Mysteriet i Nordsøen

Previously on Nephilim

2007-06-12T15:18:00.000-07:00

Antipater står med Datteren i hånden, omkring ham ligger hans faldne frænder. Ma’ats hals er skåret op, og bandende og svovlende er Dikaiosyne ved at lukke den store flænge, der får Ma'ats hoved til at hoppe og ned som en pez-dispenser.

[klip]

Elvis fra Prag svinger mikrofonen vildt omkring sig, publikum hopper fortryllet til lyden af hans magiske elspade, luften er klæg af trolddom. Han kanaliserer de mægtige strømme i retning af Ordo Cavus' fæstning. I næste eksploderer trommehinderne i hans ører, da trolddommen slynges tilbage af de potente forsvarsværker.

[klip]

Ma'at stirrer dommeren i øjnene, denne løfter en kroget hånd og udslynger sin forbandelse. Ældgamle ord, som ikke har været ytret siden Kong Kull sad på tronen i Tarshish, flyder langsomt over de pudsfyldte læber. Dommeren udslynger de sidste ord af forbandelsen med en hånlatter, da Ma'at stemples, som outsider fra sin stamme, sit arcanum.

[klip]

Bombemanden Timéteme trykker speederen i bund, drejer rettet skarpt omkring og den gigantiske tankvogn forsøger at dreje. Langsomt, pinefuldt langsomt svajer tankvognen på siden, imens Bombemanden let og elegant slynger sig ud af sidevinduet. Da hans hove rammer siden af førerhuset, er det dråben, der får tankvognen til at tippe over. Metallet skriger højtlydt, da tankvognen kurer det sidste stykke over asfalten og hamrer ind i Ordo Cavus' fæstningsværk. Som en lille sort silhouette i et flammehav, der strækker sig mod skyerne render Bombemanden hujende væk.
Det er først da flammerne har lagt sig, at hans humør synker i takt med at den uskadte fæstning toner frem af røgen.

[klip]

Blodet fosser stadig ud af Ma'ats hals. Antipater løfter sin klinge mod dommeren og udfordrer ham. Dommerens øjne er ikke til at tyde. Den sidste forsvarer af Ordo Cavus giver sig ikke så let - de andre er undvegne eller deres simulacra døde - og med en kroget finger udsiger den en sidste dom: "Du skal skade alle involverede arcana i samme omfang, som Ordo Cavus i dag er blevet skadet."

Da ordene klinger mod grottens vægge, mærker Antipater verden åbne sig på en ny måde. Det er ikke længere kun i ånden, at han er Jorddykkeren.

[klip]

"Desværre, toget er kørt. Næste afgang er først om fem timer!"

Frustreret kigger på Talavera på togstewarden. Den havde trukket det korteste strå i første runde. Mohammed Tahiz' manipulation af skæbne og sandsynlighed havde spillet hende et pus. Nu stod hun strandet i Spanien, mens de andre ville gå op imod Ordo Cavus. Så let skulle ordalet ikke forvente, at de kunne slippe af med hende. Talavera slentrede gennem byen indtil hun fandt sit mål: En fjernsynsforretning. Herfra kunne hun nå sit mål. Hun faldt på knæ foran de mange flimrende skærme, fandt et stykke kridt frem og begyndte at foretage beregninger på fortovet.

[klip]

Kray'ek i sin skikkelse, som lejesoldaten John fulgte de andre Nephilim ned i undergrunden. Ifølge deres informationer, så rummede Ordalets forsvarsværk en svaghed hernede. Planen var at hidkalde De, der kryber og krabler, og få dem til at konsumere en korrodor, så de kunne trænge ind i Ordalet herfra.

[klip]

Geber kigger op. Ligesom Vogteren af Den Hyldede Slægt, Spåmanden på Høbjerg havde han sanset den massive udladning af magiske kræfter.

"Det er gået, som vi spåede" hvisler Vogteren af Den Hyldede Slægt, Spåmanden på Høbjerg, "Eternal Wave er knust, kursuscentret er ikke længere. Porten til Atlantis er åben igen, og denne gang er der ingen til at holde Atlantiderne borte. Det er i sandhed en sort dag."

Geber mærker ufrivilligt en kuldegysning glide gennem sit simulacrum. Mennesket i ham rystede af skræk, mere end 100.000 år var gået, men det nedarvede minde om Mestrene fra Atlantis lå stadig dybt i hans krop.

[klip]

Antipater og Dikaisoyne kommer stæsende ud af den londonske undergrund. De har Ma'at og Kray'ek på slæb. I det fjerne høres lyden af sorte helikoptere og politisireners hylen. Bag dem vælter en kæmpemæssig støvsky ud af undergrunden, som et gigantisk åndedrag, da Ordalets grotte kollapser et sted, dybt under jorden.

I samme nu oversvømmes gaden af havvand, lave bølger slår imod deres ben, og glidende frem, ført af en usynlig understrøm kommer Typhon fejende. Ansigtet er hårdt af vrede, havvandet omkring ham iskoldt og en kolde, hårde vindstød er ved at slå Antipater og Dikaiosyne omkuld.

"Tåber! Porten til Atlantis er åbnet, og det er jeres skyld. I fik Eternal Wave involveret, og jeres gerninger gjorde, at seglet kollapsede. Atlantiderne kan undslippe" raser tyfonen. "Kom med mig!", og de mærker den usynlige understrøm gribe dem. En bølge skyller henover deres ben, og de mærker havets brusen, men da bølgen slår mod kysten, er det en lille, idyllisk skovsø.

[klip]

Et smil glider over Antipaters læber. "Jeg er Jorddykkeren" lyder det tavst fra hans mund, så griber han hårdt om klingen, og synker ned i jorden. Dommeren stirrer forundret, først på det sted, hvor Antipater forsvandt, så på spidsen af Datteren, der er jaget gennem hans brystkasse. Sagte hører han Antipater hviske ham i øret: "Jeg er lige her". Så kollapser hans simulacrum, og Antipater er den sidste, der står oprejst i grotten, da Dikaiosyne knæler for at standse blødningerne i Ma'ats legeme.

[klip]

Med en fejende bevægelse ophæver Typhon den magiske cirkel i hvilken han og Antipater har talt uforstyrret. Han kaster et sidste blik ud over skovsøen, hvorefter han begiver sig ind i tykningen, til der hvor han har efterladt sin kværn.

Tilbage ved bredden står Antipater, og grunder over tyfonens ord: Porten til Atlantis er åbnet, atlantiderne kan undslippe, de vil standse det prometheuske projekt og atter slavebinde mennesket. De er det Navnløse Arcanum - det Arcanum, som ikke anerkendte Akhenatons kodificering af Arcanaerne, og derfor forblev Navnløse. Hverken Sirius-nephilimne eller selenimne havde ret, når de påstod, at Det Navnløse Arcanum var deres. Han og Typhon er en del af et broderskab, der bekæmper atlantiderne.

Ligenu gælder det Nordsøen, dernæst atlantiderne. Antipater vender sig om og går ind i skoven for at finde Dikaiosyne og de andre.

[klip]

Da Typhon er nået ud af syne træder en Nephilim frem. "Er han rede?"
"Det skulle jeg mene", lyder det vredt fra Typhon. "Han kom til sin erkendelse under kampen med Ordalet. Han er fuldbyrdet en af vore nu."

"Men du fortalte ham det ikke?"

"Nej, det er op til ham selv. Hvis han vil vide, hvilket Arcanum han og vi tilhører, så må han selv spørge. Men jeg tror ikke, at han er klar til svaret endnu."

"Ikke?"

"Nej, men snart. Han skal lige lære at styre sine evner."

Med de ord sætter tyfonen Typhon sig op på kværnen.

[klip]

Okay, hvad var det lige, der skete?

2006-09-19T08:13:00.000-07:00

Jeg flikker lige hurtigt et større referat sammen. Det er vist på tide.

Dette er første del:

I Bam havde anskaffede Ma'at, Dikaiosyne, Anahid og Thrudr med stort besvær og i konflikt med mange Ghûls og Den Betydningsfulde Iranske Officer sig en række stentavler, der blandt andet rummede en beskrivelse af Huwawa-trylleformlen, som det var nødvendigt at skaffe kendskab til, efter at selsekabet efter et besøg i Megiddo havde forsøgt at tale med en Nephilim i stasis, som Spina, Sentis og Rosa vogtede over. Men Huwawa, bundet af Retfærdighed, vogtede over stasiset og forbød kommunikation. Det var også i Megiddo at Sarmoung Brødrene fortalte løgne under stjernerne.
Barbara Blakefield omkom under et selvmordsangreb, mens hun sad og reflekterede over historiens gang og en rosenkreuztisk opera, som hun en gang i 1600-tallet havde overværet.

I Bam kom Dikaiosyne til en ny forståelse af sig selv og valgte at forlade sit Arcanum. Dikaiosyne skiftede fra Retfærdighed til Mådehold og måtte derfor have et møde med Ti i Prag, hvor hun deponerede sin viden i Pharphar brønden. Imens hærgede Ma'at Prag og bankede baghovedet ud på en pige, da han skulle nakke en pusher.

Dikaiosyne vendte derefter tilbage til Bam, mens Anahid, Thrudr og Ma'at tog til Halland, for at udtænke sig en ny plan. Heroppe var der noget, som trak Anahid til parfumeriet i Frankrig, hvorfor at selskabet drog dertil.
Her mødte de den aldrende Geber og nogle af William Blakefields venner, der ville indlede forhandlinger med parfumekulten og opnå dens alkymistiske parfumer.

Ma'at, Anahid, Thrudr og Geber fandt ud af, at parfumekulten stod i ledtog med Tempelridderne og de valgte at tage aktion og først snige sig ind på området, siden storme det.

I første omgang sneg Anahid og Geber sig ind på stedet. De kom ned i kældrene og fandt ind i de dybe grotter, fyldt med hulemalerier. Her fandt de musen Polyhymnia fanget og i befrielsen af hende, fandt Anahid sin melodi og transcenderede.
Geber havnede uden for hulerne på mystisk vis, uden en trevl på kroppen.

Noget af alt dette foranledigede Thrudr, Ma'at og Geber til at storme stedet. De bekæmpede vagterne og Geber og Thrudr sneg sig ned i grotterne. Pludselig forsvandt Thrudrs stemme og i stedet var der en fremmed, der siden har præsenteret sig som Antipater. Han var på et hyggeligt lille trip, der havde bragt ham dybt ned i jorden til Geber.
Antipater hjalp Geber med at finde en vej ud og sammen med Ma'at besluttede de sig for, at spænde ben for Tempelridderne, der var dukket op efter, at parfumeriet var blevet stormet. De involverede her teatertruppen Colos Gnosoi, der havde tryllebundet af fløjtespil opførte deres sidste forestilling foran tempelriddernes køretøjer.

Siden drog Ma'at, Geber og Antipater til Padova, hvor Geber sammen med sin assistent Catherine satte sig til, at lede efter nye spor efter rosenkreutziske skatte, siden parfumeriet var gået nedenom og hjem. Det førte dem til Polen, et smuttur inden om Prag, hvor de hilste på Poul, der var i lære hos Magikeren Arcanum, og et svinkeærinde til Moskva, hvor Ma'at af ren nostalgi fandt sine gamle efterretninsgrapporter fra Balkan skrevet tilbage under den kolde krig.

... pyha. Så kommer anden del:

Vodoohealeren fra Haslev dukkede op i Padova hos Geber og hans gæster, en smule forsinket for han havde haft problemer med toget mellem Herfølge og Køge. Geber havde gæster, der netop havde hjulpet ham med at finde et digert, okkult værk i en Rosenkreutzer-beslægtet underjordisk kirke i Polen, og disse gæster havde netop fået besøg af Dikaiosyne, der var ankommet fra Bam med en del okkult materiale, som Mådehold havde lånt hende, for at hjælpe Ma’at med at komme i balance med sig selv.

Geber sendte sin elev, Catherine, med Ma’at, Dikaiosyne, Talavera (Ramon) og Antipater til Normandiet, hvor de undervejs kort mødtes med og Thrudr, der måtte i al hast forlade dem igen – efter langt om længe at være dukket op fra den sydfranske undergrund (forsvandt nær Nice og dukkede op i Tarascon, hvor hun havde et møde med Den Sorte Sphinx, … igen) – da hun med identitet som William Blakefield lige måtte sikre sig sit finansimperium, som Blakefields søster truede med at overtage.

