Mysteriet i Nordsøen

Tuesday, May 02, 2006

Informationer

De følgende informationer er gængs viden for nephilim, der typisk har to-tre inkarnationer bag sig. Ikke alt er sandt, ikke alt er forkert.

Elementerne – ud fra solen strømmer Solar-Ka. Den rammer himmellegemerne og reflekteres tilbage på jorden, hvor de betragtes som magisk elementarfelter. De fem nærmeste himmellegemer er tæt nok på, til at blive reflekteret tilbage på jorden, hvor de danner de fem elementer Jord, Vand, Ild, Måne, Luft. Alle Nephilim rummer de fem elementer i sig, men i forskellige styrkegrader. Der er også to forbudte elementer: Orichalka, som er et antistof element fra Saturn, som Nephilim frygter, og Sort Måne-Ka, som stammer fra en kunstig måne, som dinosaurerne byggede en gang længe før menneskehedens opdukken.

Metamorphose – Fra oprindelig tid har nephilim altid haft et dominant element. Dette kunne udforme sig på et materielt eller et spirituelt plan og herfra udsprang så nephilimens form. Dengang de stadig var KaIm, kunne de danne deres fysiske kroppe ud fra omgivelserne og elementerne; kroppe der tog form efter form. Da meteoren fra Saturn ødelagde Atlantis, mistede KaIm denne evne og kunne ikke længere skabe og opløse fysiske kroppe efter behov. Men nephilim havde stadig en form – metamorphosen – der langsomt forvandler det simulacrum nephilimen har. I begyndelsen er forvandlingen immateriel og kun synlig for nephilim, men på et vist tidspunkt materialiseres forvandlingen, bliver synlig for mennesker og får en reel virkning. Særligt markante forvandlinger forsvinder ikke efter en nephilims simulacrums død. Alle metamorphoser har fem karaktertræk, der styrer hvert sit aspekt af nephilimens forvandling. Ved at efterleve disse karaktertræk styrkes nephilimens metamorphose.

Simulacrum - Det menneske en nephilim inkarnerer ind i. Samspillet mellem menneske og nephilim afhænger af nephilimens livsanskuelse - næsten altid påvirket af det Arcanum nephilimen er en del af. Nogle nephilim er inhumane og mishandler deres simulacrum, andre negligerer det, atter andre igen vælger at trimme og pleje sit simulacrum, eller at lade dets simulacrum fortsætte det meste af sit gamle liv. Inkarneringen bliver af nogen set som en symbiose - et givtigt sammenspil mellem menneske og nephilim - andre betragter det som en besættelse eller nephilimens tilstedeværelse som en parasit. I oldtiden var der tradition blandt f.eks. ægypterne, at nephilimen inkarnerede ind i en særligt udvalgt person, en tradition som Hierophant Arcanum især stadig praktiserer, hvis det er muligt. Et simulcarum er nødvendigt, da det rummer Solar-Ka, der samler nephilimens fem elementer og giver den bevidsthed. Et simulacrum behøver ikke at være et menneske, pattedyr kan også bruges (Måne Arcanums tradition) og alternativet, at skabe sit eget simulacrum forsøges også, enten gennem kloning, golemmer, robotter eller computernetværk, altsammen forsøg udført af Vognen Arcanum, ofte hjulpet af andre nysgerrige Arcana.

Enochian – er en form for kommunikation, der blev udviklet i Atlantis, da de magiske felter stadig var meget stærke. Oprindeligt kunne Nephilim kommunikere globalt med dette ursprog. Prometheus gav, ifølge Stjerne Arcanum, symboler herfra til mennesket og dannede herved ’Proto-Adamisk’ sproget. Enochian blev tilgængeligt for mennesker i 1800tallet, da The Hermetic Order of the Golden Dawn in the Outer afslørede dem. Det hemmelige selskab var en frugtbar Prometeusk alliance mellem mennesker og nephilim, der siden blev saboteret fra mange sider - men siden har Enochian Alfabetet og Sproget været tilgængeligt for mennesker.
Nephilims Enochian adskiller sig fra det Enochian mennesker kan, ved at være en form for kommunikation forbundet med Ka-visionen – en anden måde at sanse på, en anden måde at kommunikere på. Mennsker kan lære at bruge Ka-Vision.

