan selv skaffe en båd og sejle derud, men det forventes at man melder sin ankomst til Skt. Kilda. Der advares mod at forstyrre dyrene, at vandre rundt, da klipperne kan være glatte og at passe på vejret, da det er ustabilt. Der er ikke fri bevægelighed på øen, dels fordi det er et naturreservat, dels fordi der stadig er en radarstation på øen.
Det er ikke tilladt at flyve ud til øen.


Den første del af projektet gik godt. ALF folkene havde savnet deres leder, Patrick var skreddet, fordi hans kæreste havde nedkommet, og i stedet havde Bryan og Donald fundet en erstatning i form af grafittimaleren Graham Cooke. Et par solide fadøl skulle bruges til at fejre samværet og planlægge færden nordpå. Colin har meldt sig som chauffør og har skaffet et køretøj.

En slidt varevogn rullede ud af London en 1½dag senere. I sidder tæt pakket bagi og du er glad for, at som gruppens leder, at du kan lægge beslag på det ene forsæde. Stanken af sved, ølhørm og olie indgår i en uhellig alkymistisk alliance, der får dig til at savne dine Nephilim fæller. Dine tanker driver tilbage til dampdrevet tog, der ruller gennem Balkan. En helt særlig stank af maskine og menneske, en ting der tydeligt adskiller sig fra det sammenstuvede miljø I levede under i belejringen af Mont Segur, dengang havde døden været en befrielse.

En overnatning nær en rasteplads var nødvendig. Valget af de spartanske forhold var meget bevidst fra ALF folkenes side. Dels er de fleste af dem bysbørn, dels dyrker de med vilje naturromantik i form af uorganiseret overnatning under åben himmel.
Det lykkedes Graham og Bryan i løbet af natten at snige sig væk og befri et par lokale huskatte og en undulat. Næste morgen stod Zoe for morgenmaden, hun er en af de få, der mestrer kunsten at lave english breakfast under spartanske forhold.

Med en harkende og hostende varevogn, der fra tid til anden spyr sorte skyer lagde I ruten mod Skye i Skotland. Tempoet er alstadigt og for at holde moralen høj og holde lugten i vognen nede er flere pauser undervejs nødvendige. Efter de sidste måneders faren rundt i Danmark, Irland, Tyskland og Sverige minder tempoet mere om forrige inkarnations rejsetempo. Du erindrer flugten fra Den Bayerske Illuminati ud af Wien sammen med de græske nationalister. Det samme tætte samvær med uvidende mennesker.

Men Skye når I frem til, derfra er det ud til Isle of Lewis (Ydre Hebrider), hvorfra I vil leje eller låne en båd til Skt. Kilda. Ankomsten til Skye skal fejres med skotsk ale og god whiskey og dårlige vittigheder om WhiSkye. Zoe og Colin planlægger at befri et par skotske havenisser og måske en søslange. Graham undersøger mulighederne for at efterlade mindeværdige tags, mens Donald og Bryan kigger dybt i ølglassene. Dine tanker driver rundt på tågerne i pubben, nogen gange er tankerne drevet langt væk ind i lokalet, andre gange driver de tilbage til Syditalienske og Sicilianske taverner. En gang havde I – du, Raymond de Bergy og occitaneren Isarts de Pui Laurens, en ilter Hydrim fra Hierophanten – taget tilflugt på Sicilien under Roger II's beskyttelse efter et røvertogt mod en pavelig legat. Luften var meget den samme som her, den lune luft og fuldemandssnakken, Zoe der leder efter søslanger i sin næsten sorte ale og en undulats klare sang ...

...

En undulat?

Fokus vender tilbage til dine øjne. Du kigger op. Oppe under loftet, på en tilrøget bjælke sidder en smuk gul og grøn undulat. Dens øjne mødes med dine, så letter den, svæver gennem lokalet og lander på en stoleryg hos et andet selskab. Du hører deres latter og snak. En midaldrende herre med kort, krøllet gråsprængt, sort hår med ryggen til dig, fire unge damer og tre unge mænd omgiver ham. Britter ligesom dit selskab, i begyndelsen af tyverne ligesom dit selskab, men fra et andet miljø. Et kort øjeblik slipper du din opmærksomhed på virkeligheden omkring dig, samler et magisk felt og manipulerer det, skærper dine sanser og hæver din intelligens. Så vender du tilbage ... Graham er udenfor og ved at anbringe en tag Zoe er gået i gang med at dræne bægret for væske for at finde søslangen Donald snubler i en vittighed om WhiSkye Jonathan tænder en smøg (han sidder ved et andet bord, du kender ham ikke, heller ikke hans selskab, men de er skotske fiskere) Tom bunder et ølglas Trevor snakker i mobilen med sin vrede kone Emma ... du fortrænger de omkringværende sanseindtryk og fokuserer på det andet bord. Undulaten er væk, men den midaldrende mand fortsætter sin beretning, han fortæller anekdoter fra sine udgravninger, han er arkæolog, ansat ved Manchester University, hedder Colin Richards og de unge folk omkring ham er hans ypperste studerende. Du følger deres samtale, mens du prøver at fortrænge Bryans latter, arkæologerne er også på vej til Isle of Lewis, for at arbejde ved en ældgammel stencirkel fundet i et stenbrud. Cirkelen kalder de Na Dromanan og den er måske Englands ældste stencirkel, antageligvis 5000 år gammel og 30m i diameter.


Næste morgen er en kold dag. Det er vinter og det er koldt. Himlen er mørk og nægter, at lade solen kæmpe sig op over horisonten. Overalt lugter der af salt og tang, pålandsvinden er ikke befordrende for humøret. Donald, Graham, Colin og Bryan hænger med hovederne, Zoe er som den eneste frisk. Havluften vækker hende. Hendes lange, kulsorte hår blafrer lystigt i vinden og hendes øjne gnistrer af glæde og godt humør.
Skye er den største af Hebriderne, den kan nås fra fastlandet via en bro og herfra går to færgeruter til de andre øer. I tager med færgen Caledonian MacBrayne, du mærker at arkæologerne også er med. Færden til Isle of Lewis foregår uden de store problemer, et par af drengene er ikke vant til søgang. Isle of Lewis er den største af de Ydre Hebrider og – opdager du – er berømt for sine Standing Stones of Callanish. Postkort med motiverne sælges overalt (http://www.scotland-info.co.uk/c-nish.htm).

Det er her I lægger jeres planer. I skal med have en båd ud til Skt. Kilda og ind og spionere på Hirta. Du har forklaret dine ALF venner, at der rygter om genetiske eksperimenter på får og fugleliv på øen og derfor holdes stedet så stærkt isoleret. Du kan mærke på dem, at de ikke er helt sikre på, hvorfor I er her og hvad I skal gøre ved det. I ly af natten befrier I en lille yacht fra et udlejningsfirma, der har vinterlukket. De har alle vinterlukket. Så begiver I jer af sted, natten er mørk og vinden blid. Et par timer ude på havet ser I et under på nattehimlen, nordlys former sig og viser jer på vej. Der er mindst otte timers sejlads til Hirta og I vil gerne nå dertil i ly af mørket. Du har det med natten herude på havet, som du havde det tidligt om morgenen i Skye, der er en underlig tomhed i din krop. Dine chakra, hvor de fem elementer har fordelt sig, føler sig vagt afskåret fra verden. Din kontakt er til de magiske felter er ikke så stærk heroppe nord på. Det er som om, at mørkets greb om denne del af verden, svækker Solens refleksioner og derfor er de magiske felter svækkede. Du finder det foruroligende, hvis mørket er stærkere her, hvilke elementer og elementvæsner trives da her?