I Normandiet meldte Vodoohealeren det lille selskab til optagelsesprøverne på Kanal 9s realityshow, under journalist Jacquelyn Madeleine Walaces ledelse, mens Catherine drog ud for at studere egnen og for at prøve at forstå, hvorfor Geber havde sendt hende hertil?

I Kanal 9s smukke glasbygning ville under udtagelsesprøverne til Realityshowet ”Din karriere, min familie”, et show hvor familiefolk bytter liv og hverdag med karrieremennesker, opstå et neksus, i hvilket det store forvandlingsritual mellem Ma’at og Dikaiosyne kunne finde sted.
Vore helte var så heldige, at de blev udtaget til showet, og de kunne derfor være til stede under prisoverrækkelsen på tv-stationen, hvor Neksuset samtidig ville opstå. Uheldigvis dukkede fransk anti-terror politi op, bedst som det begyndte at blive sjovt. Samtidig ankom Tyfonen Typhôn og krævede, at Ma’at ikke undergik forvandlingen, idet han var blevet udpeget til at varetage sine opgaver af Ordo Cavus, værende den han var. Tempelriddernes ankomst forhindrede Typhôn i at standse ritualet og bedst som bygningen eksploderede etage for etage, undergik Ma’at og Dikaiosyne den store forvandling, hvor de byttede metamorphoser, og Dikaiosyne forsvandt ud af bygningen, gennem glasfacaden, på sin motorcykel med retning mod Bam, mens resten af selskabet måtte stræbe efter en mindre gloriøs flugt.

Den mindre gloriøse flugt resulterede i optøjer på motorvejen, en mindre bondegårdsferie og en afsporing af et tog, der skulle have bragt Talavera, Antipater og Ma’at over grænsen fra Frankrig til Tyskland – men ved ethvert forsøg dukkede en mystisk helikopter op. Resultatet blev en måned lang sommerhusferie i bjergene i omegnen af Grenoble, indtil Thrudr en dag kom rullede i sin lækre røde vogn.

Med Thrudrs hjælp lykkedes det endelig Antipater, Talavera og Ma’at at komme ud af Frankrig. De tog færgen fra Nice til Italien og kørte herfra hele vejen til basen i Halland. Basen var blevet stærkt kompromitteret. Nogle havde trængt ind, hærget og plyndret den. Sporene ledte i retning af formummede skikkelser og det var muligt at spore Poseidons Vrede Varsleren til Albanien.

Varsleren befandt sig i et palæ hos en kunstsamler i havnebyen Durrës. Det viste sig, at kunstsamleren havde en hemmelig klinik, hvor illegale organtransplantationer fandt sted og at han var i ledtog med den italienske mafia, ligesom at hans stab bestod af tidligere albanske sikkerhedsfolk og efterretningsagenter. Men hvad værre var, var de Qlippoth, som befængte stedet – slimede og blodige igler af korrumperet Jord-Ka og mystisk summende, kæmpe fluesværme af korrumperet Luft-Ka. Det kom til kamp og hvor helte fordrev skurkene og tilbageerobrede Poseidons Vrede Varsleren.

Herefter forsøgte vore helte at forfølge de overlevende i palæet. Færden førte dem op i bjergene, hvor de pludselig røg i en serie baghold og da først ruten viste sig at være mineret, så var det ikke særligt sjovt længere.
Uden Thrudrs smukke, røde Ferrari haltede selskabet ind i en lille albansk bjerglandsby, hvorfra de ringede til Paris, til Fratre de Violence, der ikke rigtigt fandt problemet interessant nok til, at de gad se nærmere på det. I stedet ringede de til Michelle Savage, der netop var i Tirana, hvor hun havde besøg af Bombemanden (Timeteme). Michelle og Bombemanden fulgte op på sagen og sporet førte dem hurtigt til et hospital i Bayern, hvor de indhentede og besejrede Dr. Frank, der kort forinden havde indlejret Qippoth i kræftsyge børn på de lokale hospital. Herefter besluttede de sig for at kontakte Fratre de Violence, der denne gang fandt sagen interessant nok til at de ville komme og se nærmere på tingene.
Mens Michelle og Bombemanden ventede på Brødrenes Volds ankomst, mødte de på en café Vodchof, bedre kendt af nogen, som Elvis fra Prag. Det lykkedes De Dysfunktionelle Fem at samarbejde i omtrent 12 timer. Derefter demonstrerede de, hvorfor Nephilim ikke sidder på verdensmagten i dag. Heraf kan vi lære at triangel slår müslibar, der slår ørepropper.

Imens er Thrudr, Ma’at, Antipater og Talavera draget videre …

Uddrag fra en gammel bog

2006-08-05T03:21:00.000-07:00

1. Mosebog 10.2
”Jafets Sønner vare Gomer, Magog, Madaj, Javan, Tubal, Mesek og Tiras. …”

Ezekiel 38.1-4
”Saa kom Herrens Ord til mig saalunde: Menneskesøn! vend dit Aasyn mod Gog, Magogs Land, Fyrsten over Ros, Mesek og Tubal og varsel mod ham og siig: Saa sagde Gud Herren: Se, jeg er efter dig Gog, du Fyrste over Ros, Mesek og Tubal, og jeg vil vende dig om og lægge Kroge i dine Kjæver og føre dig ud med hele din Hær, Heste og Ryttere, alle fuldt rustede, en stor Skare med Skjolde, store og smaa, alle med Sværd i Haand”

Ezekiel 38.15
”Du skal komme fra dit Sted, fra yderste Norden, du og mange Folk med dig, alle til Hest, en stor Skare og talrig Hær”

Ezekiel 39.1-3
”Men du, Menneskesøn! varsel mod Gog og siig: Saa sagde Gud Herren: Se, jeg er efter dig Gog, du Fyrste over Ros, Mesek og Tubal, og jeg vil vende dig om, drage dig frem, føre dig op fra det yderste Norden og lede dig ind over Israels Bjerge; og jeg vil slaa din Bue af din venstre Haand og lade din Pil falde af din Højre”

Ezekiel 39.6
”og jeg vil kaste Ild på Magog og de trygge Kystboere, saa de skal forstaa, at jeg er Herren”

Johannes’ Syner 20.7-8
”Naar de 1000 Aar ere omme, vil Satan blive løst af sit Fængsel, og han vil gaaå ud for at forføre Folkene fra Jordens 4 Hjørner, Gog og Magog, at samle dem til Slag, og Tallet paa dem er som Havets Sand”

Uddrag fra en dagbog

2006-08-05T03:18:00.000-07:00

Oktober 2004

I dag ankom jeg til hans opholdssted. Det var sært og meget mystisk. Oprindeligt troede jeg, at han var blevet ramt af en ulykke. Jeg var i dårligt humør i dagevis. Så modtog jeg et telefonopkald. Jeg fik at vide, at man ventede mig, at jeg skulle tage et fly til A.
Jeg ankom i eftermiddags. I lufthavnen blev jeg taget imod af ung kvinde. Hun talte ikke til mig, men hun bar hans tegn. Let skælvende fulgte jeg hende ind i den bil, hun var ankommet i. Jeg satte mig ind på bagsædet.
Vi forlod byen. Åh, hvilken by, på ingen måde som derhjemme. Jeg kunne godt blive boende her. Husene er så romantiske i deres stilart. Mon jeg skal bruge min fremtid her, er det mon det, han vil?

Min chauffør talte ikke til mig under hele turen. Selv var jeg fordybet i mine tanker og havde intet at bidrage med.
På et tidspunkt standsede hun bilen, og rakte mig et stykke klæde. Hun gjorde tegn til, at jeg skulle tage det for øjnene. Jeg kiggede noget skeptisk på klædet førend jeg satte det for øjnene. Et kort øjeblik overvejede jeg snyde, men kom så på bedre tanker.
Efter at hun havde sikret sig, at jeg ingenting kunne se, satte hun bilen i gang igen.

Jeg ved ikke hvor længe vi kørte. Det var ikke let at have en fornemmelse for tid i bilen, men med den meditationsteknik, som han har lært mig, må vi have haft kørt i 39 minutter.
I alle fald standsede bilen endeligt og vi steg ud. Der lugtede af halm, heste og olie. Jeg blev hjulpet ned af en stentrappe og vi ankom til en grotte, hvor man tog klædet fra mine øjne. Der var han, gnaven og i et utålmodigt humør som altid. Endelig var jeg fremme.

”Jareds dagbog fra Bagdad”

2006-08-05T03:17:00.000-07:00

Et eksemplar af denne tekst findes i Paris hos Ypperstepræstinden, et andet er i Backhouse og et tredje ejes af Skæbnehjulet, men hvor det opbevares vides ikke.

Om Poseidons Vrede Varsleren huserer der flere legender.
Ifølge traditionen brugte Poseidon denne Krystalophæng til at forudse Tarshis’ ødelæggelse og derved til at overleve ødelæggelsen.
Hvem, der byggede Varsleren, vides ikke. Nogen påstår at den stammer fra Atlantis, men det betvivles af andre, der undrer sig over, hvorfor atlantiderne så ikke blev varskoet. Af netop den grund mener andre, at skaberen må have været en forræder.
Den varslede siden Akhenatons fald, ødelæggelsen af Troja, af Thera (Santorini), og af Lisbon i 1755. Nogen påstår, at den også varslede Tjernobyl, Barsebäck og Tungusku, men det er aldrig blevet bevist.
Af nogen kaldes den for Poseidon Varsleren, hvilket er en misforståelse, som dovne theosoffer, særligt deres dovne ægyptiske heks B., udbreder.

Qlippoth

2006-08-03T01:35:00.000-07:00

Qlippoth (flertal), Qlippa (ental)

I sit værk om Det ontologiske kaos, skriver Cyaenophallus, kort om Qlippoth. Her er en kort opsummering.

De urene og de onde, perversioner af Sephirothen. Slagger fra skabelsen af fysikaliteten, der lever i skyggen af Livstræet. Beboerne af Dødstræet. Skabelsens ekskrementer.

Livstræet består af en række sfærer og tilsvarende gælder det for skyggesiden, som blev skabt om natten.

Sfærerne i de bebor i Dødstræet er
Sheol (Jordens Dybder)
Abaddon (Fortabelse)
Titahion (Dødens Ler)
Bar Shasketh (Ødelæggelsens Grav)
Tzelmoth (Dødens Skygge)
Shaari Moth (Dødens Porte)
og Gehinnon (Helvede).

Deres fyrster i Dødstræets sfærer er
Satan og Moloch
Beelzebub
Lucifuge
Ashtaroth
Asmodeus
Belphagor
Baal
Adramalech
Lilith
og Nahemah, der alle tjener Dragen, der også kendes, som Drakaon, Den onde slange, Levjatan.

Deres tjenere er:
Bairiron, der er børn af Samael, Den Natsorte Ged, Moder til de navnløse horder.
Adimiron, der er børn af Kerthiel, Den tohovede, natsorte kæmpe, der flyver gennem natten.
Tzelladimiron, der er børn af Edoms fyrster, Natsorte kæmper omviklet af slanger.
Schechiriron, børn af Satorial fra Esau og Harasiel, hvis former hyldet i natsort klæde med horn og hæslige øjne, der stirrer gennem klædet.
Shelhabiron, børn af Aziel, Charariel og Agniel, de kattehovedekæmpe hyldet i nattens slør.
Tzephariron, børn af Golahab fra hvis gab vulkaners vrede flyder.
Obiriron, børn af Ghoreb Zereq, tusmørkets skare af ravne.
Necheshethiron, tjenere der bønfalder Thaumiel, den legemløse, der søger andres.
Nachashiron, der gjorde oprør mod Gagh Shekelah, de unaturlige, der sender katte ud i tusmørket.
Dadagiron, der blindt lyder Maamah, den krybende dyrekvinde, der fortærer jorden.
Behemiron, bundet af Machaloth, kvinden og slangen riddende på skorpion-slangen.