Ka-Vision – En særlig måde at sanse de magiske felter på, der er naturlig for Nephilim og som kan læres af mennesker. Nephilimen løsner sit greb om mennesket, kroppen opfører sig som en slags epileptisk anfald og den vender det hvide ud af øjnene. I denne tilstand kan nephilim manipulere de magiske felter (Casual Magic) og sanse de magiske felter omkring sig; ydermere kan nephilimen ændre på sin Ka-Vision v.hj.a. Casual Magic. Nephilim kan sanse mennesker, nephilim, neksi, pleksi, elementarvæsner, staser og magiske ting, foruden at kommunikere i Enochian. Vækkede Mennesker kan lære at bruge Ka-Vision, men de betragter alt i sort-hvid.

Pleksus – Et pleksus er et sted, hvor to stråler af samme element krydser og danner et magisk felt. Spontane pleksi er de pleksi, der opstår når det respektive elements planet står stærkt. Pleksi varer alt i mellem få minutter og op til et år, de tillader staser at blive genopladt og at svær magi kan praktiseres. Et pleksus er sjældent og svære at forudsige. Alternative elementer såsom Sort Måne-Ka kan også danne pleksi.

Neksus – Et neksus er endnu mere sjældent end et pleksus. Her krydser alle fem elementer og danner et magtfuldt magisk felt, der tillader en effektiv genopladning af staser, samt at praktisere kompleks magi. I sjældne tilfælde opstår spontant en ny nephilim.

Magi – der er tre magiske teknikker, der hver består af tre trin. Trolddom, Hidkaldelser og Alkymi. Hidkaldelser og Alkymi er teknikker, der ikke er så fuldt udviklede som Trolddom og derfor er det svært at have adgang til det tredje trin før det 20. århundrede. Vognen Arcanum har flere gange forsøgt gennem produktionen af Golem at erstatte behovet for inkarnation ind i mennesket. Ifølge flere Vognen Arcanum nephilim var opfindelsen af internettet et forsøg på at omtænke Golem princippet. Mennesker kan ikke praktisere magi direkte – de er nødt til forvandle Nephilim til Eliksirer eller slavebinde dem som Homunculi (homunculus, ental), to tilstande, der betyder en evig fortabelse for Nephilim.

Trolddom – består af Casual Magic, Ritual Magic og High Magic. Casual Magic er en simpel, næsten instinktiv form for magi, som alle Nephilim praktiserer, som har simple, personlige effekter. Ritual Magic dyrkes ofte kollektivt, er langsommeligt og påvirker ofte sandsynligheder og potentialer. High Magic kan kun dyrkes på bestemte ugedage og er svært at anvende, hvis det ikke gøres kollektivt, til gengæld tillader det decideret overnaturlige effekter. Trolddom går fra instinktiv, individuel magi til kollektiv, potentiale manipulerende magi til magiske effekter, der manipulerer den fysiske virkelighed.

Alkymi – består af Black Stone, White Stone og Philosopher’s Stone. Black Stone produceres i laboratorier og tager ofte form af konkrete fysiske produkter, som smørelse, salver, amuletter og drikke, som har forskellige magiske effekter – altså materiel magi. White Stone tager form af kunstværker, typisk skulpturer, bøger og malerier, som har en magisk effekt på dem, som ser eller studerer kunstværket – altså åndelig magi. Philosopher’s Stone er meditative tilstande, der tillader specielle magiske effekter – altså spirituel magi. Til sammen kan de tre trin skabe en golem.

Hidkaldelser – består af Seals, Pentacles og Keys. Hidkaldelser er relativt langsommelig, individuel magi, hvor hidkalderen spenderer 5-10 minutter med forberede den magiske cirkel, hvorefter væsnet hidkaldes. Nogle væsner kan være farlige at hidkalde, da de kan finde på at overfalde hidkalderen.