Solen gemmer sig stadig ude for horisonten, da I når frem til Hirta. På grund af skærene tør I ikke gå tæt på land, men i stedet leder I efter udkigsposter og bygninger, så I har en fornemmelse for, hvor I kan nærme jer land uset. Humøret blandt ALFerne er stigende. De er spændte og ivrige, de er måske ikke professionelle agenter, men de forstå at holde kæft og undgå opmærksomhed. Bryan og Graham pakker det nødvendige grej, tovværk, boltsakse, lygter, lommeknive, vanddunke. Himlen farves lyserød og tyrkisgrøn i solens første skær og med improviserede årer glider båden ind mellem klippeskær, der ved lavvande stikker frem. Du har fokuseret de magiske felter omkring dig, Mars' energier strømmer langs dine muskler og Venus giver energi til dine reflekser. En nødvendig manøvre, der gør at båden overhovedet kan guides ind til øen.
Hirta har massive skrænter, der næsten er umulige at forcere og det er kun med en yderligere manipulering af de magiske felter, at hele selskabet udmattet og prustende kan forsamle sig på toppen af en klippe. Herfra er et godt udsyn og Bryan anbringer jeres grej i en hulning, der skal gøre det ud for en lejr, mens Colin og Zoe sniger sig nærmere for at studere fårene. Graham går afsides, han skal lige noget meget nødvendigt, og fulde af utålmodighed bevæger du og Donald jer af sted mod radaranlægget.

Anlægget fungerer endnu. Endda temmelig godt, for bag ved de gamle dele, anlagt en gang sidst i halvtredserne gemmer sig moderne radioantenner og radar. I vover jer ikke tæt på, for området er omgivet af et trådhegn med rusten pigtråd på toppen og videoovervågning spredt rundt om.
For en sparsom beboet ø er der alligevel en hel del soldater. Flere gange bemærker I soldater ankomme til anlægget, låse sig ind og foretage aflæsninger på nogle målinger anbragt inde ved de nye dele af radaranlægget.
Om eftermiddagen samles I til rådslagning. Colin og Zoe meddeler at de ikke har kunnet konstatere noget underligt ved fårene. Det var let at komme til dem, de er ikke sky og der var ikke nogen spor af injektioner, kirurgiske indgreb eller tilsvarende. Der synes ikke at være noget for en ALFer at komme efter. Bryan og Graham fortæller, at de har studeret andre dele af øen, den fungerer som et naturreservat, masser af fugle og sæler, men intet mystisk, bortset fra at der var flere soldater i landsbyen, end de havde fået indtryk af, at der skulle være. Stedet synes at rumme militære hemmeligheder, men ingen overgreb mod dyr. Du overtaler dem til at blive en dag mere på øen, så du kan se nærmere på anlæggene.
Natten er kold og ubehagelig. Når sollyset er væk, synes verden mere kold og fjern end ellers. Solens magiske felter er svagere her, om natten er det ikke nær så let at manipulere de magiske felter.
Under din vagt lister du ud af lejren og sniger dig ned i nærheden af landsbyen. Hyldet i simple illusioner nærmer du dig byen. Den er kraftigt oplyst af projektører, hvis kridhvide skær bryder mørket på en uvirkelig måde og det er svært, gennem kikkertens sigte, at opfatte den lille by som virkelig.

Ved dokken ankom en båd i ly af mørket. Soldater kom strømmende og begyndte at losse båden for dens last. En del synes at være regulære forsyninger, men til sidst blev seks kister i hvidt plastic og stål med matterede glaslåg rullet ind. Du opdager at lågene ikke er matterede, men at det skyldes frost, der hænger på indersiden af glaslåget. Bag det tynde lag af is, synes du at kunne sanse en menneskeskikkelse. De sidste skikkelser, der kommer gående har også militær uniformer på, men udenpå er spændt et hvidt klæde med et rødt kors. En dragt du første gang stiftede bekendtskab med i Jerusalem. Mange af dem fældede du dengang, men de bliver ved med at vende tilbage. I alt mødes seks skikkelser med det hvide klæde, de snakker, udveksler dokumenter, hvorefter de fire af dem vender tilbage til deres båd, der sejler dem ud på havet til et afventende skib. Beredskabet omkring landsbyen forbliver højt, og du vælger at vende tilbage til jeres lejr før nogen af de andre vågner og opdager, at du er væk. Tiltrængt søvn venter dig, efter at har du vækket Donald og overdraget vagten til ham.
Næste morgen vågner du ved et hyl, Graham kommer farende over en stenkant, springende ind i lejren med en spraydåse i hånden og lidt rød maling på fingrene. 'Bloody fuck, jeg tror sgu de så mig'. Så er du vågen, oppe at stå og udslynger forbandelser mod Graham og beordrer de andre til at pakke kun det mest nødvendige og evakuere lejren. I starten stirrer de vantro på dig, men da du forklarer dem, at stedet er et militæranlæg, og at hæren ikke ser blidt på indtrængere, får de travlt. Med det mest nødvendige kastet ud over skrænten, forceres den og I når frem til båden, som I takket være højvande betydeligt lettere kan ro ud, før end I kan starte motoren og sejle derfra ved høj hastighed.

Ved sejladsen ind mod Isle of Lewis opdager I ude mod horisonten to helikoptere, der afsøger kysterne rundt langs Hirta. I første omgang er I kommet på sikker afstand af dem. Fra Isle of Lewis til Skye med færge, det går også let, men så er det du får øje på to helikoptere, der følger færgen og ankommer til Skye før jer. I Skye lykkes det jer, at undgå lokalbetjentene, som er ekstra aktive, netop den dag I ankommer. Men da I kører ud af Skye er de to natsorte helikoptere der igen.

Færden hjem foregik af alternative ruter, af sceniske landeveje og obskure grusveje før at I følte jer nogenlunde sikre på ikke at blive forfulgt. De to natsorte helikoptere havde I ikke efter jer, da I først var nået uden for Skotlands grænser. Men det ubehag de havde skabt, lå som en dæmper på jer, ængsteligt overvågede I himlen for spor af helikoptere og to gange kastede Colin forskræmt vognen i ly under træer for at skjule jer fra civile helikoptere.
Gennem England gik det fint, indtil Zoe stillede det ubehagelige spørgsmål, 'Har den der blå varevogn med fiskelogoet egentlig ikke fuldt os siden Carlisle?' Colins ferme kørsel fik rystet varevognen af jeres spor, men nu var det ikke længere himmelen I alene vogtede jer for. Det gentog sig igen i udkanten London. Fornemmelsen af at trafikken var anderledes, at fotografen på broen egentlig holdt øje med jer, at turistbussen, der holdt indtil siden, havde passagerer, der vogtede på jer.
I udkanten af Londons forstæder opgav I varevognen, dumpede den blandt en masse bilvrag og stjal en stationcar, I lige kunne klemme jer ind i. Således nåede I ind til jeres faste tilholdssted. Donald skulle lige til at låse døren op, da han bremsede op ved døren, 'Der er noget der ikke er helt i orden her', hørte du ham sige, inden den blev åbnet indefra, kommandosoldater sprang ud og greb ham, mens dine ALF venner i panik stormede ned af trappen og trak dig med. Ude på gaden nåede I et sikkert sted at gemme jer, men ingen Donald.
Dagen efter kontaktede du Adrian, aflagde rapport til ham og I blev enige om ikke at mødes den næste tid, indtil du var sikker på, at de ikke længere var i hælene på jer. Du og Zoe og Colin besluttede jer for at skjule jer hos din søster, mens Graham og Bryan ville kontakte Patrick og måske gemme sig den næste tid.
I har tilbragt den sidste uge i skjul i London, aldrig vidende hvornår fjenden ville slå til igen. En enkelt gang fik I talt med Patrick, han fortalte at Graham og Bryan havde været forbi og overnatte i to dage, derefter var de rykket videre, da det var ret ufedt at have dem i lejligheden sammen med ungen. Patrick havde ikke hørt fra dem siden. I har heller ikke fået kontakt med dem.

Informationer

De følgende informationer er gængs viden for nephilim, der typisk har to-tre inkarnationer bag sig. Ikke alt er sandt, ikke alt er forkert.