En SMS fra Frankrig

2006-06-15T05:31:00.000-07:00

Besked fra terapeut T.:

FUCK! Fuck jer fra Bam.

Til en mobilmast i Iran.

Et brev fra Frankrig

2006-06-14T07:23:00.000-07:00

Kære Mester

Jeg har nu tilbragt den sidste uge i Basse-Normandie. Det meste af tiden har jeg haft brugt på, at se seværdighederne omkring Herouville Saint Claire.
Køreturen hertil var noget af en oplevelse. Den unge Monsieur A. har sin helt egen opfattelse af trafikreglerne og han antydede kraftigt over for Monsieur M. hvem, der var den mest velegnede chauffør. Ikke desto mindre gik køreturen uskadt og jeg forestiller mig, at det må have skyldtes Hr. V.s beroligende indflydelse. Jeg frygter den dag hvor, der er ikke er nogen til at berolige Monsieur A., for er han er et oplagt tilfælde af road rage in the waiting.
Mester, jeg må indrømme, at jeg i begyndelsen ikke forstod formålet med min tilstedeværelse heroppe. Jeg frygtede, at du havde sendt mig herop, for at du kunne studere dine bøger uforstyrret. Men nu har jeg set hvor smuk en egn dette er og jeg er begyndt at søge dybere. Du må have kendt til sammenhængen mellem Saint Claire og tempelridderne. Navneligheden er for oplagt.
Da jeg først havde sporet mig ind på de tegn, som du ønskede at jeg skulle se, gav ting pludselig mening i et langt større omfang end tidligere. De andre, som jeg havde rejst med, skulle deltage i et TV-program på tv-stationen Kanal 9. Men det er jo er forbindelsen mellem Pechad og Chesed, mellem Barmhjertighed og Retfærdighed! Jeg indser nu, Mester, at De er en skælm, og jeg er Dem yderst hengiven for det.
Jeg har brugt de sidste dage på, at meditere og skue ud over Baie de la Seine. Det siges, at engang i middelalderen sank en borg ned på bunden af bugten, men det siges om det fleste af bugterne her, både på denne side og i England. Er der endnu et tegn, som du ønsker, at jeg skal se i dette?

Sidst må jeg indrømme, at jeg har tabt enhver forbindelse til mine rejsefæller, men jeg tror, tilgiv mig, Mester, at det er det bedste, for de har været eftersøgt lige siden, at Kanal 9 eksploderede.

Din …
Frk. C.

Ordo

2006-06-13T07:45:00.000-07:00

Ethvert Ordal består af fem medlemmer, et for hvert element, og har ofte et råd eller hof bestående af Skæbnehjul, Mådehold, Styrke, Tårnet og andre Retfærdighedsnephilim. Ordalerne befinder sig traditionelt altid i et Kejser Arcanum domæne.

Kort om Ordalet i London:
Fra en gang i tidlig middelalder opstod Ordo Trojani – efter kong Arthur perioden. Det blev stiftet i Londinium af efterkommere af flygtningene fra Troja.

Ordalet har med skiftende medlemmer haft eksisteret frem til 19. juni 1999, hvor Orichalka-elementarvæsnet Hokmiah, Sorgens Herre, Aethyr af Marderô hidkaldt af et hemmeligt selskab angreb Ordalet, som havde sæde under Frimurernes bygning (bygget 1775). Det skete på ved slutningen af aktivistdagen J18 – Carnival against Capitalism – tidligt om morgenen, da en stor gruppe kvinder trængte ind i frimurerlogen og afbrød en seance.
Ordalet er ikke mere, men en ny er blevet oprettet i London – det sker ikke altid, at man opretter nye loger i samme by – nemlig Ordo Cavus.
Det består af følgende medlemmer: Samechiyar (Jord), Bajael (Vand), Vaugimel (Måne),
Tishrizain (Luft) og Caprioin (Ild).
Ordo Cavus er i City of London domænet, ligesom dets forgænger.

Andre ordaler:
I Bam fandt I resterne af ”Bams Ordal” (kan nogen oversætte det til middel persisk?), der eksisterede under Kejser Nephilimen Ardashir.

Dertil er der Ordo Vindobonensis i Wien, som har deres base i Skt. Stefans katedral, der befinder sig i et FN Kejser domæne. Blandt dets medlemmer er af Brovogteren Ti (Ild), Pasgau (Jord), Vrtha (Vand) og en lille fransk dame.

Under Kejser Karl den Store blev der oprettet et Ordal i Aarchen (Ordo Imperii). Efter 1600 overdrog Ordo Imperii sit ansvarsområde til Ordo Trojani og flyttede til den ny verden, hvor det eksisterer den dag i dag – primært repræsenteret ved Ken Guardipee.

Det mest berømte Ordal er Ordo Pompejani, der er Ordalet over ordalerne, men det er også det mest mystiske og sværeste at finde.

2006-06-08T06:07:00.000-07:00

Et postkort fra Frankrig

Kære senor Geber.

Vi har en dejlig ferie her i Frankrig. Vi har kørt terrænkørsel, svømmet i floderne og lige nu nyder vi et par dages bondegårdsferie med fred og ro. Vores værter lader os stort set i fred. De er dejlige mennesker, men de er lidt usmagelige og lugter efterhånden ikke synderligt godt. A. er dog meget knyttet til dem og faktisk har landmandskonen vist et godt øje for ham. Så længe det holder sig...

Maden er god hernede, vinen er endnu bedre, vi laver mad, vi malker selv vores morgenmælk og vi har fred for naboerne. Det har nu ikke været ren dasen; vi har faktisk fundet tid til at arbejde med studier i præventiv kriminologi og parterapi. Derudover er vi kommet i kontakt med vores indre svenske turist. Ser De, vi tænkte at vi havde brug for nogle ændringer i vores image, og M. mente, at en tur til Halland kunne gøre det. Når altså vi kan løsrive os fra dette sted.

Husk at hilse Catherine fra os når hun kommer hjem - jeg håber, hun havde en begivenhedsløs rejse.

Pas godt på Dem selv til vi ses igen,

T.

Reality Rollespil - uuuuuuh hvor spændende.

2006-05-31T09:44:00.000-07:00

På trods af Antipaters pyromaniske toilettendenser, små tilfældige mord på diverse tempelriddere samt forsøg på at sprede panik og rædsel blandt tilfældige realityshow stjerner og tv medarbejdere, måtte han se skuffet til da det lykkedes Dikaiosyne at ødelægge hele tv-bygningen og alle de medarbejdere, der desværre ikke pjækkede den dag. Antipaters misundelse lyste ud af ham, og Dikaiosynes overlegenhed udi destruktionens ædle kunst vil han selvfølgelig ikke acceptere. Hvis man lyttede godt efter kunne man høre Antipater hviske følgende gennem hashtågerne, da de tilbageværende helte kørte mod solnedgangen "Dikaiosyne, you're now number 3 on my 'to do' list".

Reality Rollespil - take one

2006-05-04T03:58:00.000-07:00

Catherine brugte tiden på sightseeing og shopping, da Reality Shows er bare så langt ude. Jacquelyn M. Walace fik grå hår i hovedet over de sære deltagere, men fandt da langt om længe seks værdige: Ramon Muerte, Guillaume, Jacque, Harmonia Oakleaf, Frk. Pompadour og ham der transvestistten (Nej, Lord Fanny er ikke navnet).

Toilettet brændte, Voodoohealeren skød Ma'at og Dikaiosyne, Typhôn var vred og sloges med tempelriddere, Ramon og Antipater kastede med granater fra vansspejlet, dem havde de heldigvis gemt der natten før, ligesom de også havde været ude og anbringe en flugtbil på området. Fransk Anti-terror korps belejrede bygningen, en sort helikopter svirrede og Kanal 9 eksploderede i et gigantisk brag - eller snarere en serie af brag.

Løgnehistorier under stjernerne

2006-05-04T03:54:00.000-07:00

Shobal Lenore og Hezron Shammah fra Sarmoung Brødrene havde følgende sære ting at sige.

”Først skal der fortælles løgne og så skal der fortælles sandheder, så at vi kan skelne mellem de to ting.”
”Det følgende, der bliver fortalt jer, er sandheder.”
”Det følgende, der ikke bliver fortalt jer, er sandheder.”
”Det følgende er ikke en løgn.”
”I aften er vi samlet ved Biridiyas Cirkel. Han byggede denne Cirkel på Akhenatons Tid, da han ville i kontakt med guderne. Her er stjernerne tættere på jorden end andre steder.”
”I virkeligheden er dette en Chinvat Peretu. Her flokkes de døde og i et spædt håb om at nå ind i Sangens Hus krydser de broen. For de gode er det en bred og nem vej, men for de onde er det vej så smal, som en knivsæg. De onde styrter i Afgrunden og falder ned i De Dødes Rige.”
”Når den døde krydser Chinvat Peretu, så bevæger han sig over Løgnens eller Mislydens Hus og bliver stødt i afgrunden af Rashn den Retfærdige, der er udpeget til kun at lade dem, der er bestående Haurvatat og Ameretat, krydse og komme til Ahura Mazdas rige. Haurvatat er Fuldkommenhedens Tilstand og Ameretat er den Ikke-døende Tilstand.”
”Når den døde sætter fod på Sværdets Bro, har han forladt Løgnens Hus og lader Rashn ham passere, så krydser han over Angra Mainyus rige og kommer til Ahura Mazdas.”
”Den, der krydser sikkert over Adskillelsens Bro, forlader den fysiske verden, hvor tvillingerne Ahura Mazda og Angra Mainyu kæmper om være sjæle. De, der kommer over, er nået frem til Skaberens Lys og hans velsignede Ild. Den fysiske verden er intet andet, end slagmarken mellem det onde og det gode og med gode handlinger, et godt sind og retfærdige gerninger krydses Chinvat Peretu.”
”Biridiyas Cirkel er vejen ud af denne verden. Her kan mennesket afgive sit fysiske legeme og opstige til de højere lag, stadier hvor svingningerne er højere. Her opstiger personen til de mytiske stjerner. Den der passerer her vil vandre ude bag stjernerne. Forestil jer at Cirkelen er høj, vældigt høj, at den strækker sig op mod himlen, som et rundt tårn og at den, der står på bunden af tårnets skakt kan se himmellegemerne.”

”Vi tror, at stjernevandrerne – Annunaki eller Nephilim jf. Biblen – kom hertil for omtrent 430.000 år siden. De ankom fra et sted på stjernehimlen, der kaldes Nibiru, også kendt som den tolvte planet, et sted, hvis cyklus er på 3600 år og det angiver rytmen for, hvornår de besøger os. Nogen forestiller sig, at Nibiru er en fysisk planet, der befinder sig yderst i solsystemet og som er nær jorden hver 3600 år.”
”Det er ikke rigtigt, Nibiru er et spirituelt sted, der er tilgængeligt for os, der er strandet på jorden, hver 3600 år. Herfra kom Annunaki, de rejste fra de højere dimensioner (de åndelige riger) ned gennem dimensionerne indtil de nåede det firedimensionelle rum, hvor fysikaliteterne er – dvs. egentlig er Annunaki flerdimensionelle væsner (hvilket betyder at de eksisterer ved andre energi svingninger end os), men ved at aflægge sig de enkelte lag og sænke deres svingninger stiger de ned i den fysiske verden, hvor de tager en krop på sig, for i de højere eksistenser er de immaterielle.”
”De første Annunaki var Enki, søn af Anu, der grundlagde Eridu, og hans halvsøster Ninhursag. Siden ankom Anu og dennes datter Enlil, der slog sig ned i Sydafrika. Nogen mener, at der var en krig i himlen mellem de forskellige Annunaki, nogen tror at de udstødte blev sendt til jorden, hvor de gennem genmanipulation skabte det moderne menneske som slaver. Andre mener at krigen handlede netop om skabelsen af mennesket, at den ene fraktion ville holde os som slaver, mens den anden fraktion ville sætte os fri.”
”Men de Annunaki, der endte på jorden var de udstødte. Med tiden døde de, efter som deres dødelige legemer svigtede deres ellers udødelige ånd. Men Nibiru passerer stadig jorden og det hænder stadig at Annunaki griber ind i livets gang. Nogen mener, at de er holdt op, men vi ved bedre. De er her endnu og de kommer stadig forbi. Cyklusen på 3600 år blev påbegyndt for omtrent 4 år siden (2000).”
”Annunaki besøgte os 1600 fvt., hvor de havde de sidste store påvirkning af mellemøstens kulturer, men deres civilisatoriske storhed var ikke 5200 fvt., som mange ellers ville tro, men ca. 11.800, men perioden var kort, for krigen kom og allerede i 11.500 fvt. blev alt ødelagt – det er herfra Atlantis fortællingerne og syndflodsmyterne kommer. Efter ødelæggelserne begyndte Enkis førstefødte søn Ra/Marduk forefra. Han delte Ægypten mellem sig og Osiris og Seth.”
”Overgangene fra jorden til Nibiru sker på bestemte ’astro-spirituelle’ steder, hvor det er muligt at transcendere til højere stadier af eksistens. Disse steder er i den materielle verden (som er denne) kendetegnet ved deres UFO aktiviteter, der er psykisk energi i overskud. Disse steder kan identificeres gennem studier af Leylines.”