Khaiba – Denne degeneration er det ultimative vanvid for nephilim, den elementære galskab. Det kan ske de dage, hvor der er en Grand Enthronement eller hvis en nephilim bliver udsat for meget stressende magiske situationer. Fumles der med et magi rul opsamles et Khaiba point. Khaiba tilstanden medfører en fysisk degeneration af nephilimens simulacrum og nephilimen falder tilbage til en dyrisk tilstand. Styrke Arcanum bekæmper ukontrollerede manifestationer af Khaiba, Mådehold helbreder og Retfærdighed reagerer.
* Dragen – Betegnelse for steder, hvor elementerne er ustabile og der er øget risiko for Khaiba, eller, ifølge Styrke Arcanum, magtfulde elementarvæsner (monokrome), der tilbedes af Djævle Arcanum, og Dragerne selv er repræsentanter for Abaddon, den ultimative Khaiba Herre. De fleste Drager blev udryddet allerede i oldtiden (1200-800 fvt.). Styrke Arcanum forgængere opstod allerede 10 millioner år siden, da de begyndte at bekæmpe de første manifestationer af Abaddon. De fleste andre Arcana betvivler Abaddons eksistens.

Shouit – ”Skygge” er den tilstand, hvor en nephilim taber kontrollen over sit simulacrum. Det kan ske på dage, hvor der er en Grand Enthronement eller i meget stressende sociale situationer. Shouit point opsamles hver gang en nephilim fumler et Simulacrum skill check. Mennesket overtager kontrollen med simulacrumet, men kan ikke erindre, hvad der er sket på i den tid, hvor nephilimen var dominerende. Mennesket hører af og til stemmer, hvilket er nephilimens ubevidste viljes hvisken. Den Hængte Mand arcanum tilstræber denne tilstand, hvor de guider mennesket til større gerninger, mange halvgale forfattere og komponister har været Hængte Mænd.

Sekmet – ”Svækkelse” er når et simulcarum er døende og er en slags coma tilstand. Nephilimens elementer samler sig i maveregionen og metamorphosen begynder at forsvinde. En nephilim er i Sekmet i CON runder, når Simulacrumet ’dør’ og hvis kroppen genoplives, forlader nephilimen Sekmet og kan atter leve videre. Hvis en nephilims simulacrum dør kommer der et ’Ka glimt’, der automatisk sanses af andre nephilim inden for 500m og af nephilim inden for 5km, hvis de klarer et Ka-vision rul. Herefter svæver nephilim, som en gylden sky over sit afdøde simulacrum, en tilstand der af Mådehold Arcanum kaldes ’eksalterede aura’.

Narkose – Hvis en nephilim ikke inden for 24 timer finder et nyt simulacrum (og dets stasis stadig eksisterer) kan det indtræde i en tilstand af narkose, dvs. nephilimen hviler i de magiske felter og luller sin Ka i søvn. Narkose kan vare meget lang tid og være svært at vågne op af.

Dinosaurerne – Magtfulde væsner fra Jordens oldtid. Dengang var Månen meget stærkere end i dag og dinosaurerne besad vældige kræfter, herskede over vældige riger og besøgte endog andre planeter. For at opnå øget styrke begyndte tyrannosaurusen Filosof-Kongen Mu at konstruere Den Sorte Måne.

Den Sorte Måne – En kunstig måne, også kaldet Lillith af nogle nephilim, der skulle gøre dinosaurerne stærkere, men ville også ødelægge den magiske økobalance på Jorden. Den Sorte Måne gjorde KaIm til bevidste væsner, der siden indså at de måtte ødelægge Den Sorte Måne – resultatet var dinosaurernes uddøen. Ifølge Stjerne Arcanum var det ’The Stellar Ones’ der gjorde KaIm til bevidste væsner og vejledte dem i deres begyndelse. The Stellar Ones forsvandt atter og Stjerne Arcanum leder efter dem. Hvornår Stellar Ones forsvandt, er der usikkerhed om – nogle mener ved dinosaurernes uddøen, atter andre at det skete ved Atlantis’ fald eller ved ødelæggelsen af Tarshish eller ved indførslen af Det Store Kompromis.