Elementerne – ud fra solen strømmer Solar-Ka. Den rammer himmellegemerne og reflekteres tilbage på jorden, hvor de betragtes som magisk elementarfelter. De fem nærmeste himmellegemer er tæt nok på, til at blive reflekteret tilbage på jorden, hvor de danner de fem elementer Jord, Vand, Ild, Måne, Luft. Alle Nephilim rummer de fem elementer i sig, men i forskellige styrkegrader. Der er også to forbudte elementer: Orichalka, som er et antistof element fra Saturn, som Nephilim frygter, og Sort Måne-Ka, som stammer fra en kunstig måne, som dinosaurerne byggede en gang længe før menneskehedens opdukken.

Metamorphose – Fra oprindelig tid har nephilim altid haft et dominant element. Dette kunne udforme sig på et materielt eller et spirituelt plan og herfra udsprang så nephilimens form. Dengang de stadig var KaIm, kunne de danne deres fysiske kroppe ud fra omgivelserne og elementerne; kroppe der tog form efter form. Da meteoren fra Saturn ødelagde Atlantis, mistede KaIm denne evne og kunne ikke længere skabe og opløse fysiske kroppe efter behov. Men nephilim havde stadig en form – metamorphosen – der langsomt forvandler det simulacrum nephilimen har. I begyndelsen er forvandlingen immateriel og kun synlig for nephilim, men på et vist tidspunkt materialiseres forvandlingen, bliver synlig for mennesker og får en reel virkning. Særligt markante forvandlinger forsvinder ikke efter en nephilims simulacrums død. Alle metamorphoser har fem karaktertræk, der styrer hvert sit aspekt af nephilimens forvandling. Ved at efterleve disse karaktertræk styrkes nephilimens metamorphose.

Simulacrum - Det menneske en nephilim inkarnerer ind i. Samspillet mellem menneske og nephilim afhænger af nephilimens livsanskuelse - næsten altid påvirket af det Arcanum nephilimen er en del af. Nogle nephilim er inhumane og mishandler deres simulacrum, andre negligerer det, atter andre igen vælger at trimme og pleje sit simulacrum, eller at lade dets simulacrum fortsætte det meste af sit gamle liv. Inkarneringen bliver af nogen set som en symbiose - et givtigt sammenspil mellem menneske og nephilim - andre betragter det som en besættelse eller nephilimens tilstedeværelse som en parasit. I oldtiden var der tradition blandt f.eks. ægypterne, at nephilimen inkarnerede ind i en særligt udvalgt person, en tradition som Hierophant Arcanum især stadig praktiserer, hvis det er muligt. Et simulcarum er nødvendigt, da det rummer Solar-Ka, der samler nephilimens fem elementer og giver den bevidsthed. Et simulacrum behøver ikke at være et menneske, pattedyr kan også bruges (Måne Arcanums tradition) og alternativet, at skabe sit eget simulacrum forsøges også, enten gennem kloning, golemmer, robotter eller computernetværk, altsammen forsøg udført af Vognen Arcanum, ofte hjulpet af andre nysgerrige Arcana.

Enochian – er en form for kommunikation, der blev udviklet i Atlantis, da de magiske felter stadig var meget stærke. Oprindeligt kunne Nephilim kommunikere globalt med dette ursprog. Prometheus gav, ifølge Stjerne Arcanum, symboler herfra til mennesket og dannede herved ’Proto-Adamisk’ sproget. Enochian blev tilgængeligt for mennesker i 1800tallet, da The Hermetic Order of the Golden Dawn in the Outer afslørede dem. Det hemmelige selskab var en frugtbar Prometeusk alliance mellem mennesker og nephilim, der siden blev saboteret fra mange sider - men siden har Enochian Alfabetet og Sproget været tilgængeligt for mennesker.
Nephilims Enochian adskiller sig fra det Enochian mennesker kan, ved at være en form for kommunikation forbundet med Ka-visionen – en anden måde at sanse på, en anden måde at kommunikere på. Mennsker kan lære at bruge Ka-Vision.

Ka-Vision – En særlig måde at sanse de magiske felter på, der er naturlig for Nephilim og som kan læres af mennesker. Nephilimen løsner sit greb om mennesket, kroppen opfører sig som en slags epileptisk anfald og den vender det hvide ud af øjnene. I denne tilstand kan nephilim manipulere de magiske felter (Casual Magic) og sanse de magiske felter omkring sig; ydermere kan nephilimen ændre på sin Ka-Vision v.hj.a. Casual Magic. Nephilim kan sanse mennesker, nephilim, neksi, pleksi, elementarvæsner, staser og magiske ting, foruden at kommunikere i Enochian. Vækkede Mennesker kan lære at bruge Ka-Vision, men de betragter alt i sort-hvid.

Pleksus – Et pleksus er et sted, hvor to stråler af samme element krydser og danner et magisk felt. Spontane pleksi er de pleksi, der opstår når det respektive elements planet står stærkt. Pleksi varer alt i mellem få minutter og op til et år, de tillader staser at blive genopladt og at svær magi kan praktiseres. Et pleksus er sjældent og svære at forudsige. Alternative elementer såsom Sort Måne-Ka kan også danne pleksi.

Neksus – Et neksus er endnu mere sjældent end et pleksus. Her krydser alle fem elementer og danner et magtfuldt magisk felt, der tillader en effektiv genopladning af staser, samt at praktisere kompleks magi. I sjældne tilfælde opstår spontant en ny nephilim.

Magi – der er tre magiske teknikker, der hver består af tre trin. Trolddom, Hidkaldelser og Alkymi. Hidkaldelser og Alkymi er teknikker, der ikke er så fuldt udviklede som Trolddom og derfor er det svært at have adgang til det tredje trin før det 20. århundrede. Vognen Arcanum har flere gange forsøgt gennem produktionen af Golem at erstatte behovet for inkarnation ind i mennesket. Ifølge flere Vognen Arcanum nephilim var opfindelsen af internettet et forsøg på at omtænke Golem princippet. Mennesker kan ikke praktisere magi direkte – de er nødt til forvandle Nephilim til Eliksirer eller slavebinde dem som Homunculi (homunculus, ental), to tilstande, der betyder en evig fortabelse for Nephilim.

Trolddom – består af Casual Magic, Ritual Magic og High Magic. Casual Magic er en simpel, næsten instinktiv form for magi, som alle Nephilim praktiserer, som har simple, personlige effekter. Ritual Magic dyrkes ofte kollektivt, er langsommeligt og påvirker ofte sandsynligheder og potentialer. High Magic kan kun dyrkes på bestemte ugedage og er svært at anvende, hvis det ikke gøres kollektivt, til gengæld tillader det decideret overnaturlige effekter. Trolddom går fra instinktiv, individuel magi til kollektiv, potentiale manipulerende magi til magiske effekter, der manipulerer den fysiske virkelighed.

Alkymi – består af Black Stone, White Stone og Philosopher’s Stone. Black Stone produceres i laboratorier og tager ofte form af konkrete fysiske produkter, som smørelse, salver, amuletter og drikke, som har forskellige magiske effekter – altså materiel magi. White Stone tager form af kunstværker, typisk skulpturer, bøger og malerier, som har en magisk effekt på dem, som ser eller studerer kunstværket – altså åndelig magi. Philosopher’s Stone er meditative tilstande, der tillader specielle magiske effekter – altså spirituel magi. Til sammen kan de tre trin skabe en golem.

Hidkaldelser – består af Seals, Pentacles og Keys. Hidkaldelser er relativt langsommelig, individuel magi, hvor hidkalderen spenderer 5-10 minutter med forberede den magiske cirkel, hvorefter væsnet hidkaldes. Nogle væsner kan være farlige at hidkalde, da de kan finde på at overfalde hidkalderen.