Arbejdsnoter på fundet i tempelridderbase

2006-05-04T03:46:00.000-07:00

Arbejdsnotater fra Skt. Kilda af Segovax
Arbejdsnotaterne er en ufuldstændig samling af håndskrevne og udprintede løsark. Det følgende er uddrag fra materialet. Der er ikke data om alle 80 forsøgspersoner, om hvem, der kun er givet overfladiske informationer.

Subjekterne tilhører alle den indo-europæiske HSP kategori, hvis Tredje Øje er blevet åbnet. Roland Fischers Katografi over eksalterede og meditative tilstande giver anvisninger til, hvor Gerhard Dorns nuptiae (serotonin og noradrenalin lutret med det lunære kviksølv) gør det muligt for subjekterne at træde ud over noradrenergic-serotonergic samspillet, hvilket tillader en dissolution af subjekterne i REM-tilstands ego-grænser, hvorved en synkroniseret fysisk-sanselig-cerebral rumtids tilstand indtræder.

Subjekt #23
Hjemløs omstrejfer. Mand. 34år (antageligvis).
Samlet op i Brooklyn efter at have alarmeret myndighederne om en trold, der boede under Brooklyn Broen.
Subjektet har modtaget Dommen.
Under forsøgende med Dorns nuptiae udviste subjektet stor følsomhed. Berettede gentagne gange i hypnotisk tilstand om Den Sorte Barriere og at Ithaqua vandrer i vinden

Subjekt #32
Forfatter. Mand. 51år.
Mentor i den californiske afdeling af Order of the Solar Temple. Udleveret af HIOTH.
Subjektet har modtaget Hathors Caduceus.
Plaget af vedvarende mareridt efter endt forsøg. Frygter at blive forfulgt af Ithaquas børn efter at have hørt Nordenvinden synge om Ithaquas hemmeligheder.

Subjekt #42
Arbejdsløs. Kvinde. 34år.
Enlig mor, praktiserer healing, kiromanti etc. Opsamlet efter to gange at have overværet riter i Nova Scotia.
Subjektet har modtaget Dommen.
Skreg gentagne gange at Wendigo kom efter hende. Udviste stor angst og krævede betragtelige mængder for at blive beroliget. Udviser i vågen tilstand efter solnedgang konstant angst, klagede over at høre Nordenvindens sang.

Subjekt #47
Prædikant. Kvinde. 23år.
Medlem af Florida baseret kult. Udleveret af HIOTES.
Subjektet har modtaget Hathors Caduceus.
Subjektet har produceret blandt de bedste resultater, men har også udvist stor følsomhed over for Dorns nuptiae. Efter at have været udsat for en normaldosis af Dorns nuptiae kunne subjektet i hypnotisk tilstand berette, at subjektet havde været nord for nordenvinden og vandret ved muren, hvor klagefuglene tuede. Nægtede at nærme sig muren. Subjektet kunne ved brug af en tredobbelt normaldosis manipuleres til at nærme sig muren. Subjektet vågnede skrigende op efter at have berettet, at have rørt ved muren. Skreg gentagne gange at wendigo kom efter hende. Subjektet forsøgte at rive sig løs gentagne gange, indtil beroliget ved en blokade. Skriger sig hæs af rædsel hver nat efter solnedgang og er i dagtimerne ikke til at kommunikere med.

Subjekt #72
Advokat. Mand. 26år.
Opsamlet i New York efter at have demonstreret sine evner i forbindelse med sin praksis.
Subjektet har modtaget Hathors Caduceus.
Subjektet foreløbigt den langt mest følsomme. Kunne ved anvendelse af én normaldose foretage simple åndevandringer og gennem selvinduceret trance give detaljerede beskrivelser. Fortalte at bag Nordvinden vogter personificeret rædsel, navngivet Ithaqua, ved Muren af Jern og Bronce. Subjektet kunne ikke nærme sig muren. Forsøgene vil blive genoptaget ...

Det autoritative dokument

2006-05-03T02:24:00.000-07:00

Efter at have studeret fortidens begivenheder gennem trolddom, blev der diskuteret. Efter længere diskussion endte det med, at Geber drog ned til politikontoret, som Den Kendte Professor med Det Autoritative Dokument. Han fik udleveret materialet, som var på tjekkisk og derfor vendte folk tilbage til Padova, hvor Geber kunne udvirke sin alkymi og oversætte teksterne.
Netop da det var gjort, rejste Merkur sig på himlen og Antipater gik i Khaiba og begyndte at hjemsøge sit hotel. Stort kaos og Ramon Muerte og Ma'at fortrak sig fra hotellet. Senere mødtes de med Geber og der dukkede Typhôn op, skældte Ma'at ud og enedes med de andre om, at gøre noget ved Antipater. Næste gang bliver en episode af Åndernes Magt med Ramon Muerte i hovedrollen.

Fiskerne langs Vesterhavets kyst

2006-05-03T02:13:00.000-07:00

Hil. Hil Rannord, Dago, Hydriamat / Det fortærende og givende hav / Det stormombruste Væsen, der fortærer flammer / ligger jord for fode og indfanger månens skær / Af havet er lige udsprunget og af jord, luft og himmellegeme lokket væk / Og en tilbagevenden vil udfri os / og vi vil af den sande vej gå gennem Porten.

Stille, når tromme

2006-05-02T05:06:00.000-07:00

Vort lille selskab drog ned gennem skakten, kom til kammeret med roserne på væggene. De bemærkede at gulvet var dækket af et meget tykt lag indtørret mudder.
De fulgte korridoren ned i mørket og kom til en underjordisk kirke, i hvis arkitektur var indlejret en potent Hvid Stens formular, der skabte følelsen af, at vlre blevet frelst af den protestantiske Gud. En effekt, som Geber hurtigt gennemskuede, øjeblikket før han blev angrebet af den MalAria Drake, der vogtede over stedet.
Væsnet forsvandt op gennem loftet og væk.

Også kirkens gulv var dækket af et tykt lag mudder. Herfra kom de til sakristiet, der rummede bogskabe ødelagt af vand, mudder og fugt. Bøgerne var ligeledes ødelagt, men fire tekster kunne reddes og de indeholdt en vis mængde formularer, så det havde været besværet værd.

Med de kostelige skatte fortrak gruppen fra den underjordiske kirke, og opdagede at en vældig storm havde rejst sig og mens de løb mod deres bil, blev de flere gange ramt af lynet. Væsnet var ikke sådan at standse.

Hjemme i Padova gik Geber igang med undersøger bøgerne og kunne et par dage senere præsentere indholdet. Derefter blev det besluttet at scanne teksterne ind, så indholdet bedre kunne deles.

Dagen efter ankom Dikaiosyne og meddelte Ma'at, at der var et ritual, der skulle gennemgås og det skulle ske i et Neksus. Men først skulle en Skæbnehjuls nephilim anskaffes til at foretage de endelige Neksus beregninger. Ramon meldte sig til at gøre arbejdet og mens der blev arbejdet de følgende dage på at scanne og at at beregne, ankom Voodoo-healeren fra Haslev - godt nok forsinket fordi han havde siddet fast i toget fra Haslev.

Ramon færdiggjorde udregningerne. Næste Neksus var snarligt - selskabet har fire dage til at nå frem til en by i Nedre Normandiet og an afrejse blev straks planlagt.

Om Birkendegård og hvaler

2006-05-02T05:00:00.000-07:00

Perioden 7/11 – 2003

Vi tog til Birkendegård for at forske lidt i fortiden:

VI fandt, at højen oprindeligt havde bestået af 3 koncentriske stencirkler i en lysning i en mægtig skov. I midten var der en forhøjning (stenkisten!), der blev brugt som alter ved et nephilimsk ritual, der i al sin enkelthed gik ud på at dels indvie stedet, senere at velsigne området. Neph’en så ud til at være en Engel, og han hørte til blandt Magikerne. Neph’ens menneskelige efterkommere forsøgte at genskabe ritualet, men denne gang uden den nødvendige Ka source…! Senere (da skoven var væk) var der nogle asiatiske rytterfolk med buer og sværd, der hærger området, og vælter stencirklerne. Obskure sprog ved vanhelligelsen – stenkisten er på dette tidspunkt lukket (og tom). Vi mener, ved deduktion, at der er tale om enten alanere, hunnere, sarmatere eller evt. magyarer. Sidst forsøgte vis os med nutiden, og her dukkede der noget helt andet op: En gruppe unge (1990’erne) forsøger en ”Obsecration of Renenet”, hvor de vil have mobiltelefoner. Ritualet er forbløffende nok OK!!, men der mangler en Ka source. Lederen af ritualet har en atame.

Poul så i fjernsynet, at en kaskelothval var strandet – og han mente, at den ikke var HELT normal. Dette viste sig også at være tilfældet, så vi tog til Blåvandshug for at se nærmere: Det var en vand Neph fra Måne Arcanum, men det lykkedes os ikke at tage kontakt før dens sim døde og den atter drog til havs …

- og hvis man nu forbinderx31 til z47 på denne så fås noget ganske … … hov, det var da vist den forkerte dagbog!?

Dana tog til Madrid for at finde ud af mere om den mærkelige forelægger, men fandt ud af hvad sprængstof kan gøre ved et menneske … … Dette hjorde at vi kort tid efter blev kontaktet af de Neph’s, der stod bag (Urd) og dette ledte igen til en konfrontation, der meget vel kunne have fået – lad os sige – uheldige konsekvenser. Hvor-om-alting-er kom vi dog ud af deres klør uden et skrig og jeg fik startet vores bærbare op på ny – denne gang i en noget mere sikker tilstand.

Exorcisme og polakker

2006-05-02T04:59:00.000-07:00

Ramon Muerte on Tour, exorcising Demons throughout Europe 2005
- Sådan begyndte Ramons europæiske karriere, manden, der snart gennem hele Europa ville blive kendt for sit ekstraordinære og stærkt kontroversielle tv-program.
- Det hele begyndte med et hotel hjemsøgt af Djævelen. Ramon og hans kameramand (Ma’at) drog til hotellet, interviewede nogle folk og gennem et smukt ritual fordrev Djævelen. I mellem tiden blev Antipater hjulpet ud af sin Khaibatilstand af Typhôn, de hilste på hinanden, hvorefter Typhôn drog af sted.

Senere samme dag kunne Ramon, Ma’at, Antipater og Geber endelig mødes på den cafe, hvor de skulle have mødtes om formiddagen. Ramon hilste på en ung dame med en rød halsklud, som han advarede mod trafikken.
Selskabet blev enige om at drage af sted efter det forsvundne bibliotek, igen. Geber tog sin nydelige assistent Catherine med.