KaIm - Tilstanden før Meteoret fra Saturn ødelagde balancen mellem de magiske felter og introducerede Orichalka. KaIm opstod og blev bevidste væsner - de skabte deres kroppe ud af elementerne og kunne manipulere elementerne til også at skabe levende redskaber, kommunikere globalt og rejse muligvis blandt stjernerne. De fleste KaIm boede i Atlantis. Der er en tradition, hvor det hedder sig at de ældste KaIm bekrigede hinanden indbyrdes, element mod element, indtil en 'profet' bilagde striden og KaIm indgik en pagt - siden har hverken KaIm eller Nephilim bekriget hinandens elementer.

Selenim – I stedet for at vælge den Gyldne Vej udvandrede en række KaIm fra Atlantis. Disse studerede Måne feltet og konstaterede at spor fra den Sorte Måne endnu eksisterede. Da Orichalka Mændene truede med at udrydde alle Nephilim kom disse Nephilim de andre til undsætning ved at blive til Selenim, der ikke har nogen svaghed overfor Orichalka. Anført af Den Fortærende Messias forsøgte de siden at udrydde mennesket, en holdning de efter sigende skulle have haft siden de udvandrede fra Atlantis. Ifølge Ypperstepræstinden Arcanum er Selenimnes egentlige anfører Lillith.

Den Gyldne Vej – Den store plan udviklet af en ukendt KaIm. KaIm indså at de kunne opnå enorme mængde af magt, men de kunne ikke transcendere, de manglede Solar-Ka. Planen var studiet af Solar-Ka og det konstateredes at især primater besad evnen til at have betydelige mængder. Gennem evolution blev fremelsket en hominide, der havde Solar-Ka nok. Disse var Homo Sapiens forgængere, der blev bragt til Atlantis, hvor der blev arbejdet mere med sagen, men KaIm kunne ikke sammensmelte med hominiderne, et problem Prometheus løste.

Atlantis – KaIms guldalder. Perioden dækker hundrede af tusinder af år, hvor KaIm var til og stræbte efter den ultimative sublimering. De praktiserede deres magiske kunstner, hvis rækkevidde strækker langt over de fleste nephilims fatteevne, og her fremelskede de det moderne menneske. De KaIm, der afviste Den Gyldne Vej, havde for længst forladt Atlantis, et navn der først kom til senere, men hvis minde aldrig har forladt mennesket. Vognen Arcanum største mål er at genskabe den MagiTeknik, som atlantiderne besad, bl.a. lysende sfærer fartøjer og øjeblikkelig global kommunikation. Der eksisterer stadig Artefakter fra Atlantis tiden. Naturligvis er de meget sjældne.

Prometheus – Også kendt som Loke. Prometheus gav bevidstheden til et menneske udtrykt gennem en række symboler, hvorved mennesket (Homo Sapiens) kunne sætte ord på deres omgivelser. Da først et menneske var blevet bevidst spredte det sig som en steppebrand blandt de andre. Magiker Arcanum betragter Prometheus, som en slags ’stamfader’ eller forgænger. Retfærdighed Arcanum påpeger at Prometheus brød de kosmiske love, en forbrydelse Magiker har foretaget lige siden. Ikke alle nephilim var glade for Prometheus’ initiativ og de ville helst holde mennesket som slaver i Atlantis, ifølge Kejser Arcanum kan er der stadig træk i mennesket fra dets slavetilstand, der fortsat kan manipuleres.

Meteoren fra Saturn – For cirka 100.000 år siden slyngede fjerne Saturn en meteorit mod Jorden, hvorved Orichalka blev bragt til Jorden. Ubalancen i de magiske felter ødelagde de fleste af KaIms magiske færdigheder - KaImne faldt og blev til Nephilim. Nogle Prometanske Mennesker opdager at Orichalla indlejrer sig i bitte små mængder i flint, som de kan forme våben af. Nogle Prometeanere vælger at leve sammen med Nephilim, andre vælger at bekrige dem. Nephilim er hårdt pressede og tæt på udryddelse, indtil krigen bredte sig til Eksilernes egne, hvor Lilith eller Den Fortærende Messias vækkede dinosaurernes Sorte Måne og med sin særlige magi begyndte at bekæmpe Orichalka mændene.

