Færden til Ydre Hebrider

Opgaven, Adrian gav dig, var at undersøge et facilitet på Hirta. Hirta er med sine 4x2km hovedøen ved Skt. Kilda, den største af fem.

Research kan gøres her:
http://www.kilda.org.uk/Default.htm

Det er relativt let, at nå frem til Skt. Kilda, man kan selv skaffe en båd og sejle derud, men det forventes at man melder sin ankomst til Skt. Kilda. Der advares mod at forstyrre dyrene, at vandre rundt, da klipperne kan være glatte og at passe på vejret, da det er ustabilt. Der er ikke fri bevægelighed på øen, dels fordi det er et naturreservat, dels fordi der stadig er en radarstation på øen.
Det er ikke tilladt at flyve ud til øen.


Den første del af projektet gik godt. ALF folkene havde savnet deres leder, Patrick var skreddet, fordi hans kæreste havde nedkommet, og i stedet havde Bryan og Donald fundet en erstatning i form af grafittimaleren Graham Cooke. Et par solide fadøl skulle bruges til at fejre samværet og planlægge færden nordpå. Colin har meldt sig som chauffør og har skaffet et køretøj.

En slidt varevogn rullede ud af London en 1½dag senere. I sidder tæt pakket bagi og du er glad for, at som gruppens leder, at du kan lægge beslag på det ene forsæde. Stanken af sved, ølhørm og olie indgår i en uhellig alkymistisk alliance, der får dig til at savne dine Nephilim fæller. Dine tanker driver tilbage til dampdrevet tog, der ruller gennem Balkan. En helt særlig stank af maskine og menneske, en ting der tydeligt adskiller sig fra det sammenstuvede miljø I levede under i belejringen af Mont Segur, dengang havde døden været en befrielse.

En overnatning nær en rasteplads var nødvendig. Valget af de spartanske forhold var meget bevidst fra ALF folkenes side. Dels er de fleste af dem bysbørn, dels dyrker de med vilje naturromantik i form af uorganiseret overnatning under åben himmel.
Det lykkedes Graham og Bryan i løbet af natten at snige sig væk og befri et par lokale huskatte og en undulat. Næste morgen stod Zoe for morgenmaden, hun er en af de få, der mestrer kunsten at lave english breakfast under spartanske forhold.

Med en harkende og hostende varevogn, der fra tid til anden spyr sorte skyer lagde I ruten mod Skye i Skotland. Tempoet er alstadigt og for at holde moralen høj og holde lugten i vognen nede er flere pauser undervejs nødvendige. Efter de sidste måneders faren rundt i Danmark, Irland, Tyskland og Sverige minder tempoet mere om forrige inkarnations rejsetempo. Du erindrer flugten fra Den Bayerske Illuminati ud af Wien sammen med de græske nationalister. Det samme tætte samvær med uvidende mennesker.

Men Skye når I frem til, derfra er det ud til Isle of Lewis (Ydre Hebrider), hvorfra I vil leje eller låne en båd til Skt. Kilda. Ankomsten til Skye skal fejres med skotsk ale og god whiskey og dårlige vittigheder om WhiSkye. Zoe og Colin planlægger at befri et par skotske havenisser og måske en søslange. Graham undersøger mulighederne for at efterlade mindeværdige tags, mens Donald og Bryan kigger dybt i ølglassene. Dine tanker driver rundt på tågerne i pubben, nogen gange er tankerne drevet langt væk ind i lokalet, andre gange driver de tilbage til Syditalienske og Sicilianske taverner. En gang havde I – du, Raymond de Bergy og occitaneren Isarts de Pui Laurens, en ilter Hydrim fra Hierophanten – taget tilflugt på Sicilien under Roger II's beskyttelse efter et røvertogt mod en pavelig legat. Luften var meget den samme som her, den lune luft og fuldemandssnakken, Zoe der leder efter søslanger i sin næsten sorte ale og en undulats klare sang ...

...

En undulat?