Ölmutz/Olomouc three times or bust
- Første gang byen blev besøgt, fremskaffedes en kopi af sagsmappen om KGB-agenternes arrest af fjender af klassekampen. De var nu blevet oversat til italiensk og selskabet kunne nu følge op på sagen.
- Anden gang byen blev besøgt, enedes selskabet efter mange spekulationer, et besøg ved en borgruin, en samtale med en ældre dame med en rød halsklud, som Ramon måtte hilse på, og Antipater, der røg sig skæv, om at drage til Moskva efter KGB-agenten Vladimir. I Moskva fandtes dokumenter, som Ma’at havde indleveret tilbage under 2.VK, men der var ingen Vladimir. Navnet var falskt og tråden endte her. Illuminatien havde slået til igen.
- Tredje gang byen blev besøgt, bestemte selskabet sig for at studere byen mere magisk og bruge den ene forbindelse, de havde. Sporet førte ned til Dolni Manesti (Nedre torv), hvor der stod Morovy Mariansky Sloup (Maria Pest Søjlen). En statue af Maria anbragt på en stor sokkel. Sporet førte ind i soklen, hvor der var et billede af mands ansigt, som stak frem mellem et buskads af blade og roser. Ud af hans mund strømmede orme/slanger. Geber brugte sin magi, lurede hvordan pladen skulle flyttes og afslørede således en dyb skakt med en række håndtag hamret ind i murstensvæggen. Alle kunne de mærke, hvordan det var som om alle sanseindtryk skærpedes kraftigt, derefter begyndte de, anført af Geber, at kravle ned i skakten.

Inskription på væg fundet i Bam

2006-05-02T04:58:00.000-07:00

”Dette er beretningen om Ba’al Hadad, søn af Dagon, der var blandt de mægtigste Nephilim. Han havde bolig på bjerget Zaphon og herskede over menneskene, som han gav dem love, over jorden som han gjorde frodig og over skyerne, som han betvang. Siden besejrede Ba’al Hadad kaoset fra Yamm fra havet og dernæst beboede han det hus, som Kothar byggede ham. I dette hus kom Mot [Døden] til Ba’al Hadad og han besejrede Ba’al Hadad, hvor ingen før havde sejret.
Alle troede de, at Ba’al Hadad var død, og hans søster Anath sørgede i lang tid, indtil at hun lærte fra El at Ba’al endnu levede. Hendes søster Marah advarede Anath, men hun drog ud og mødte Mot, som hun troede hun besejrede, men da hun mødte Ba’al tog han hende til sin side og de blev søskende herskerne.”
”Da de andre lærte fra El, at Mots gave var hos søskende herskerne, drog de ud til dem. Anath mødte og besejrede Ishat, Zabib og Els kalv Atik.”
”Søskende herskerne videregav gaven fra Mot og til Ba’al kom Ba’al Zeboub, Ba’al [...], Ba’al Hammon og til Anath kom Hinnom, Melkarth og Tanit.”
”Sidst kom Dragen Ahriman til søskende herskerne, der gjorde denne fortælling om Mots arvinger.”
”Den Fortærende Ild gjorde følgende: Lilliths børn har fordrevet Ardashirs arvinger og rejst templet på ny. Ba’al og Tanit fortærede Karthago, i Hinnoms sønners dal rejste Moloch sig og i Tyre gav Melkart Mots gave til Ashtoreth. Beth-Gamli er den 22. hærfører i nord.”

Færden til Ydre Hebrider

2006-05-02T04:57:00.001-07:00

Opgaven, Adrian gav dig, var at undersøge et facilitet på Hirta. Hirta er med sine 4x2km hovedøen ved Skt. Kilda, den største af fem.

Research kan gøres her:
http://www.kilda.org.uk/Default.htm

Det er relativt let, at nå frem til Skt. Kilda, man kan selv skaffe en båd og sejle derud, men det forventes at man melder sin ankomst til Skt. Kilda. Der advares mod at forstyrre dyrene, at vandre rundt, da klipperne kan være glatte og at passe på vejret, da det er ustabilt. Der er ikke fri bevægelighed på øen, dels fordi det er et naturreservat, dels fordi der stadig er en radarstation på øen.
Det er ikke tilladt at flyve ud til øen.

Den første del af projektet gik godt. ALF folkene havde savnet deres leder, Patrick var skreddet, fordi hans kæreste havde nedkommet, og i stedet havde Bryan og Donald fundet en erstatning i form af grafittimaleren Graham Cooke. Et par solide fadøl skulle bruges til at fejre samværet og planlægge færden nordpå. Colin har meldt sig som chauffør og har skaffet et køretøj.

En slidt varevogn rullede ud af London en 1½dag senere. I sidder tæt pakket bagi og du er glad for, at som gruppens leder, at du kan lægge beslag på det ene forsæde. Stanken af sved, ølhørm og olie indgår i en uhellig alkymistisk alliance, der får dig til at savne dine Nephilim fæller. Dine tanker driver tilbage til dampdrevet tog, der ruller gennem Balkan. En helt særlig stank af maskine og menneske, en ting der tydeligt adskiller sig fra det sammenstuvede miljø I levede under i belejringen af Mont Segur, dengang havde døden været en befrielse.

En overnatning nær en rasteplads var nødvendig. Valget af de spartanske forhold var meget bevidst fra ALF folkenes side. Dels er de fleste af dem bysbørn, dels dyrker de med vilje naturromantik i form af uorganiseret overnatning under åben himmel.
Det lykkedes Graham og Bryan i løbet af natten at snige sig væk og befri et par lokale huskatte og en undulat. Næste morgen stod Zoe for morgenmaden, hun er en af de få, der mestrer kunsten at lave english breakfast under spartanske forhold.

Med en harkende og hostende varevogn, der fra tid til anden spyr sorte skyer lagde I ruten mod Skye i Skotland. Tempoet er alstadigt og for at holde moralen høj og holde lugten i vognen nede er flere pauser undervejs nødvendige. Efter de sidste måneders faren rundt i Danmark, Irland, Tyskland og Sverige minder tempoet mere om forrige inkarnations rejsetempo. Du erindrer flugten fra Den Bayerske Illuminati ud af Wien sammen med de græske nationalister. Det samme tætte samvær med uvidende mennesker.

Men Skye når I frem til, derfra er det ud til Isle of Lewis (Ydre Hebrider), hvorfra I vil leje eller låne en båd til Skt. Kilda. Ankomsten til Skye skal fejres med skotsk ale og god whiskey og dårlige vittigheder om WhiSkye. Zoe og Colin planlægger at befri et par skotske havenisser og måske en søslange. Graham undersøger mulighederne for at efterlade mindeværdige tags, mens Donald og Bryan kigger dybt i ølglassene. Dine tanker driver rundt på tågerne i pubben, nogen gange er tankerne drevet langt væk ind i lokalet, andre gange driver de tilbage til Syditalienske og Sicilianske taverner. En gang havde I – du, Raymond de Bergy og occitaneren Isarts de Pui Laurens, en ilter Hydrim fra Hierophanten – taget tilflugt på Sicilien under Roger II's beskyttelse efter et røvertogt mod en pavelig legat. Luften var meget den samme som her, den lune luft og fuldemandssnakken, Zoe der leder efter søslanger i sin næsten sorte ale og en undulats klare sang ...

...

En undulat?

Fokus vender tilbage til dine øjne. Du kigger op. Oppe under loftet, på en tilrøget bjælke sidder en smuk gul og grøn undulat. Dens øjne mødes med dine, så letter den, svæver gennem lokalet og lander på en stoleryg hos et andet selskab. Du hører deres latter og snak. En midaldrende herre med kort, krøllet gråsprængt, sort hår med ryggen til dig, fire unge damer og tre unge mænd omgiver ham. Britter ligesom dit selskab, i begyndelsen af tyverne ligesom dit selskab, men fra et andet miljø. Et kort øjeblik slipper du din opmærksomhed på virkeligheden omkring dig, samler et magisk felt og manipulerer det, skærper dine sanser og hæver din intelligens. Så vender du tilbage ... Graham er udenfor og ved at anbringe en tag Zoe er gået i gang med at dræne bægret for væske for at finde søslangen Donald snubler i en vittighed om WhiSkye Jonathan tænder en smøg (han sidder ved et andet bord, du kender ham ikke, heller ikke hans selskab, men de er skotske fiskere) Tom bunder et ølglas Trevor snakker i mobilen med sin vrede kone Emma ... du fortrænger de omkringværende sanseindtryk og fokuserer på det andet bord. Undulaten er væk, men den midaldrende mand fortsætter sin beretning, han fortæller anekdoter fra sine udgravninger, han er arkæolog, ansat ved Manchester University, hedder Colin Richards og de unge folk omkring ham er hans ypperste studerende. Du følger deres samtale, mens du prøver at fortrænge Bryans latter, arkæologerne er også på vej til Isle of Lewis, for at arbejde ved en ældgammel stencirkel fundet i et stenbrud. Cirkelen kalder de Na Dromanan og den er måske Englands ældste stencirkel, antageligvis 5000 år gammel og 30m i diameter.

Næste morgen er en kold dag. Det er vinter og det er koldt. Himlen er mørk og nægter, at lade solen kæmpe sig op over horisonten. Overalt lugter der af salt og tang, pålandsvinden er ikke befordrende for humøret. Donald, Graham, Colin og Bryan hænger med hovederne, Zoe er som den eneste frisk. Havluften vækker hende. Hendes lange, kulsorte hår blafrer lystigt i vinden og hendes øjne gnistrer af glæde og godt humør.
Skye er den største af Hebriderne, den kan nås fra fastlandet via en bro og herfra går to færgeruter til de andre øer. I tager med færgen Caledonian MacBrayne, du mærker at arkæologerne også er med. Færden til Isle of Lewis foregår uden de store problemer, et par af drengene er ikke vant til søgang. Isle of Lewis er den største af de Ydre Hebrider og – opdager du – er berømt for sine Standing Stones of Callanish. Postkort med motiverne sælges overalt (http://www.scotland-info.co.uk/c-nish.htm).

Det er her I lægger jeres planer. I skal med have en båd ud til Skt. Kilda og ind og spionere på Hirta. Du har forklaret dine ALF venner, at der rygter om genetiske eksperimenter på får og fugleliv på øen og derfor holdes stedet så stærkt isoleret. Du kan mærke på dem, at de ikke er helt sikre på, hvorfor I er her og hvad I skal gøre ved det. I ly af natten befrier I en lille yacht fra et udlejningsfirma, der har vinterlukket. De har alle vinterlukket. Så begiver I jer af sted, natten er mørk og vinden blid. Et par timer ude på havet ser I et under på nattehimlen, nordlys former sig og viser jer på vej. Der er mindst otte timers sejlads til Hirta og I vil gerne nå dertil i ly af mørket. Du har det med natten herude på havet, som du havde det tidligt om morgenen i Skye, der er en underlig tomhed i din krop. Dine chakra, hvor de fem elementer har fordelt sig, føler sig vagt afskåret fra verden. Din kontakt er til de magiske felter er ikke så stærk heroppe nord på. Det er som om, at mørkets greb om denne del af verden, svækker Solens refleksioner og derfor er de magiske felter svækkede. Du finder det foruroligende, hvis mørket er stærkere her, hvilke elementer og elementvæsner trives da her?

Solen gemmer sig stadig ude for horisonten, da I når frem til Hirta. På grund af skærene tør I ikke gå tæt på land, men i stedet leder I efter udkigsposter og bygninger, så I har en fornemmelse for, hvor I kan nærme jer land uset. Humøret blandt ALFerne er stigende. De er spændte og ivrige, de er måske ikke professionelle agenter, men de forstå at holde kæft og undgå opmærksomhed. Bryan og Graham pakker det nødvendige grej, tovværk, boltsakse, lygter, lommeknive, vanddunke. Himlen farves lyserød og tyrkisgrøn i solens første skær og med improviserede årer glider båden ind mellem klippeskær, der ved lavvande stikker frem. Du har fokuseret de magiske felter omkring dig, Mars' energier strømmer langs dine muskler og Venus giver energi til dine reflekser. En nødvendig manøvre, der gør at båden overhovedet kan guides ind til øen.
Hirta har massive skrænter, der næsten er umulige at forcere og det er kun med en yderligere manipulering af de magiske felter, at hele selskabet udmattet og prustende kan forsamle sig på toppen af en klippe. Herfra er et godt udsyn og Bryan anbringer jeres grej i en hulning, der skal gøre det ud for en lejr, mens Colin og Zoe sniger sig nærmere for at studere fårene. Graham går afsides, han skal lige noget meget nødvendigt, og fulde af utålmodighed bevæger du og Donald jer af sted mod radaranlægget.