Inkarnation og staser
* Før meteoren fra Saturn ødelagde Atlantis og svækkede de magiske felter ved indførslen af Orichalka kunne KaIm konstruere deres kroppe af elementerne og opløse dem igen, de var alene deres metamorphose
* I Tarshish udviklede ’Den Shamanske Jesus’ evnen til midlertidig inkarnation. Ved at konstruere et midlertidigt stasis kunne Nephilim midlertidigt inkarnere ind i mennesker.
* Nephilimnen Herne udviklede det Permanente Stasis, der tillod permanent Inkarnation. Siden Permanent Inkarnation hat været muligt, har der været nephilim, der inkarnerede ind i pattedyr, disse æres som 'Forgængerne der viste Vejen' af Måne Arcanum.

Orichalka mændene – stammer af mennesker, der var forhippet på at udrydde nephilim. I begyndelsen udviklede de deres Orichalka våben fra den smule Orichalka, der kan indlejre sig i flint, siden udviklede de broncevåben, der var endnu bedre til at holde på orichalka, men de stærkeste aflejringer fandtes i jern og jernvåben blev orichalka mændenes foretrukne våben. Orichalka mændene går også under betegnelsen Sorte Stjerne – de har eksisteret siden Atlantis’ fald og findes endnu.

Tarshish – Det første rige efter at meteoren havde knust Atlantis. Heri levede de Prometheuske nephilim sammen med mennesker og indgik i Det Store Kompromis. Orichalka manden Herakles samlede hæren Løvens Mænd og med en ældgammel skat af eliksirer og orichalka ødelagde han Gibraltar dæmningen og vandmasser fra Atlanterhavet fossede og knuste Tarshish. Det skete for ca. 11.500 år siden. Det nuværende Middelhav opstod og et sted dybt under tykke lag af mudder findes endnu ruinerne af Tarshish. Ifølge visse nephilim blev Herakles siden fanget af nephilim.

Det Store Kompromis – Nephilim under det store kompromis inkarnerede kun ind i én præstekonge, der blev dyrket som guddom mod at give civilisationen til sine undersåtter. Derefter anbragtes den afdøde gudekonge i en særlig grav, hvor den fortsat hyldedes som guddom – i denne grav ville nephilimen med tiden opnå Agartha. Kompromiset bestod i kun én inkarnation, men til gengæld evigt eftermæle, der ville bringe nephilimen til Agartha. Hierophant Arcanums forgængere opstod her og dette Arcanum var det dominerende helt frem til Akhenatons oprør.

Akhenatons oprør – Faraoen Akhenaton (1300-tallet fvt.) skabte 22 Gyldne Tavler, som han lod fortrylle af de faraonske Egregorer, nephilim der havde opnået næsten Agartha status, som han lukkede ud af deres pyramider. Sol Arcanum betragter Akhenaton, som den der atter bragte nephilimne tilbage på den oprindelige Gyldne Vej. Nogle Dommen nephilim påstår at der findes flere Arcana, men at disse er stiftet af andre end Akhenaton. Andre påstår der findes nogle ukendte Arcana, men at disse er blevet fortrængt af Narren, Hængte Mand og Djævlen Arcanaerne, som slet ikke er rigtige Arcana.

Arcanum (Arcana, flertal) – en stamme eller broderskab, som næsten alle Nephilim er medlemmer af. Der er 22 Arcana, navngivet efter tarotkortene. Det sidste Arcanum er Verden – et arcanum forbeholdt Agarthans (transcenderede Nephilim). De blev kodificeret af Akhenaton, men flere af dem eksisterede, som sammenslutninger længe før. Hvert Arcanum har sine hemmeligheder og filosofiske tilgange til verden. De fleste Arcanaer har en indre kreds, som det ikke er helt let at blive en del af. Medlemskab er typisk frivilligt, men at skifte medlemskab er langt fra normalt.

Jesus tilfældet – Narren Arcanum er bygget på over eksistensen af Jesus nephilimen. At Akhenaton kodificerede Narren mere end 1300 år forinden tager Skæbnehjulet Arcanum som tegn på, at Akhenaton kendte til fremtidige hændelser.
Jesus tilfældet har det særlige ved sig, at det er første gang nogensinde – og eneste gang – at en Nephilim er inkarneret ind i et ufødt spædbarn og siden er blevet født, således at simulacrumet ikke havde en færdigudviklet personlighed.

Historie er en løgn, Videnskab en illusion.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home