Fokus vender tilbage til dine øjne. Du kigger op. Oppe under loftet, på en tilrøget bjælke sidder en smuk gul og grøn undulat. Dens øjne mødes med dine, så letter den, svæver gennem lokalet og lander på en stoleryg hos et andet selskab. Du hører deres latter og snak. En midaldrende herre med kort, krøllet gråsprængt, sort hår med ryggen til dig, fire unge damer og tre unge mænd omgiver ham. Britter ligesom dit selskab, i begyndelsen af tyverne ligesom dit selskab, men fra et andet miljø. Et kort øjeblik slipper du din opmærksomhed på virkeligheden omkring dig, samler et magisk felt og manipulerer det, skærper dine sanser og hæver din intelligens. Så vender du tilbage ... Graham er udenfor og ved at anbringe en tag Zoe er gået i gang med at dræne bægret for væske for at finde søslangen Donald snubler i en vittighed om WhiSkye Jonathan tænder en smøg (han sidder ved et andet bord, du kender ham ikke, heller ikke hans selskab, men de er skotske fiskere) Tom bunder et ølglas Trevor snakker i mobilen med sin vrede kone Emma ... du fortrænger de omkringværende sanseindtryk og fokuserer på det andet bord. Undulaten er væk, men den midaldrende mand fortsætter sin beretning, han fortæller anekdoter fra sine udgravninger, han er arkæolog, ansat ved Manchester University, hedder Colin Richards og de unge folk omkring ham er hans ypperste studerende. Du følger deres samtale, mens du prøver at fortrænge Bryans latter, arkæologerne er også på vej til Isle of Lewis, for at arbejde ved en ældgammel stencirkel fundet i et stenbrud. Cirkelen kalder de Na Dromanan og den er måske Englands ældste stencirkel, antageligvis 5000 år gammel og 30m i diameter.


Næste morgen er en kold dag. Det er vinter og det er koldt. Himlen er mørk og nægter, at lade solen kæmpe sig op over horisonten. Overalt lugter der af salt og tang, pålandsvinden er ikke befordrende for humøret. Donald, Graham, Colin og Bryan hænger med hovederne, Zoe er som den eneste frisk. Havluften vækker hende. Hendes lange, kulsorte hår blafrer lystigt i vinden og hendes øjne gnistrer af glæde og godt humør.
Skye er den største af Hebriderne, den kan nås fra fastlandet via en bro og herfra går to færgeruter til de andre øer. I tager med færgen Caledonian MacBrayne, du mærker at arkæologerne også er med. Færden til Isle of Lewis foregår uden de store problemer, et par af drengene er ikke vant til søgang. Isle of Lewis er den største af de Ydre Hebrider og – opdager du – er berømt for sine Standing Stones of Callanish. Postkort med motiverne sælges overalt (http://www.scotland-info.co.uk/c-nish.htm).

Det er her I lægger jeres planer. I skal med have en båd ud til Skt. Kilda og ind og spionere på Hirta. Du har forklaret dine ALF venner, at der rygter om genetiske eksperimenter på får og fugleliv på øen og derfor holdes stedet så stærkt isoleret. Du kan mærke på dem, at de ikke er helt sikre på, hvorfor I er her og hvad I skal gøre ved det. I ly af natten befrier I en lille yacht fra et udlejningsfirma, der har vinterlukket. De har alle vinterlukket. Så begiver I jer af sted, natten er mørk og vinden blid. Et par timer ude på havet ser I et under på nattehimlen, nordlys former sig og viser jer på vej. Der er mindst otte timers sejlads til Hirta og I vil gerne nå dertil i ly af mørket. Du har det med natten herude på havet, som du havde det tidligt om morgenen i Skye, der er en underlig tomhed i din krop. Dine chakra, hvor de fem elementer har fordelt sig, føler sig vagt afskåret fra verden. Din kontakt er til de magiske felter er ikke så stærk heroppe nord på. Det er som om, at mørkets greb om denne del af verden, svækker Solens refleksioner og derfor er de magiske felter svækkede. Du finder det foruroligende, hvis mørket er stærkere her, hvilke elementer og elementvæsner trives da her?