Anlægget fungerer endnu. Endda temmelig godt, for bag ved de gamle dele, anlagt en gang sidst i halvtredserne gemmer sig moderne radioantenner og radar. I vover jer ikke tæt på, for området er omgivet af et trådhegn med rusten pigtråd på toppen og videoovervågning spredt rundt om.
For en sparsom beboet ø er der alligevel en hel del soldater. Flere gange bemærker I soldater ankomme til anlægget, låse sig ind og foretage aflæsninger på nogle målinger anbragt inde ved de nye dele af radaranlægget.
Om eftermiddagen samles I til rådslagning. Colin og Zoe meddeler at de ikke har kunnet konstatere noget underligt ved fårene. Det var let at komme til dem, de er ikke sky og der var ikke nogen spor af injektioner, kirurgiske indgreb eller tilsvarende. Der synes ikke at være noget for en ALFer at komme efter. Bryan og Graham fortæller, at de har studeret andre dele af øen, den fungerer som et naturreservat, masser af fugle og sæler, men intet mystisk, bortset fra at der var flere soldater i landsbyen, end de havde fået indtryk af, at der skulle være. Stedet synes at rumme militære hemmeligheder, men ingen overgreb mod dyr. Du overtaler dem til at blive en dag mere på øen, så du kan se nærmere på anlæggene.
Natten er kold og ubehagelig. Når sollyset er væk, synes verden mere kold og fjern end ellers. Solens magiske felter er svagere her, om natten er det ikke nær så let at manipulere de magiske felter.
Under din vagt lister du ud af lejren og sniger dig ned i nærheden af landsbyen. Hyldet i simple illusioner nærmer du dig byen. Den er kraftigt oplyst af projektører, hvis kridhvide skær bryder mørket på en uvirkelig måde og det er svært, gennem kikkertens sigte, at opfatte den lille by som virkelig.

Ved dokken ankom en båd i ly af mørket. Soldater kom strømmende og begyndte at losse båden for dens last. En del synes at være regulære forsyninger, men til sidst blev seks kister i hvidt plastic og stål med matterede glaslåg rullet ind. Du opdager at lågene ikke er matterede, men at det skyldes frost, der hænger på indersiden af glaslåget. Bag det tynde lag af is, synes du at kunne sanse en menneskeskikkelse. De sidste skikkelser, der kommer gående har også militær uniformer på, men udenpå er spændt et hvidt klæde med et rødt kors. En dragt du første gang stiftede bekendtskab med i Jerusalem. Mange af dem fældede du dengang, men de bliver ved med at vende tilbage. I alt mødes seks skikkelser med det hvide klæde, de snakker, udveksler dokumenter, hvorefter de fire af dem vender tilbage til deres båd, der sejler dem ud på havet til et afventende skib. Beredskabet omkring landsbyen forbliver højt, og du vælger at vende tilbage til jeres lejr før nogen af de andre vågner og opdager, at du er væk. Tiltrængt søvn venter dig, efter at har du vækket Donald og overdraget vagten til ham.
Næste morgen vågner du ved et hyl, Graham kommer farende over en stenkant, springende ind i lejren med en spraydåse i hånden og lidt rød maling på fingrene. 'Bloody fuck, jeg tror sgu de så mig'. Så er du vågen, oppe at stå og udslynger forbandelser mod Graham og beordrer de andre til at pakke kun det mest nødvendige og evakuere lejren. I starten stirrer de vantro på dig, men da du forklarer dem, at stedet er et militæranlæg, og at hæren ikke ser blidt på indtrængere, får de travlt. Med det mest nødvendige kastet ud over skrænten, forceres den og I når frem til båden, som I takket være højvande betydeligt lettere kan ro ud, før end I kan starte motoren og sejle derfra ved høj hastighed.

Ved sejladsen ind mod Isle of Lewis opdager I ude mod horisonten to helikoptere, der afsøger kysterne rundt langs Hirta. I første omgang er I kommet på sikker afstand af dem. Fra Isle of Lewis til Skye med færge, det går også let, men så er det du får øje på to helikoptere, der følger færgen og ankommer til Skye før jer. I Skye lykkes det jer, at undgå lokalbetjentene, som er ekstra aktive, netop den dag I ankommer. Men da I kører ud af Skye er de to natsorte helikoptere der igen.

Færden hjem foregik af alternative ruter, af sceniske landeveje og obskure grusveje før at I følte jer nogenlunde sikre på ikke at blive forfulgt. De to natsorte helikoptere havde I ikke efter jer, da I først var nået uden for Skotlands grænser. Men det ubehag de havde skabt, lå som en dæmper på jer, ængsteligt overvågede I himlen for spor af helikoptere og to gange kastede Colin forskræmt vognen i ly under træer for at skjule jer fra civile helikoptere.
Gennem England gik det fint, indtil Zoe stillede det ubehagelige spørgsmål, 'Har den der blå varevogn med fiskelogoet egentlig ikke fuldt os siden Carlisle?' Colins ferme kørsel fik rystet varevognen af jeres spor, men nu var det ikke længere himmelen I alene vogtede jer for. Det gentog sig igen i udkanten London. Fornemmelsen af at trafikken var anderledes, at fotografen på broen egentlig holdt øje med jer, at turistbussen, der holdt indtil siden, havde passagerer, der vogtede på jer.
I udkanten af Londons forstæder opgav I varevognen, dumpede den blandt en masse bilvrag og stjal en stationcar, I lige kunne klemme jer ind i. Således nåede I ind til jeres faste tilholdssted. Donald skulle lige til at låse døren op, da han bremsede op ved døren, 'Der er noget der ikke er helt i orden her', hørte du ham sige, inden den blev åbnet indefra, kommandosoldater sprang ud og greb ham, mens dine ALF venner i panik stormede ned af trappen og trak dig med. Ude på gaden nåede I et sikkert sted at gemme jer, men ingen Donald.
Dagen efter kontaktede du Adrian, aflagde rapport til ham og I blev enige om ikke at mødes den næste tid, indtil du var sikker på, at de ikke længere var i hælene på jer. Du og Zoe og Colin besluttede jer for at skjule jer hos din søster, mens Graham og Bryan ville kontakte Patrick og måske gemme sig den næste tid.
I har tilbragt den sidste uge i skjul i London, aldrig vidende hvornår fjenden ville slå til igen. En enkelt gang fik I talt med Patrick, han fortalte at Graham og Bryan havde været forbi og overnatte i to dage, derefter var de rykket videre, da det var ret ufedt at have dem i lejligheden sammen med ungen. Patrick havde ikke hørt fra dem siden. I har heller ikke fået kontakt med dem.

Informationer

2006-05-02T04:57:00.000-07:00

De følgende informationer er gængs viden for nephilim, der typisk har to-tre inkarnationer bag sig. Ikke alt er sandt, ikke alt er forkert.

Elementerne – ud fra solen strømmer Solar-Ka. Den rammer himmellegemerne og reflekteres tilbage på jorden, hvor de betragtes som magisk elementarfelter. De fem nærmeste himmellegemer er tæt nok på, til at blive reflekteret tilbage på jorden, hvor de danner de fem elementer Jord, Vand, Ild, Måne, Luft. Alle Nephilim rummer de fem elementer i sig, men i forskellige styrkegrader. Der er også to forbudte elementer: Orichalka, som er et antistof element fra Saturn, som Nephilim frygter, og Sort Måne-Ka, som stammer fra en kunstig måne, som dinosaurerne byggede en gang længe før menneskehedens opdukken.

Metamorphose – Fra oprindelig tid har nephilim altid haft et dominant element. Dette kunne udforme sig på et materielt eller et spirituelt plan og herfra udsprang så nephilimens form. Dengang de stadig var KaIm, kunne de danne deres fysiske kroppe ud fra omgivelserne og elementerne; kroppe der tog form efter form. Da meteoren fra Saturn ødelagde Atlantis, mistede KaIm denne evne og kunne ikke længere skabe og opløse fysiske kroppe efter behov. Men nephilim havde stadig en form – metamorphosen – der langsomt forvandler det simulacrum nephilimen har. I begyndelsen er forvandlingen immateriel og kun synlig for nephilim, men på et vist tidspunkt materialiseres forvandlingen, bliver synlig for mennesker og får en reel virkning. Særligt markante forvandlinger forsvinder ikke efter en nephilims simulacrums død. Alle metamorphoser har fem karaktertræk, der styrer hvert sit aspekt af nephilimens forvandling. Ved at efterleve disse karaktertræk styrkes nephilimens metamorphose.

Simulacrum - Det menneske en nephilim inkarnerer ind i. Samspillet mellem menneske og nephilim afhænger af nephilimens livsanskuelse - næsten altid påvirket af det Arcanum nephilimen er en del af. Nogle nephilim er inhumane og mishandler deres simulacrum, andre negligerer det, atter andre igen vælger at trimme og pleje sit simulacrum, eller at lade dets simulacrum fortsætte det meste af sit gamle liv. Inkarneringen bliver af nogen set som en symbiose - et givtigt sammenspil mellem menneske og nephilim - andre betragter det som en besættelse eller nephilimens tilstedeværelse som en parasit. I oldtiden var der tradition blandt f.eks. ægypterne, at nephilimen inkarnerede ind i en særligt udvalgt person, en tradition som Hierophant Arcanum især stadig praktiserer, hvis det er muligt. Et simulcarum er nødvendigt, da det rummer Solar-Ka, der samler nephilimens fem elementer og giver den bevidsthed. Et simulacrum behøver ikke at være et menneske, pattedyr kan også bruges (Måne Arcanums tradition) og alternativet, at skabe sit eget simulacrum forsøges også, enten gennem kloning, golemmer, robotter eller computernetværk, altsammen forsøg udført af Vognen Arcanum, ofte hjulpet af andre nysgerrige Arcana.

Enochian – er en form for kommunikation, der blev udviklet i Atlantis, da de magiske felter stadig var meget stærke. Oprindeligt kunne Nephilim kommunikere globalt med dette ursprog. Prometheus gav, ifølge Stjerne Arcanum, symboler herfra til mennesket og dannede herved ’Proto-Adamisk’ sproget. Enochian blev tilgængeligt for mennesker i 1800tallet, da The Hermetic Order of the Golden Dawn in the Outer afslørede dem. Det hemmelige selskab var en frugtbar Prometeusk alliance mellem mennesker og nephilim, der siden blev saboteret fra mange sider - men siden har Enochian Alfabetet og Sproget været tilgængeligt for mennesker.
Nephilims Enochian adskiller sig fra det Enochian mennesker kan, ved at være en form for kommunikation forbundet med Ka-visionen – en anden måde at sanse på, en anden måde at kommunikere på. Mennsker kan lære at bruge Ka-Vision.

Ka-Vision – En særlig måde at sanse de magiske felter på, der er naturlig for Nephilim og som kan læres af mennesker. Nephilimen løsner sit greb om mennesket, kroppen opfører sig som en slags epileptisk anfald og den vender det hvide ud af øjnene. I denne tilstand kan nephilim manipulere de magiske felter (Casual Magic) og sanse de magiske felter omkring sig; ydermere kan nephilimen ændre på sin Ka-Vision v.hj.a. Casual Magic. Nephilim kan sanse mennesker, nephilim, neksi, pleksi, elementarvæsner, staser og magiske ting, foruden at kommunikere i Enochian. Vækkede Mennesker kan lære at bruge Ka-Vision, men de betragter alt i sort-hvid.

Pleksus – Et pleksus er et sted, hvor to stråler af samme element krydser og danner et magisk felt. Spontane pleksi er de pleksi, der opstår når det respektive elements planet står stærkt. Pleksi varer alt i mellem få minutter og op til et år, de tillader staser at blive genopladt og at svær magi kan praktiseres. Et pleksus er sjældent og svære at forudsige. Alternative elementer såsom Sort Måne-Ka kan også danne pleksi.

Neksus – Et neksus er endnu mere sjældent end et pleksus. Her krydser alle fem elementer og danner et magtfuldt magisk felt, der tillader en effektiv genopladning af staser, samt at praktisere kompleks magi. I sjældne tilfælde opstår spontant en ny nephilim.