Khaiba – Denne degeneration er det ultimative vanvid for nephilim, den elementære galskab. Det kan ske de dage, hvor der er en Grand Enthronement eller hvis en nephilim bliver udsat for meget stressende magiske situationer. Fumles der med et magi rul opsamles et Khaiba point. Khaiba tilstanden medfører en fysisk degeneration af nephilimens simulacrum og nephilimen falder tilbage til en dyrisk tilstand. Styrke Arcanum bekæmper ukontrollerede manifestationer af Khaiba, Mådehold helbreder og Retfærdighed reagerer.
* Dragen – Betegnelse for steder, hvor elementerne er ustabile og der er øget risiko for Khaiba, eller, ifølge Styrke Arcanum, magtfulde elementarvæsner (monokrome), der tilbedes af Djævle Arcanum, og Dragerne selv er repræsentanter for Abaddon, den ultimative Khaiba Herre. De fleste Drager blev udryddet allerede i oldtiden (1200-800 fvt.). Styrke Arcanum forgængere opstod allerede 10 millioner år siden, da de begyndte at bekæmpe de første manifestationer af Abaddon. De fleste andre Arcana betvivler Abaddons eksistens.

Shouit – ”Skygge” er den tilstand, hvor en nephilim taber kontrollen over sit simulacrum. Det kan ske på dage, hvor der er en Grand Enthronement eller i meget stressende sociale situationer. Shouit point opsamles hver gang en nephilim fumler et Simulacrum skill check. Mennesket overtager kontrollen med simulacrumet, men kan ikke erindre, hvad der er sket på i den tid, hvor nephilimen var dominerende. Mennesket hører af og til stemmer, hvilket er nephilimens ubevidste viljes hvisken. Den Hængte Mand arcanum tilstræber denne tilstand, hvor de guider mennesket til større gerninger, mange halvgale forfattere og komponister har været Hængte Mænd.

Sekmet – ”Svækkelse” er når et simulcarum er døende og er en slags coma tilstand. Nephilimens elementer samler sig i maveregionen og metamorphosen begynder at forsvinde. En nephilim er i Sekmet i CON runder, når Simulacrumet ’dør’ og hvis kroppen genoplives, forlader nephilimen Sekmet og kan atter leve videre. Hvis en nephilims simulacrum dør kommer der et ’Ka glimt’, der automatisk sanses af andre nephilim inden for 500m og af nephilim inden for 5km, hvis de klarer et Ka-vision rul. Herefter svæver nephilim, som en gylden sky over sit afdøde simulacrum, en tilstand der af Mådehold Arcanum kaldes ’eksalterede aura’.

Narkose – Hvis en nephilim ikke inden for 24 timer finder et nyt simulacrum (og dets stasis stadig eksisterer) kan det indtræde i en tilstand af narkose, dvs. nephilimen hviler i de magiske felter og luller sin Ka i søvn. Narkose kan vare meget lang tid og være svært at vågne op af.

Dinosaurerne – Magtfulde væsner fra Jordens oldtid. Dengang var Månen meget stærkere end i dag og dinosaurerne besad vældige kræfter, herskede over vældige riger og besøgte endog andre planeter. For at opnå øget styrke begyndte tyrannosaurusen Filosof-Kongen Mu at konstruere Den Sorte Måne.

Den Sorte Måne – En kunstig måne, også kaldet Lillith af nogle nephilim, der skulle gøre dinosaurerne stærkere, men ville også ødelægge den magiske økobalance på Jorden. Den Sorte Måne gjorde KaIm til bevidste væsner, der siden indså at de måtte ødelægge Den Sorte Måne – resultatet var dinosaurernes uddøen. Ifølge Stjerne Arcanum var det ’The Stellar Ones’ der gjorde KaIm til bevidste væsner og vejledte dem i deres begyndelse. The Stellar Ones forsvandt atter og Stjerne Arcanum leder efter dem. Hvornår Stellar Ones forsvandt, er der usikkerhed om – nogle mener ved dinosaurernes uddøen, atter andre at det skete ved Atlantis’ fald eller ved ødelæggelsen af Tarshish eller ved indførslen af Det Store Kompromis.

KaIm - Tilstanden før Meteoret fra Saturn ødelagde balancen mellem de magiske felter og introducerede Orichalka. KaIm opstod og blev bevidste væsner - de skabte deres kroppe ud af elementerne og kunne manipulere elementerne til også at skabe levende redskaber, kommunikere globalt og rejse muligvis blandt stjernerne. De fleste KaIm boede i Atlantis. Der er en tradition, hvor det hedder sig at de ældste KaIm bekrigede hinanden indbyrdes, element mod element, indtil en 'profet' bilagde striden og KaIm indgik en pagt - siden har hverken KaIm eller Nephilim bekriget hinandens elementer.

Selenim – I stedet for at vælge den Gyldne Vej udvandrede en række KaIm fra Atlantis. Disse studerede Måne feltet og konstaterede at spor fra den Sorte Måne endnu eksisterede. Da Orichalka Mændene truede med at udrydde alle Nephilim kom disse Nephilim de andre til undsætning ved at blive til Selenim, der ikke har nogen svaghed overfor Orichalka. Anført af Den Fortærende Messias forsøgte de siden at udrydde mennesket, en holdning de efter sigende skulle have haft siden de udvandrede fra Atlantis. Ifølge Ypperstepræstinden Arcanum er Selenimnes egentlige anfører Lillith.

Den Gyldne Vej – Den store plan udviklet af en ukendt KaIm. KaIm indså at de kunne opnå enorme mængde af magt, men de kunne ikke transcendere, de manglede Solar-Ka. Planen var studiet af Solar-Ka og det konstateredes at især primater besad evnen til at have betydelige mængder. Gennem evolution blev fremelsket en hominide, der havde Solar-Ka nok. Disse var Homo Sapiens forgængere, der blev bragt til Atlantis, hvor der blev arbejdet mere med sagen, men KaIm kunne ikke sammensmelte med hominiderne, et problem Prometheus løste.

Atlantis – KaIms guldalder. Perioden dækker hundrede af tusinder af år, hvor KaIm var til og stræbte efter den ultimative sublimering. De praktiserede deres magiske kunstner, hvis rækkevidde strækker langt over de fleste nephilims fatteevne, og her fremelskede de det moderne menneske. De KaIm, der afviste Den Gyldne Vej, havde for længst forladt Atlantis, et navn der først kom til senere, men hvis minde aldrig har forladt mennesket. Vognen Arcanum største mål er at genskabe den MagiTeknik, som atlantiderne besad, bl.a. lysende sfærer fartøjer og øjeblikkelig global kommunikation. Der eksisterer stadig Artefakter fra Atlantis tiden. Naturligvis er de meget sjældne.

Prometheus – Også kendt som Loke. Prometheus gav bevidstheden til et menneske udtrykt gennem en række symboler, hvorved mennesket (Homo Sapiens) kunne sætte ord på deres omgivelser. Da først et menneske var blevet bevidst spredte det sig som en steppebrand blandt de andre. Magiker Arcanum betragter Prometheus, som en slags ’stamfader’ eller forgænger. Retfærdighed Arcanum påpeger at Prometheus brød de kosmiske love, en forbrydelse Magiker har foretaget lige siden. Ikke alle nephilim var glade for Prometheus’ initiativ og de ville helst holde mennesket som slaver i Atlantis, ifølge Kejser Arcanum kan er der stadig træk i mennesket fra dets slavetilstand, der fortsat kan manipuleres.

Meteoren fra Saturn – For cirka 100.000 år siden slyngede fjerne Saturn en meteorit mod Jorden, hvorved Orichalka blev bragt til Jorden. Ubalancen i de magiske felter ødelagde de fleste af KaIms magiske færdigheder - KaImne faldt og blev til Nephilim. Nogle Prometanske Mennesker opdager at Orichalla indlejrer sig i bitte små mængder i flint, som de kan forme våben af. Nogle Prometeanere vælger at leve sammen med Nephilim, andre vælger at bekrige dem. Nephilim er hårdt pressede og tæt på udryddelse, indtil krigen bredte sig til Eksilernes egne, hvor Lilith eller Den Fortærende Messias vækkede dinosaurernes Sorte Måne og med sin særlige magi begyndte at bekæmpe Orichalka mændene.