Solen gemmer sig stadig ude for horisonten, da I når frem til Hirta. På grund af skærene tør I ikke gå tæt på land, men i stedet leder I efter udkigsposter og bygninger, så I har en fornemmelse for, hvor I kan nærme jer land uset. Humøret blandt ALFerne er stigende. De er spændte og ivrige, de er måske ikke professionelle agenter, men de forstå at holde kæft og undgå opmærksomhed. Bryan og Graham pakker det nødvendige grej, tovværk, boltsakse, lygter, lommeknive, vanddunke. Himlen farves lyserød og tyrkisgrøn i solens første skær og med improviserede årer glider båden ind mellem klippeskær, der ved lavvande stikker frem. Du har fokuseret de magiske felter omkring dig, Mars' energier strømmer langs dine muskler og Venus giver energi til dine reflekser. En nødvendig manøvre, der gør at båden overhovedet kan guides ind til øen.
Hirta har massive skrænter, der næsten er umulige at forcere og det er kun med en yderligere manipulering af de magiske felter, at hele selskabet udmattet og prustende kan forsamle sig på toppen af en klippe. Herfra er et godt udsyn og Bryan anbringer jeres grej i en hulning, der skal gøre det ud for en lejr, mens Colin og Zoe sniger sig nærmere for at studere fårene. Graham går afsides, han skal lige noget meget nødvendigt, og fulde af utålmodighed bevæger du og Donald jer af sted mod radaranlægget.

Anlægget fungerer endnu. Endda temmelig godt, for bag ved de gamle dele, anlagt en gang sidst i halvtredserne gemmer sig moderne radioantenner og radar. I vover jer ikke tæt på, for området er omgivet af et trådhegn med rusten pigtråd på toppen og videoovervågning spredt rundt om.
For en sparsom beboet ø er der alligevel en hel del soldater. Flere gange bemærker I soldater ankomme til anlægget, låse sig ind og foretage aflæsninger på nogle målinger anbragt inde ved de nye dele af radaranlægget.
Om eftermiddagen samles I til rådslagning. Colin og Zoe meddeler at de ikke har kunnet konstatere noget underligt ved fårene. Det var let at komme til dem, de er ikke sky og der var ikke nogen spor af injektioner, kirurgiske indgreb eller tilsvarende. Der synes ikke at være noget for en ALFer at komme efter. Bryan og Graham fortæller, at de har studeret andre dele af øen, den fungerer som et naturreservat, masser af fugle og sæler, men intet mystisk, bortset fra at der var flere soldater i landsbyen, end de havde fået indtryk af, at der skulle være. Stedet synes at rumme militære hemmeligheder, men ingen overgreb mod dyr. Du overtaler dem til at blive en dag mere på øen, så du kan se nærmere på anlæggene.
Natten er kold og ubehagelig. Når sollyset er væk, synes verden mere kold og fjern end ellers. Solens magiske felter er svagere her, om natten er det ikke nær så let at manipulere de magiske felter.
Under din vagt lister du ud af lejren og sniger dig ned i nærheden af landsbyen. Hyldet i simple illusioner nærmer du dig byen. Den er kraftigt oplyst af projektører, hvis kridhvide skær bryder mørket på en uvirkelig måde og det er svært, gennem kikkertens sigte, at opfatte den lille by som virkelig.