Magi – der er tre magiske teknikker, der hver består af tre trin. Trolddom, Hidkaldelser og Alkymi. Hidkaldelser og Alkymi er teknikker, der ikke er så fuldt udviklede som Trolddom og derfor er det svært at have adgang til det tredje trin før det 20. århundrede. Vognen Arcanum har flere gange forsøgt gennem produktionen af Golem at erstatte behovet for inkarnation ind i mennesket. Ifølge flere Vognen Arcanum nephilim var opfindelsen af internettet et forsøg på at omtænke Golem princippet. Mennesker kan ikke praktisere magi direkte – de er nødt til forvandle Nephilim til Eliksirer eller slavebinde dem som Homunculi (homunculus, ental), to tilstande, der betyder en evig fortabelse for Nephilim.

Trolddom – består af Casual Magic, Ritual Magic og High Magic. Casual Magic er en simpel, næsten instinktiv form for magi, som alle Nephilim praktiserer, som har simple, personlige effekter. Ritual Magic dyrkes ofte kollektivt, er langsommeligt og påvirker ofte sandsynligheder og potentialer. High Magic kan kun dyrkes på bestemte ugedage og er svært at anvende, hvis det ikke gøres kollektivt, til gengæld tillader det decideret overnaturlige effekter. Trolddom går fra instinktiv, individuel magi til kollektiv, potentiale manipulerende magi til magiske effekter, der manipulerer den fysiske virkelighed.

Alkymi – består af Black Stone, White Stone og Philosopher’s Stone. Black Stone produceres i laboratorier og tager ofte form af konkrete fysiske produkter, som smørelse, salver, amuletter og drikke, som har forskellige magiske effekter – altså materiel magi. White Stone tager form af kunstværker, typisk skulpturer, bøger og malerier, som har en magisk effekt på dem, som ser eller studerer kunstværket – altså åndelig magi. Philosopher’s Stone er meditative tilstande, der tillader specielle magiske effekter – altså spirituel magi. Til sammen kan de tre trin skabe en golem.

Hidkaldelser – består af Seals, Pentacles og Keys. Hidkaldelser er relativt langsommelig, individuel magi, hvor hidkalderen spenderer 5-10 minutter med forberede den magiske cirkel, hvorefter væsnet hidkaldes. Nogle væsner kan være farlige at hidkalde, da de kan finde på at overfalde hidkalderen.

Khaiba – Denne degeneration er det ultimative vanvid for nephilim, den elementære galskab. Det kan ske de dage, hvor der er en Grand Enthronement eller hvis en nephilim bliver udsat for meget stressende magiske situationer. Fumles der med et magi rul opsamles et Khaiba point. Khaiba tilstanden medfører en fysisk degeneration af nephilimens simulacrum og nephilimen falder tilbage til en dyrisk tilstand. Styrke Arcanum bekæmper ukontrollerede manifestationer af Khaiba, Mådehold helbreder og Retfærdighed reagerer.
* Dragen – Betegnelse for steder, hvor elementerne er ustabile og der er øget risiko for Khaiba, eller, ifølge Styrke Arcanum, magtfulde elementarvæsner (monokrome), der tilbedes af Djævle Arcanum, og Dragerne selv er repræsentanter for Abaddon, den ultimative Khaiba Herre. De fleste Drager blev udryddet allerede i oldtiden (1200-800 fvt.). Styrke Arcanum forgængere opstod allerede 10 millioner år siden, da de begyndte at bekæmpe de første manifestationer af Abaddon. De fleste andre Arcana betvivler Abaddons eksistens.

Shouit – ”Skygge” er den tilstand, hvor en nephilim taber kontrollen over sit simulacrum. Det kan ske på dage, hvor der er en Grand Enthronement eller i meget stressende sociale situationer. Shouit point opsamles hver gang en nephilim fumler et Simulacrum skill check. Mennesket overtager kontrollen med simulacrumet, men kan ikke erindre, hvad der er sket på i den tid, hvor nephilimen var dominerende. Mennesket hører af og til stemmer, hvilket er nephilimens ubevidste viljes hvisken. Den Hængte Mand arcanum tilstræber denne tilstand, hvor de guider mennesket til større gerninger, mange halvgale forfattere og komponister har været Hængte Mænd.

Sekmet – ”Svækkelse” er når et simulcarum er døende og er en slags coma tilstand. Nephilimens elementer samler sig i maveregionen og metamorphosen begynder at forsvinde. En nephilim er i Sekmet i CON runder, når Simulacrumet ’dør’ og hvis kroppen genoplives, forlader nephilimen Sekmet og kan atter leve videre. Hvis en nephilims simulacrum dør kommer der et ’Ka glimt’, der automatisk sanses af andre nephilim inden for 500m og af nephilim inden for 5km, hvis de klarer et Ka-vision rul. Herefter svæver nephilim, som en gylden sky over sit afdøde simulacrum, en tilstand der af Mådehold Arcanum kaldes ’eksalterede aura’.

Narkose – Hvis en nephilim ikke inden for 24 timer finder et nyt simulacrum (og dets stasis stadig eksisterer) kan det indtræde i en tilstand af narkose, dvs. nephilimen hviler i de magiske felter og luller sin Ka i søvn. Narkose kan vare meget lang tid og være svært at vågne op af.

Dinosaurerne – Magtfulde væsner fra Jordens oldtid. Dengang var Månen meget stærkere end i dag og dinosaurerne besad vældige kræfter, herskede over vældige riger og besøgte endog andre planeter. For at opnå øget styrke begyndte tyrannosaurusen Filosof-Kongen Mu at konstruere Den Sorte Måne.

Den Sorte Måne – En kunstig måne, også kaldet Lillith af nogle nephilim, der skulle gøre dinosaurerne stærkere, men ville også ødelægge den magiske økobalance på Jorden. Den Sorte Måne gjorde KaIm til bevidste væsner, der siden indså at de måtte ødelægge Den Sorte Måne – resultatet var dinosaurernes uddøen. Ifølge Stjerne Arcanum var det ’The Stellar Ones’ der gjorde KaIm til bevidste væsner og vejledte dem i deres begyndelse. The Stellar Ones forsvandt atter og Stjerne Arcanum leder efter dem. Hvornår Stellar Ones forsvandt, er der usikkerhed om – nogle mener ved dinosaurernes uddøen, atter andre at det skete ved Atlantis’ fald eller ved ødelæggelsen af Tarshish eller ved indførslen af Det Store Kompromis.

KaIm - Tilstanden før Meteoret fra Saturn ødelagde balancen mellem de magiske felter og introducerede Orichalka. KaIm opstod og blev bevidste væsner - de skabte deres kroppe ud af elementerne og kunne manipulere elementerne til også at skabe levende redskaber, kommunikere globalt og rejse muligvis blandt stjernerne. De fleste KaIm boede i Atlantis. Der er en tradition, hvor det hedder sig at de ældste KaIm bekrigede hinanden indbyrdes, element mod element, indtil en 'profet' bilagde striden og KaIm indgik en pagt - siden har hverken KaIm eller Nephilim bekriget hinandens elementer.

Selenim – I stedet for at vælge den Gyldne Vej udvandrede en række KaIm fra Atlantis. Disse studerede Måne feltet og konstaterede at spor fra den Sorte Måne endnu eksisterede. Da Orichalka Mændene truede med at udrydde alle Nephilim kom disse Nephilim de andre til undsætning ved at blive til Selenim, der ikke har nogen svaghed overfor Orichalka. Anført af Den Fortærende Messias forsøgte de siden at udrydde mennesket, en holdning de efter sigende skulle have haft siden de udvandrede fra Atlantis. Ifølge Ypperstepræstinden Arcanum er Selenimnes egentlige anfører Lillith.

Den Gyldne Vej – Den store plan udviklet af en ukendt KaIm. KaIm indså at de kunne opnå enorme mængde af magt, men de kunne ikke transcendere, de manglede Solar-Ka. Planen var studiet af Solar-Ka og det konstateredes at især primater besad evnen til at have betydelige mængder. Gennem evolution blev fremelsket en hominide, der havde Solar-Ka nok. Disse var Homo Sapiens forgængere, der blev bragt til Atlantis, hvor der blev arbejdet mere med sagen, men KaIm kunne ikke sammensmelte med hominiderne, et problem Prometheus løste.

Atlantis – KaIms guldalder. Perioden dækker hundrede af tusinder af år, hvor KaIm var til og stræbte efter den ultimative sublimering. De praktiserede deres magiske kunstner, hvis rækkevidde strækker langt over de fleste nephilims fatteevne, og her fremelskede de det moderne menneske. De KaIm, der afviste Den Gyldne Vej, havde for længst forladt Atlantis, et navn der først kom til senere, men hvis minde aldrig har forladt mennesket. Vognen Arcanum største mål er at genskabe den MagiTeknik, som atlantiderne besad, bl.a. lysende sfærer fartøjer og øjeblikkelig global kommunikation. Der eksisterer stadig Artefakter fra Atlantis tiden. Naturligvis er de meget sjældne.

Prometheus – Også kendt som Loke. Prometheus gav bevidstheden til et menneske udtrykt gennem en række symboler, hvorved mennesket (Homo Sapiens) kunne sætte ord på deres omgivelser. Da først et menneske var blevet bevidst spredte det sig som en steppebrand blandt de andre. Magiker Arcanum betragter Prometheus, som en slags ’stamfader’ eller forgænger. Retfærdighed Arcanum påpeger at Prometheus brød de kosmiske love, en forbrydelse Magiker har foretaget lige siden. Ikke alle nephilim var glade for Prometheus’ initiativ og de ville helst holde mennesket som slaver i Atlantis, ifølge Kejser Arcanum kan er der stadig træk i mennesket fra dets slavetilstand, der fortsat kan manipuleres.

Meteoren fra Saturn – For cirka 100.000 år siden slyngede fjerne Saturn en meteorit mod Jorden, hvorved Orichalka blev bragt til Jorden. Ubalancen i de magiske felter ødelagde de fleste af KaIms magiske færdigheder - KaImne faldt og blev til Nephilim. Nogle Prometanske Mennesker opdager at Orichalla indlejrer sig i bitte små mængder i flint, som de kan forme våben af. Nogle Prometeanere vælger at leve sammen med Nephilim, andre vælger at bekrige dem. Nephilim er hårdt pressede og tæt på udryddelse, indtil krigen bredte sig til Eksilernes egne, hvor Lilith eller Den Fortærende Messias vækkede dinosaurernes Sorte Måne og med sin særlige magi begyndte at bekæmpe Orichalka mændene.

Inkarnation og staser
* Før meteoren fra Saturn ødelagde Atlantis og svækkede de magiske felter ved indførslen af Orichalka kunne KaIm konstruere deres kroppe af elementerne og opløse dem igen, de var alene deres metamorphose
* I Tarshish udviklede ’Den Shamanske Jesus’ evnen til midlertidig inkarnation. Ved at konstruere et midlertidigt stasis kunne Nephilim midlertidigt inkarnere ind i mennesker.
* Nephilimnen Herne udviklede det Permanente Stasis, der tillod permanent Inkarnation. Siden Permanent Inkarnation hat været muligt, har der været nephilim, der inkarnerede ind i pattedyr, disse æres som 'Forgængerne der viste Vejen' af Måne Arcanum.

Orichalka mændene – stammer af mennesker, der var forhippet på at udrydde nephilim. I begyndelsen udviklede de deres Orichalka våben fra den smule Orichalka, der kan indlejre sig i flint, siden udviklede de broncevåben, der var endnu bedre til at holde på orichalka, men de stærkeste aflejringer fandtes i jern og jernvåben blev orichalka mændenes foretrukne våben. Orichalka mændene går også under betegnelsen Sorte Stjerne – de har eksisteret siden Atlantis’ fald og findes endnu.

Tarshish – Det første rige efter at meteoren havde knust Atlantis. Heri levede de Prometheuske nephilim sammen med mennesker og indgik i Det Store Kompromis. Orichalka manden Herakles samlede hæren Løvens Mænd og med en ældgammel skat af eliksirer og orichalka ødelagde han Gibraltar dæmningen og vandmasser fra Atlanterhavet fossede og knuste Tarshish. Det skete for ca. 11.500 år siden. Det nuværende Middelhav opstod og et sted dybt under tykke lag af mudder findes endnu ruinerne af Tarshish. Ifølge visse nephilim blev Herakles siden fanget af nephilim.