Inkarnation og staser
* Før meteoren fra Saturn ødelagde Atlantis og svækkede de magiske felter ved indførslen af Orichalka kunne KaIm konstruere deres kroppe af elementerne og opløse dem igen, de var alene deres metamorphose
* I Tarshish udviklede ’Den Shamanske Jesus’ evnen til midlertidig inkarnation. Ved at konstruere et midlertidigt stasis kunne Nephilim midlertidigt inkarnere ind i mennesker.
* Nephilimnen Herne udviklede det Permanente Stasis, der tillod permanent Inkarnation. Siden Permanent Inkarnation hat været muligt, har der været nephilim, der inkarnerede ind i pattedyr, disse æres som 'Forgængerne der viste Vejen' af Måne Arcanum.

Orichalka mændene – stammer af mennesker, der var forhippet på at udrydde nephilim. I begyndelsen udviklede de deres Orichalka våben fra den smule Orichalka, der kan indlejre sig i flint, siden udviklede de broncevåben, der var endnu bedre til at holde på orichalka, men de stærkeste aflejringer fandtes i jern og jernvåben blev orichalka mændenes foretrukne våben. Orichalka mændene går også under betegnelsen Sorte Stjerne – de har eksisteret siden Atlantis’ fald og findes endnu.

Tarshish – Det første rige efter at meteoren havde knust Atlantis. Heri levede de Prometheuske nephilim sammen med mennesker og indgik i Det Store Kompromis. Orichalka manden Herakles samlede hæren Løvens Mænd og med en ældgammel skat af eliksirer og orichalka ødelagde han Gibraltar dæmningen og vandmasser fra Atlanterhavet fossede og knuste Tarshish. Det skete for ca. 11.500 år siden. Det nuværende Middelhav opstod og et sted dybt under tykke lag af mudder findes endnu ruinerne af Tarshish. Ifølge visse nephilim blev Herakles siden fanget af nephilim.

Det Store Kompromis – Nephilim under det store kompromis inkarnerede kun ind i én præstekonge, der blev dyrket som guddom mod at give civilisationen til sine undersåtter. Derefter anbragtes den afdøde gudekonge i en særlig grav, hvor den fortsat hyldedes som guddom – i denne grav ville nephilimen med tiden opnå Agartha. Kompromiset bestod i kun én inkarnation, men til gengæld evigt eftermæle, der ville bringe nephilimen til Agartha. Hierophant Arcanums forgængere opstod her og dette Arcanum var det dominerende helt frem til Akhenatons oprør.

Akhenatons oprør – Faraoen Akhenaton (1300-tallet fvt.) skabte 22 Gyldne Tavler, som han lod fortrylle af de faraonske Egregorer, nephilim der havde opnået næsten Agartha status, som han lukkede ud af deres pyramider. Sol Arcanum betragter Akhenaton, som den der atter bragte nephilimne tilbage på den oprindelige Gyldne Vej. Nogle Dommen nephilim påstår at der findes flere Arcana, men at disse er stiftet af andre end Akhenaton. Andre påstår der findes nogle ukendte Arcana, men at disse er blevet fortrængt af Narren, Hængte Mand og Djævlen Arcanaerne, som slet ikke er rigtige Arcana.

Arcanum (Arcana, flertal) – en stamme eller broderskab, som næsten alle Nephilim er medlemmer af. Der er 22 Arcana, navngivet efter tarotkortene. Det sidste Arcanum er Verden – et arcanum forbeholdt Agarthans (transcenderede Nephilim). De blev kodificeret af Akhenaton, men flere af dem eksisterede, som sammenslutninger længe før. Hvert Arcanum har sine hemmeligheder og filosofiske tilgange til verden. De fleste Arcanaer har en indre kreds, som det ikke er helt let at blive en del af. Medlemskab er typisk frivilligt, men at skifte medlemskab er langt fra normalt.

Jesus tilfældet – Narren Arcanum er bygget på over eksistensen af Jesus nephilimen. At Akhenaton kodificerede Narren mere end 1300 år forinden tager Skæbnehjulet Arcanum som tegn på, at Akhenaton kendte til fremtidige hændelser.
Jesus tilfældet har det særlige ved sig, at det er første gang nogensinde – og eneste gang – at en Nephilim er inkarneret ind i et ufødt spædbarn og siden er blevet født, således at simulacrumet ikke havde en færdigudviklet personlighed.

Historie er en løgn, Videnskab en illusion.

Uddrag af et referat

Uddrag af et referat:

…

Omtrent noget af det sidste, hvor du var med, handlede om at Jesus/Dana af Magikeren Arcanum rejste til Rom for lede efter en Styrke Nephilim, der kunne sælge Litharge. Imens tog Thruðr først til København, siden til Berlin og derefter til Paris for at forberede et foredrag om oldtiden for et lille selskab af historikere, så han kunne bruge deres bibliotek. Dikaiosyne drog til de ydre Hebrider på en opgave.

Jesus/Dana fejlede sine kontakt forsøg i Rom og vendte tomhændet hjem. Han valgte nu at drage til Warszawa, hvor der skulle være en Mådehold Nephilim, der optrådte som katolsk præst. Denne gang tog du med.

I kirken i Warszawa var præsten ikke lige tilstede, men da I kom igen et par timer senere ventede han i skriftestolen. Der gik Jesus/Dana ind, mens du ventede på en bænk. Det var sidste gang du så Jesus/Dana.

…

Flugten var stadig hård, men det lykkedes ham at få dig til Polens færgen mod Danmark og at få holdt dig skjult på færgen indtil sporingsmagien løb ud og de fjendtlige soldater ikke længere kunne forfølge dig på magisk vis. Med tiden som truslen forsvandt og færgeoverfarten blev mere fredelig forsvandt […] i skyggerne allerindest […] lurer en […].

I Danmark blev du samlet op af Dikaiosyne og Thruðr og I kørte hjem til gården ved Billund. Men stedet var blevet kompromitteret og brandbomber nedbrændte stedet for øjnene af jer. Nu var Jesus/Danas stasis gået tabt.
I brugte fortsat tid på at lede efter Jesus/Dana i Polen, men den døde inden I nåede frem. Dikaiosyne og Thruðr drog på et hævntogt og fik udryddet et polsk kommunekontor og nogle fjendtlige soldater.

Med basen ødelagt skulle en ny lokaliseres. Gruppen valgte at samarbejde med de Tårn Nephilim, de havde mødt på Café Norden. Disse vil tage sig af mysteriet med Den Tyske Orden, som forfulgte dig i Polen og som dræbte Jesus/Dana. Den Tyske Orden kender du, det gør Tårn Nephilimne også.

…

Dikaiosyne og Thruðr har anskaffet sig en byggetomte i Halland, den ligger ganske passende øde, og de er i gang med at bygge et underjordisk kompleks. Der er dukket en ny Nephilim op – endnu en Retfærdigheds Arcanum Nephilim (Ma’at). Disse tre er draget via forskellige både og boreplatforme til det Skotland og derfra til De Ydre Hebrider for at undersøge et Tempelridderanlæg, som Dikaiosyne tidligere har undersøgt – første gang gjorde han det undercover som medlem af Animal Liberation Front. Det medførte at han måtte flygte til Danmark og Skåne med nogle af sine Animal Liberation Front allierede, som nu opholder sig i Danmark indtil de Sorte Helikoptere er holdt op med at svirre i England.