Ved dokken ankom en båd i ly af mørket. Soldater kom strømmende og begyndte at losse båden for dens last. En del synes at være regulære forsyninger, men til sidst blev seks kister i hvidt plastic og stål med matterede glaslåg rullet ind. Du opdager at lågene ikke er matterede, men at det skyldes frost, der hænger på indersiden af glaslåget. Bag det tynde lag af is, synes du at kunne sanse en menneskeskikkelse. De sidste skikkelser, der kommer gående har også militær uniformer på, men udenpå er spændt et hvidt klæde med et rødt kors. En dragt du første gang stiftede bekendtskab med i Jerusalem. Mange af dem fældede du dengang, men de bliver ved med at vende tilbage. I alt mødes seks skikkelser med det hvide klæde, de snakker, udveksler dokumenter, hvorefter de fire af dem vender tilbage til deres båd, der sejler dem ud på havet til et afventende skib. Beredskabet omkring landsbyen forbliver højt, og du vælger at vende tilbage til jeres lejr før nogen af de andre vågner og opdager, at du er væk. Tiltrængt søvn venter dig, efter at har du vækket Donald og overdraget vagten til ham.
Næste morgen vågner du ved et hyl, Graham kommer farende over en stenkant, springende ind i lejren med en spraydåse i hånden og lidt rød maling på fingrene. 'Bloody fuck, jeg tror sgu de så mig'. Så er du vågen, oppe at stå og udslynger forbandelser mod Graham og beordrer de andre til at pakke kun det mest nødvendige og evakuere lejren. I starten stirrer de vantro på dig, men da du forklarer dem, at stedet er et militæranlæg, og at hæren ikke ser blidt på indtrængere, får de travlt. Med det mest nødvendige kastet ud over skrænten, forceres den og I når frem til båden, som I takket være højvande betydeligt lettere kan ro ud, før end I kan starte motoren og sejle derfra ved høj hastighed.

Ved sejladsen ind mod Isle of Lewis opdager I ude mod horisonten to helikoptere, der afsøger kysterne rundt langs Hirta. I første omgang er I kommet på sikker afstand af dem. Fra Isle of Lewis til Skye med færge, det går også let, men så er det du får øje på to helikoptere, der følger færgen og ankommer til Skye før jer. I Skye lykkes det jer, at undgå lokalbetjentene, som er ekstra aktive, netop den dag I ankommer. Men da I kører ud af Skye er de to natsorte helikoptere der igen.

Færden hjem foregik af alternative ruter, af sceniske landeveje og obskure grusveje før at I følte jer nogenlunde sikre på ikke at blive forfulgt. De to natsorte helikoptere havde I ikke efter jer, da I først var nået uden for Skotlands grænser. Men det ubehag de havde skabt, lå som en dæmper på jer, ængsteligt overvågede I himlen for spor af helikoptere og to gange kastede Colin forskræmt vognen i ly under træer for at skjule jer fra civile helikoptere.
Gennem England gik det fint, indtil Zoe stillede det ubehagelige spørgsmål, 'Har den der blå varevogn med fiskelogoet egentlig ikke fuldt os siden Carlisle?' Colins ferme kørsel fik rystet varevognen af jeres spor, men nu var det ikke længere himmelen I alene vogtede jer for. Det gentog sig igen i udkanten London. Fornemmelsen af at trafikken var anderledes, at fotografen på broen egentlig holdt øje med jer, at turistbussen, der holdt indtil siden, havde passagerer, der vogtede på jer.
I udkanten af Londons forstæder opgav I varevognen, dumpede den blandt en masse bilvrag og stjal en stationcar, I lige kunne klemme jer ind i. Således nåede I ind til jeres faste tilholdssted. Donald skulle lige til at låse døren op, da han bremsede op ved døren, 'Der er noget der ikke er helt i orden her', hørte du ham sige, inden den blev åbnet indefra, kommandosoldater sprang ud og greb ham, mens dine ALF venner i panik stormede ned af trappen og trak dig med. Ude på gaden nåede I et sikkert sted at gemme jer, men ingen Donald.
Dagen efter kontaktede du Adrian, aflagde rapport til ham og I blev enige om ikke at mødes den næste tid, indtil du var sikker på, at de ikke længere var i hælene på jer. Du og Zoe og Colin besluttede jer for at skjule jer hos din søster, mens Graham og Bryan ville kontakte Patrick og måske gemme sig den næste tid.
I har tilbragt den sidste uge i skjul i London, aldrig vidende hvornår fjenden ville slå til igen. En enkelt gang fik I talt med Patrick, han fortalte at Graham og Bryan havde været forbi og overnatte i to dage, derefter var de rykket videre, da det var ret ufedt at have dem i lejligheden sammen med ungen. Patrick havde ikke hørt fra dem siden. I har heller ikke fået kontakt med dem.