Stille, når tromme

Vort lille selskab drog ned gennem skakten, kom til kammeret med roserne på væggene. De bemærkede at gulvet var dækket af et meget tykt lag indtørret mudder.
De fulgte korridoren ned i mørket og kom til en underjordisk kirke, i hvis arkitektur var indlejret en potent Hvid Stens formular, der skabte følelsen af, at vlre blevet frelst af den protestantiske Gud. En effekt, som Geber hurtigt gennemskuede, øjeblikket før han blev angrebet af den MalAria Drake, der vogtede over stedet.
Væsnet forsvandt op gennem loftet og væk.

Også kirkens gulv var dækket af et tykt lag mudder. Herfra kom de til sakristiet, der rummede bogskabe ødelagt af vand, mudder og fugt. Bøgerne var ligeledes ødelagt, men fire tekster kunne reddes og de indeholdt en vis mængde formularer, så det havde været besværet værd.

Med de kostelige skatte fortrak gruppen fra den underjordiske kirke, og opdagede at en vældig storm havde rejst sig og mens de løb mod deres bil, blev de flere gange ramt af lynet. Væsnet var ikke sådan at standse.

Hjemme i Padova gik Geber igang med undersøger bøgerne og kunne et par dage senere præsentere indholdet. Derefter blev det besluttet at scanne teksterne ind, så indholdet bedre kunne deles.

Dagen efter ankom Dikaiosyne og meddelte Ma'at, at der var et ritual, der skulle gennemgås og det skulle ske i et Neksus. Men først skulle en Skæbnehjuls nephilim anskaffes til at foretage de endelige Neksus beregninger. Ramon meldte sig til at gøre arbejdet og mens der blev arbejdet de følgende dage på at scanne og at at beregne, ankom Voodoo-healeren fra Haslev - godt nok forsinket fordi han havde siddet fast i toget fra Haslev.

Ramon færdiggjorde udregningerne. Næste Neksus var snarligt - selskabet har fire dage til at nå frem til en by i Nedre Normandiet og an afrejse blev straks planlagt.