Episoden med de tyve stentavler

Dikaiosyne udarbejdede 20 lertavler med informationen om Sirius Arcanum til de andre Arcana, og tog et fly til London for at aflevere tavlerne til den første håndfuld arcana.
I lufthavnen blev han stoppet i tolden, i det tavlerne fejlagtigt blev betragtet som antikke. En professor ved navn Adrian Mitchellson blev tilkaldt for at give en ekspertvurdering. Denne var uheldigvis medlem af et hemmeligt selskab. Dikaiosyne forsøgte derfor at kæmpe sig igennem tolderne for at destruere tavlerne inden de faldt i de forkerte hænder, men dette mislykkedes, og han måtte flygte igennem Heathrow under stort postyr og forfulgt af en mindre hær af sikkerhedsvagter. Da flugten lykkedes, måtte Dikaiosyne desværre konstatere at muligheden for at gøre noget ved tavlerne var ikkeeksisterende, og som et desperat tiltag, valgte han at begå selvmord for at inkarnere ind i en person, der befandt sig tættere på tavlerne. Han havnede i en sekretær i sikkerhedspersonalet, men det eneste han opnåede var at tiltrække sig det hemmelige selskabs – nu i skikkelse af Scotland Yard detektiver – opmærksomhed på hans nye sim. Da han tog hjem til dette sims bopæl og påbegyndte et ritual for at sætte sig i kontakt med en lokal repræsentant for tårnet, blev hans fredelige forstadsrækkehus stormet af kommandosoldater fra det hemmelige selskab. Han forsøgte at flygte gennem kloakkerne men opnåede kun at blive skilt fra sit sim vhja. bly og en veritabel mængde orichalcha (ouch!)
Så inkarnerede han ind i en neo-druide ved navn Harmonia Oakleaf, som netop var i gang med at udføre et ritual til kontakt med ånder sammen med to af hendes veninder (alle nøgne i månelyset) i baghaven i hendes kollektiv. Ritualet lykkedes over al forventning, hvilket var til venindernes forbløffelse, da Dikaosynes øjne pludselig lyste i Harmonias ansigt. Efter en del babylonisk forvirring (sic!) fik Dikaoisyne gjort det klart, at alle skulle forlade kollektivet med det samme, og ikke komme tilbage foreløbigt. Selv nåede hun lige at slette alle spor (connections) og flygte ud igennem baghaven, da en bil kørte op foran kollektivet. Ved hjælp af et rettidigt opkald til jer andre og en yderst velanbragt Mighty Blast of Hekenu, lykkedes det at ryste forfølgerne af, og Dikaiosyne søgte tilflugt i Kejserbyen, hvor hun forklarede hele missæren. Kejseren Osmond Ace kunne til gengæld oplyse at det hemmelig selskab var Sovereign Military Order of Jerusalem, måtte deres sjæle for evighed, evighed og atter evighed fortabes!
Dikaiosyne indså sit umådelige fejltrin, og følte sig ikke længere som en værdig lovens håndhæver. Derfor besluttede hun sig for, at tiden var inde til at søge at skabe balance på en måde hvor hendes mulige fremtidige fejltrin ville være mindre katastrofale – nemlig som helbreder. Nu venter hun på at finde ud af, om tyfonen Typhôn vil tage hende i lære inden for Mådehold. Dikaiosyne har svoret aldrig mere at tage kommercielle flyruter af hensyn til risikoen, og vil aldrig mere rejse med magiske og eller betydningsfulde genstande. Derudover er det magtpåliggende at konstruere et mini-jordskælvs ritual, der kan tilintetgøre lertavlerne.
Efter hele denne ballade er gruppen nu mere eller mindre rede til at drage til Megiddo. Dikaiosyne planlægger at investere i en motorcykel.

Til brug for min apologi nedfælles følgende om aktiviteter i Danmark i perioden

Til brug for min apologi nedfælles følgende om aktiviteter i Danmark i perioden (indsæt selv dato):

Efter at have gransket værket "Femte Sol Brænder", indså jeg, at forfatteren Michael Larsen vidste mere, end naturligt er. Ved han mere, end han må? Som følge af Vognens bekymringer om det tekniske krims-krams i en satellit der står for opsending, forekom det åbenlyst, at vi måtte efterforske hvor denne forfatter havde sin viden fra. Det er stærkt foruroligende, at han tilsyneladende har været i stand til at tyde en helleristet sten korrekt! Så meget desto værre, at han angiveligt har kendskab til sammenhængen mellem meteoritter og en bestemt type rytterfolk. Om han kender til det faktum, at disse rytterfolk alle tilbad selenim, er ikke oplagt, men han ved øjensynligt foruroligende meget.
Vi satte os altså for, at efterforske kilden til denne forfatters viden ved hjælp af et personligt interview under indflydelse af The Procurators Whose Eyes are Basilisks of Ruby. Det viste sig, at han havde informationerne fra en ung mand, der var skyllet i land ud for hans sommerhus. Ergo drog vi til sommerhuset, og igennem Visions of the Past kunne vi konstatere, at der var tale om en Sylph i shouit, der rablede usammenhængende - men dog hemmelige - informationer af sig. Det kunne altså konkluderes, at oplysningerne ikke var videregivet til Michael Larsen med ond hensigt, og at de fra Michael Larsen til Stig Stellan var videregivet ved en tilfældighed. Vognens satellit er altså ikke kompromitteret. Vi afsluttede operationen med at slette Michael Larsens hukommelse, hvorved vores midlertidige brud på Balancens Lov skulle være gen oprettet takket være en passende reaktion. Tilbage står følgende spørgsmål:

- ved Michael Larsen FOR meget? Bør han stoppes, eller ville det bare påkalde unødig opmærksomhed? Jeg heller til det sidste. Måske jeg burde rådføre mig med Thasul.

- Sylphens afsløringer til Michael Larsen var formodentligt uintenderede, men hvor dybe hemmeligheder har han egentligt afsløret? Udgør dette et brud på Balancens Lov? Er et brud strafbart, hvis det ikke er intenderet? Igen bør Thasul nok konsulteres.

- Hvorfor har en dansk rigmand med spansk bopæl forhindret udgivelsen af to bogserier om astronomi? Har det betydning for vores sager om arkæoastronomi?

- Hvorfor forsøger en hollænder at købe danske helleristninger på det sorte marked? Har det relation til afsløringerne i "Femte sol brænder" af at helleristninger kortlægger asteroide nedslag?

- Blev der udført selenim-ritualer i stencirkelen ved Birkendegård? Ligger der stadig en selenim begravet i stendyssen?

Det sidste spørgsmål er det nu vores agt at forsøge at besvare ved hjælp af systematiske undersøgelser. Først skal egnens kirker undersøges for eventuelt genbrug af megalit-sten. Dernæst må vi skride til udførelsen af en Visions of the Past ved Birkendegård, så vi kan fastlægge naturen af aktiviteten på stedet i bronzealderen.

Fortsættes i henhold til Loven om Sammenhæng

- Dikaiosu/nh

Husker I ham?

Georg Johann II., Pfalzgraf und Herzog von der Pfalz-Veldenz-Lützelstein (1586-1654)

En fra Sirius Arcanum fortæller

”Vi er den 13. stamme, der er kommet ud af sit eksil, vi er indstiftet af Akhenaton. Gennem de sidste 400 år har vi observeret jer og jeres magtspil omkring Middelhavet – nord, øst, syd og vest for – og I har uundgåeligt bragt os ud af vort eksil, men vi har ingen interesse i at komme til jer. I er opslugt af jeres sørgelige sammensværgelser, der har plaget jer siden Akhenatons fald.”

”Efter oprøret mod Akhenaton kom borgerkrigen, urolighederne og fordrivelsen af stammerne fra Ægypten. I gik nord, øst og vest, vi gik mod syd og trængte gennem Sahara og ind i Afrika. Her vandrede vi med flygtninge og fordrevne fra Det Øvre Rige, endog med medlemmer af det oprørske præsteskab. De udrensede kendskabet til os og vi skjulte os bag dem.”
”Efter en lang vandring nåede vi til vore kernelande. Her regerer vi – der er I ikke velkomne.”
”Trommerne og Sirius er vore Arcanums hemmeligheder. Vi er Sirius Arcanum, det arcanum I ikke har et navn for. Vor Faraonske Egregor var Sahure, der blev vækket for at indprente vores den Gyldne Tavle. Vi vogter over stjernekonstellationernes mønstre og høster den smule Ka de reflekterer ned til os.”

En beretning hentet fra et digert værk

”I en verden for længe siden herskede Kong Kull over et mægtigt rige. Han havde sæde i byen Tarshish, der dengang lå på en frugtbar slette, og var en pryd for øjet. Kull var enehersker i generationer, og han holdt Den Sorte Stjernes Mænd på afstand, men de smedede i hemmelighed på deres metalvåben, de huggede deres flintespidser til, og samlede de Nephilim, de havde vansiret. Langsomt voksede deres våben, som de gav i hænderne på deres hærfører Herakles.”
”Kong Kull havde stjernetydere og jordlæsere ved sit hof og han havde budt dem, at give varsler om tings komme, men han kunne dog ikke tro deres ord, når de kom til ham med varsler om ødelæggelse og undergang.
Deres dygtigste, hvis navn er os skjult, udfærdigede en Varselskrystal og bragte den til Kull. Kongen ville i mange dage ikke lytte, men en måneskinsnat blotlagde han Krystallen, kiggede i den, og så en Sort Måne rejse sig over hans slette. Kull indså faren, og var blandt de få, der nåede at undvige, da Herakles brød Atlas’ Mur og bød Atlanterhavet at drukne sletten, hvor Tarshish lå. Den nat rejste Den Sorte Måne sig over det nye hav, Middelhavet, og fra da af kaldtes Krystallen for Poseidons Vrede Varsleren.”

En episode fra Bam

Når hvad var det så, der skete? her er en opsummering til gavn for alle de tilstedeværende og for de, der kun var der i ånden.

Vore kære Nephilim har haft spenderet en række dage i Bam. Natten forinden denne spilgang havde de været oppe i borgruinen, hvor de havde været i konflikt med mørke ånder.

Den følgende dag greb mørket William Blakefield og han sank ned i en dyb depression, til et nærmest katatonisk stadie. Herfra var han nærmest umulig at røre. De tre andre Nephilim besluttede sig for, at drage ud og lede efter bussen. Dikaiosyne på motorcykel, Ma’at og Anahid i en af lastbilerne fra nødhjælpslejren. Efter en rum tid fandt de bussen forulykket og væltet halvt om på siden, lænende sig op af en de mange volde af murbrokker.

Bussen var lukket indefra, men det muligt at slå hul på forruden og kravle ind den vej. Her ventede et hæsligt skue. Ligstanken hang tungt i luften i den varme bus, insekter summede og et vif af afføring rørte på sig i den ellers stillestående luft. Chaufføren var blevet spist halvt op, tungen gravet ud gennem et hul på siden har kæben, en proces, der havde revet de fleste af tænderne fri. En dynge af lig, af kvinder og børn med angst mejslet i deres ligblege ansigter, lå lige inden for i bussen. Deres fingre forrevne, deres negle knækkede og flossede i et desperat forsøg på at flå døren op inde fra. Dørens inderside var dækket af blodige spor fra fingrene, af afrevne neglestumper klæbet fast i blodsporet.

Ude under den bagende sol dukkede en sælsom skikkelse op. Med en frisure, der kunne gøre Jens Jørgen Thorsen misundelig, med støvede og uvaskede klæder og med en stor rygsæk over skulderen, kom skolelærer Åge Holm gående. Han var fra Danmark, han havde set en brændende busk, da han underviste 7.b i kristendom, og nu havde Gud sendt ham hertil for at bekæmpe Djævelen.
Åge var ikke let at komme i kontakt med, han var ofte fordybet i bøn og messen, eller handlinger af en næsten neurotisk natur, som da han oversprøjtede bussen med Bibelcitater og bag efter brændte den af.
Det ekstra sære ved Åge Holm, for sær var han allerede, var hans Solar-Ka, som ikke var Vækket, men syntes rigere i sin lød end normalt og ved ham var tre magiske felter, et af vand, et af luft og et af jord.

Herefter besluttede de tre Nephilim i selskab med Åge Holm sig for at besøge borgruinen, men denne gang i dagslys. Ved foden af borgen fandt de ligene af en række mænd og kvinder, hugget, skudt og ’smadret’ til døde med blod om fingrene og om munden. Lig fra nattens fejde.
Oppe i borgruinen var der mørkt, solens stråler kunne ikke trænge gennem med den samme klarhed, som udenfor og en stor sult lurede i kælderen, for de tre Nephilim fandt en kælder, som de med deres umenneskelige styrke kunne rydde, hvorefter de fremskaffede våben og rustninger. Åge blev noget overrasket ved denne praksis. Selv havde han et smukt 1300-tals sværd, der indgød en guddommelig ærefrygt i de, der så klingen. En ærefrygt, der selv fik vores Nephilim til at træde tilbage i forundring og benovelse.
Ned af trappen og ind i kælderen. Her var flere sammenstyrtede lokaler og en brønd. I et tilstødende rum, var der stadig en masse værktøj fra restaureringen af borgen, blandt andet reb med hvilke Dikaiosyne og Åge kunne fire sig ned i mørket. Et niveau nede fandt de underlige kamre, flere sammenstyrtede og nogle skamferede, foruden antydninger af en tidligere arkæologisk udgravning. Her lurede i mørket noget, der støjede og som voksede frem som en umættelig sult. Klog af skade valgte opdagerne at søge uden om dette og de vovede sig et niveau dybere ned gennem brønden og kom ned til nogle rå stenkamre, hvor de fandt en ’skorsten’, i hvilken højt oppe var skjult en stentavle, som den vise Dikaiosyne kunne se, var indskrevet på elamitisk. Her efter var de fornuftige nok til at forlade kælderen og søge ud i eftermiddagens sollys.

Hjem til lejren gik det hujende hast. Planen blev at få bragt stentavlen hjem til Halland så hurtigt som muligt, da tavlen kunne oversættes alkymistisk i et laboratorium, hvilket var nødvendigt, da ingen kunne læse oldelamitisk. Tavlen var nemlig fra 2500 fvt.
Af sted i en lastbil drog straks Anahid, Thruðr og Ma’at, men de nåede ikke langt. 50km ude for Bam ventede dem et checkpoint, det de sidst havde omgået ved at køre i en meget stor bue uden om, men denne gang lod det sig ikke gøre og de måtte stoppe og fortoldes.
Anahid skjulte stentavlen i sin favn og gjorde sig undselig. Imens måtte Ma’at svare for sig om Thruðr og lastbilen og jeg ved ikke hvad pga. af en meget emsig toldinspektør [en tak til Jonathan for at gøre en tilfældig NPC langt mere irriterende, end jeg selv ville have gjort ham] og i længden resulterer det i, at lastbilen skilles ad og Ma’at og Thruðr føres tilbage til Bam – over hvilken konturerne af en Sort Måne hang – til forhør. Ma’at blev bragt i forhør og siden blev både han og Thruðr spærret inde. Anahid blev tilbage ved checkpointet og opdagede, at hun savnede ressourcer til at vandre 150km på en støvet ørkenvej med en stor stentavle i favnen. Så hun vendte tilbage til Camp Blakefield, hvor Dikaiosyne blev meget, meget frustreret. En ny plan blev lagt og Dikaiosyne tog stentavlen og susede af sted til Halland på sin motorcykel.

Om natten i fængslet dukkede pludselig en betydningsfuld, højtstående, iransk officer op og på klingende britisk fik han beordret Ma’at og Thruðr ud af cellerne og med sig til hans lejr nær ved moskeen, ved hvis side Mirza Naiims grav lå. Denne officer var ingen ringere end en Luft Nephilim, som Dikaiosyne tidligere havde haft mødt i London og som både han og Thruðr havde set på en parkeringsplads i Paris – lige før det franske politi stormede stedet.
Denne nephilim var her for at studere det mystiske fænomen i Bam og ville gerne gøre det ugenert, så aftalen blev at vore venner havde til i morgen midnat at være ude af Bam i, til gengæld ville de da få overdraget Poseidons Vrede Varsleren, som Luft Nephilimen mente at de ville få brug for. Varslerens særkende var, at den varsler katastrofer, der er af et sådant omfang, at Sort Måne pleksi opstår.
Derefter fik Ma’at og Thruðr lov til at vende tilbage til Camp Blakefield til Anahid og Åge Holm.

Næste morgen iførte Åge Holm sig en smuk pladerustning (1500-tals stil) og drog sit sværd, hvorefter han begyndte at gå ned til Mirza Naiims grav. Han havde fået besked på dette af Gabriel, der var kommet til ham i løbet af natten. Forgæves forsøgte vore Nephilim fæller at overbevise ham om andet. Uanset hvor veltalende Nephilimne syntes at være, så var det som om Åge kunne gennemskue dem og derfor ikke var til at overtale.

Nede ved graven forsøgte han, at åbne stendøren og trænge ind i gravkammeret. Det resulterede i, at den betydningsfulde, højtstående, iranske officer dukkede op og bød Nephilimne at standse Åge. Nu viste det sig, at det ikke var særligt let. Åge var af en råstyrke, der langt overgik Ma’ats styrke og de færreste formularer bed på ham. Inde i gravkammeret var en vældig stenkiste, som Åge besluttede sig for ikke at åbne lige med det samme. Nephilimne fik Åge med ud igen og med sig tilbage til lejren. Den betydningsfulde, højtstående, iranske officer var tilfreds.

Camp Blakefield blev nu pakket sammen, Røde Kors blev sat til at administrere og vore helte gjorde sig klar til at drage hjemad. Åge blev bedøvet og lastet ombord i lastbilen, men Nephilimne undersøgte med stor nysgerrighed de tre White Stone produkter, som Åge havde. Sværdet, Rustningen og Bæltet var alle tre White Stone produkter (ting som Åge havde lånt fra museer) og det var de tre magiske felter, som de oprindeligt havde set omgivende Åge, men det forklarede ikke hvem Åge var.
Om natten ventede de nogle kilometer uden for Bam. Åge vågnede fordi Gud havde sendt Gabriel til at vække ham og Nephilimne fik overbevist Åge om, at de ikke ville ham noget ondt, de ville bare gerne udsætte undersøgelsen af Bam jf. aftalen med den fremmede Nephilim.
Ved midnat dukkede en jeep op med bevæbnede soldater. De holdt vore helte hen i en time inden de overdrog Poseidons Vrede Varsleren. En kæmpestor krystalsfære udhugget af en enkelt sten. Inden i pulserer et varmt lysskær. Sfæren er omgivet af et ’bælte’ af guldtråde i hvilket er monteret mange små krystaller, der pulserer i takt med den store krystal. Ud fra bæltet stikker fire skrøbelige ben, også af guld, på hvilken hele Varsleren hviler.

Derefter rejste selskabet til Kerman, sendte lastbilerne hjem til Teheran og drog med fly via Ankara til Halland. Her mødtes de med Dikaiosyne og de fik oversat stentavlen, der er en lovtekst om, hvordan man skal ofre til gudekongen, samtidig med at det er forbudt at ofre til de gamle ’kraftcentre’. På bagsiden af tavlen var en sær og kompleks Ritual Magic spell til lokalisering af de forbudte kraftcentre, så de kunne undgås.
Dikaiosyne hastede derefter til Bam, mens resten af selskabet reorganiserede sig og Thruðr kom sig af sin despression og alle pustede de ud efter oplevelsen. Efter et par dage forsvandt Åge pludselig.
Dikaiosyne fik at vide, at Åge var forsvundet og da Dikaiosyne ankom til Bam drog han straks hen til Mirza Naiims grav, hvortil Åge kom slentrende. Åge ville atter ind i graven og Dikaiosyne måtte opgive at holde ham tilbage. Inde i gravkammeret nøjedes Åge med at studere stenkisten, som var omgivet af relieffer, der viste astrologer, der studerede de tolv stjernetegn.
Dikaiosyne fandt ud af, at den fremmede Nephilim syntes at være væk, hans militærlejr var uden disciplin og selv dukkede han ikke op.
Næste dag gik Åge hen til gravkammeret igen, og atter var Dikaisosyne der. Atter trængte Åge ind i graven, han løftede denne gang låget af stenkisten og fandt et stenskelet på bunden. Skelettet var hugget i sten.
Næste dag gik Åge hen til gravkammeret igen, og atter var Dikaisosyne der. Atter trængte Åge ind i graven, han løftede låget af stenkisten og kiggede på skelettet. Slog i frustration på stenbunden og opdagede at den sank tilsvarende, førend den hævede sig igen.
Åge Holm, en mand på en mission fra Gud, drog den næste dag igen hen til gravkammeret, og atter var Dikaisosyne der. Atter trængte Åge ind i graven, han løftede atter låget af stenkisten og trådte denne gang op i kisten og langsomt sank bunden ned i mørket. Dikaiosyne lagde imens stenkistens låg på plads.

Så vendte Åge tilbage til lejren og på denne tid vendte Ma’at, Anahid og Thruðr tilbage til Bam for at assistere. Efter at have hørt om Åges undersøgelser af gravkammeret enedes man om, at undersøge det nærmere, nu hvor den fremmede Nephilim alligevel var væk, og nede i kammeret var en underlig relief, der fortalte en sær historie i skæret fra Sorte Måne Pleksus, og her var underlige jernkæder lænket til gulvet, en daggert af meteoritjern, særligt fortryllet til at assistere med Måne magi, og fem jernskrin forret med Litharge. På gulvet var fem plamager af blod og to afskårne englevinger.
Åge talte med Gud, der fortalte ham, at Antikrist havde forladt Bam og det var nu Åges opgave, at drage ud og finde og stoppe Antikrist. Åge drog således ud på landevejen igen og vandrede atter af sted.
Imens var Dikaiosyne og Thruðr kommet til den konklusion, at Åge måtte være en Hanged Man Nephilim.
Ved denne tid ankom den ønskede assistance endelig. Ud af ingenting på en bakketop dukkede syv Nephilim op, de kom ind på scenen ridende på hver deres Harley og præsenterede sig som Arthur Kredsen. De bestod af fem Styrke og to Mådehold. Styrke Nephilimne kaldte sig Ceorl, Dreng, Thiuðans, Jarl og Frô. De to mådehold var Vitki og Heiðr.
I løbet af de næste par dage gik Arthur Kredsen i gang med at helbrede folk og bekæmpe nattens mørke ånder, lokalt kaldet ghûls, og vore fire Nephilim besluttede sig for at hidkalde en flok af De der kryber og Napper til at grave sig ned til museet, hvor de fandt nogle stentavler. Disse var på middelalder persisk og rummede en oversigt over det lokale Ordals procedurer, domme og medlemmer i perioden 413 til 630’erne, foruden Retfærdighedsformularerne Ed og Kains Mærke, samt den længe søgte hidkaldelsesformular.


Det var vist det. Der er gået mange dage i løbet af sidste spilgang, megen tid er blevet brugt på at rejse mellem Halland og Bam. Nu står I over for næste del af jeres ’skattejagt’.
I har fået den ønskede stentavle, I har desuden erhvervet jer Poseidons Vrede Varsleren, men har endnu ikke anvendt den, og Dikaiosyne har valgt at blive tilbage i Bam, for at arbejde med at helbrede folk, for at fortrænge den Sorte Måne og for at blive oplært af Vitki og Heiðr.
Nu er Ma’at, Thruðr og Anahid tilbage.