Det Store Kompromis – Nephilim under det store kompromis inkarnerede kun ind i én præstekonge, der blev dyrket som guddom mod at give civilisationen til sine undersåtter. Derefter anbragtes den afdøde gudekonge i en særlig grav, hvor den fortsat hyldedes som guddom – i denne grav ville nephilimen med tiden opnå Agartha. Kompromiset bestod i kun én inkarnation, men til gengæld evigt eftermæle, der ville bringe nephilimen til Agartha. Hierophant Arcanums forgængere opstod her og dette Arcanum var det dominerende helt frem til Akhenatons oprør.

Akhenatons oprør – Faraoen Akhenaton (1300-tallet fvt.) skabte 22 Gyldne Tavler, som han lod fortrylle af de faraonske Egregorer, nephilim der havde opnået næsten Agartha status, som han lukkede ud af deres pyramider. Sol Arcanum betragter Akhenaton, som den der atter bragte nephilimne tilbage på den oprindelige Gyldne Vej. Nogle Dommen nephilim påstår at der findes flere Arcana, men at disse er stiftet af andre end Akhenaton. Andre påstår der findes nogle ukendte Arcana, men at disse er blevet fortrængt af Narren, Hængte Mand og Djævlen Arcanaerne, som slet ikke er rigtige Arcana.

Arcanum (Arcana, flertal) – en stamme eller broderskab, som næsten alle Nephilim er medlemmer af. Der er 22 Arcana, navngivet efter tarotkortene. Det sidste Arcanum er Verden – et arcanum forbeholdt Agarthans (transcenderede Nephilim). De blev kodificeret af Akhenaton, men flere af dem eksisterede, som sammenslutninger længe før. Hvert Arcanum har sine hemmeligheder og filosofiske tilgange til verden. De fleste Arcanaer har en indre kreds, som det ikke er helt let at blive en del af. Medlemskab er typisk frivilligt, men at skifte medlemskab er langt fra normalt.

Jesus tilfældet – Narren Arcanum er bygget på over eksistensen af Jesus nephilimen. At Akhenaton kodificerede Narren mere end 1300 år forinden tager Skæbnehjulet Arcanum som tegn på, at Akhenaton kendte til fremtidige hændelser.
Jesus tilfældet har det særlige ved sig, at det er første gang nogensinde – og eneste gang – at en Nephilim er inkarneret ind i et ufødt spædbarn og siden er blevet født, således at simulacrumet ikke havde en færdigudviklet personlighed.

Historie er en løgn, Videnskab en illusion.

Uddrag af et referat

2006-05-02T04:56:00.000-07:00

Uddrag af et referat:

…

Omtrent noget af det sidste, hvor du var med, handlede om at Jesus/Dana af Magikeren Arcanum rejste til Rom for lede efter en Styrke Nephilim, der kunne sælge Litharge. Imens tog Thruðr først til København, siden til Berlin og derefter til Paris for at forberede et foredrag om oldtiden for et lille selskab af historikere, så han kunne bruge deres bibliotek. Dikaiosyne drog til de ydre Hebrider på en opgave.

Jesus/Dana fejlede sine kontakt forsøg i Rom og vendte tomhændet hjem. Han valgte nu at drage til Warszawa, hvor der skulle være en Mådehold Nephilim, der optrådte som katolsk præst. Denne gang tog du med.

I kirken i Warszawa var præsten ikke lige tilstede, men da I kom igen et par timer senere ventede han i skriftestolen. Der gik Jesus/Dana ind, mens du ventede på en bænk. Det var sidste gang du så Jesus/Dana.

…

Flugten var stadig hård, men det lykkedes ham at få dig til Polens færgen mod Danmark og at få holdt dig skjult på færgen indtil sporingsmagien løb ud og de fjendtlige soldater ikke længere kunne forfølge dig på magisk vis. Med tiden som truslen forsvandt og færgeoverfarten blev mere fredelig forsvandt […] i skyggerne allerindest […] lurer en […].

I Danmark blev du samlet op af Dikaiosyne og Thruðr og I kørte hjem til gården ved Billund. Men stedet var blevet kompromitteret og brandbomber nedbrændte stedet for øjnene af jer. Nu var Jesus/Danas stasis gået tabt.
I brugte fortsat tid på at lede efter Jesus/Dana i Polen, men den døde inden I nåede frem. Dikaiosyne og Thruðr drog på et hævntogt og fik udryddet et polsk kommunekontor og nogle fjendtlige soldater.

Med basen ødelagt skulle en ny lokaliseres. Gruppen valgte at samarbejde med de Tårn Nephilim, de havde mødt på Café Norden. Disse vil tage sig af mysteriet med Den Tyske Orden, som forfulgte dig i Polen og som dræbte Jesus/Dana. Den Tyske Orden kender du, det gør Tårn Nephilimne også.

…

Dikaiosyne og Thruðr har anskaffet sig en byggetomte i Halland, den ligger ganske passende øde, og de er i gang med at bygge et underjordisk kompleks. Der er dukket en ny Nephilim op – endnu en Retfærdigheds Arcanum Nephilim (Ma’at). Disse tre er draget via forskellige både og boreplatforme til det Skotland og derfra til De Ydre Hebrider for at undersøge et Tempelridderanlæg, som Dikaiosyne tidligere har undersøgt – første gang gjorde han det undercover som medlem af Animal Liberation Front. Det medførte at han måtte flygte til Danmark og Skåne med nogle af sine Animal Liberation Front allierede, som nu opholder sig i Danmark indtil de Sorte Helikoptere er holdt op med at svirre i England.

Episoden med de tyve stentavler

2006-05-02T04:52:00.000-07:00

Dikaiosyne udarbejdede 20 lertavler med informationen om Sirius Arcanum til de andre Arcana, og tog et fly til London for at aflevere tavlerne til den første håndfuld arcana.
I lufthavnen blev han stoppet i tolden, i det tavlerne fejlagtigt blev betragtet som antikke. En professor ved navn Adrian Mitchellson blev tilkaldt for at give en ekspertvurdering. Denne var uheldigvis medlem af et hemmeligt selskab. Dikaiosyne forsøgte derfor at kæmpe sig igennem tolderne for at destruere tavlerne inden de faldt i de forkerte hænder, men dette mislykkedes, og han måtte flygte igennem Heathrow under stort postyr og forfulgt af en mindre hær af sikkerhedsvagter. Da flugten lykkedes, måtte Dikaiosyne desværre konstatere at muligheden for at gøre noget ved tavlerne var ikkeeksisterende, og som et desperat tiltag, valgte han at begå selvmord for at inkarnere ind i en person, der befandt sig tættere på tavlerne. Han havnede i en sekretær i sikkerhedspersonalet, men det eneste han opnåede var at tiltrække sig det hemmelige selskabs – nu i skikkelse af Scotland Yard detektiver – opmærksomhed på hans nye sim. Da han tog hjem til dette sims bopæl og påbegyndte et ritual for at sætte sig i kontakt med en lokal repræsentant for tårnet, blev hans fredelige forstadsrækkehus stormet af kommandosoldater fra det hemmelige selskab. Han forsøgte at flygte gennem kloakkerne men opnåede kun at blive skilt fra sit sim vhja. bly og en veritabel mængde orichalcha (ouch!)
Så inkarnerede han ind i en neo-druide ved navn Harmonia Oakleaf, som netop var i gang med at udføre et ritual til kontakt med ånder sammen med to af hendes veninder (alle nøgne i månelyset) i baghaven i hendes kollektiv. Ritualet lykkedes over al forventning, hvilket var til venindernes forbløffelse, da Dikaosynes øjne pludselig lyste i Harmonias ansigt. Efter en del babylonisk forvirring (sic!) fik Dikaoisyne gjort det klart, at alle skulle forlade kollektivet med det samme, og ikke komme tilbage foreløbigt. Selv nåede hun lige at slette alle spor (connections) og flygte ud igennem baghaven, da en bil kørte op foran kollektivet. Ved hjælp af et rettidigt opkald til jer andre og en yderst velanbragt Mighty Blast of Hekenu, lykkedes det at ryste forfølgerne af, og Dikaiosyne søgte tilflugt i Kejserbyen, hvor hun forklarede hele missæren. Kejseren Osmond Ace kunne til gengæld oplyse at det hemmelig selskab var Sovereign Military Order of Jerusalem, måtte deres sjæle for evighed, evighed og atter evighed fortabes!
Dikaiosyne indså sit umådelige fejltrin, og følte sig ikke længere som en værdig lovens håndhæver. Derfor besluttede hun sig for, at tiden var inde til at søge at skabe balance på en måde hvor hendes mulige fremtidige fejltrin ville være mindre katastrofale – nemlig som helbreder. Nu venter hun på at finde ud af, om tyfonen Typhôn vil tage hende i lære inden for Mådehold. Dikaiosyne har svoret aldrig mere at tage kommercielle flyruter af hensyn til risikoen, og vil aldrig mere rejse med magiske og eller betydningsfulde genstande. Derudover er det magtpåliggende at konstruere et mini-jordskælvs ritual, der kan tilintetgøre lertavlerne.
Efter hele denne ballade er gruppen nu mere eller mindre rede til at drage til Megiddo. Dikaiosyne planlægger at investere i en motorcykel.

Til brug for min apologi nedfælles følgende om aktiviteter i Danmark i perioden

2006-05-02T04:51:00.000-07:00

Til brug for min apologi nedfælles følgende om aktiviteter i Danmark i perioden (indsæt selv dato):

Efter at have gransket værket "Femte Sol Brænder", indså jeg, at forfatteren Michael Larsen vidste mere, end naturligt er. Ved han mere, end han må? Som følge af Vognens bekymringer om det tekniske krims-krams i en satellit der står for opsending, forekom det åbenlyst, at vi måtte efterforske hvor denne forfatter havde sin viden fra. Det er stærkt foruroligende, at han tilsyneladende har været i stand til at tyde en helleristet sten korrekt! Så meget desto værre, at han angiveligt har kendskab til sammenhængen mellem meteoritter og en bestemt type rytterfolk. Om han kender til det faktum, at disse rytterfolk alle tilbad selenim, er ikke oplagt, men han ved øjensynligt foruroligende meget.
Vi satte os altså for, at efterforske kilden til denne forfatters viden ved hjælp af et personligt interview under indflydelse af The Procurators Whose Eyes are Basilisks of Ruby. Det viste sig, at han havde informationerne fra en ung mand, der var skyllet i land ud for hans sommerhus. Ergo drog vi til sommerhuset, og igennem Visions of the Past kunne vi konstatere, at der var tale om en Sylph i shouit, der rablede usammenhængende - men dog hemmelige - informationer af sig. Det kunne altså konkluderes, at oplysningerne ikke var videregivet til Michael Larsen med ond hensigt, og at de fra Michael Larsen til Stig Stellan var videregivet ved en tilfældighed. Vognens satellit er altså ikke kompromitteret. Vi afsluttede operationen med at slette Michael Larsens hukommelse, hvorved vores midlertidige brud på Balancens Lov skulle være gen oprettet takket være en passende reaktion. Tilbage står følgende spørgsmål:

- ved Michael Larsen FOR meget? Bør han stoppes, eller ville det bare påkalde unødig opmærksomhed? Jeg heller til det sidste. Måske jeg burde rådføre mig med Thasul.

- Sylphens afsløringer til Michael Larsen var formodentligt uintenderede, men hvor dybe hemmeligheder har han egentligt afsløret? Udgør dette et brud på Balancens Lov? Er et brud strafbart, hvis det ikke er intenderet? Igen bør Thasul nok konsulteres.

- Hvorfor har en dansk rigmand med spansk bopæl forhindret udgivelsen af to bogserier om astronomi? Har det betydning for vores sager om arkæoastronomi?

- Hvorfor forsøger en hollænder at købe danske helleristninger på det sorte marked? Har det relation til afsløringerne i "Femte sol brænder" af at helleristninger kortlægger asteroide nedslag?

- Blev der udført selenim-ritualer i stencirkelen ved Birkendegård? Ligger der stadig en selenim begravet i stendyssen?

Det sidste spørgsmål er det nu vores agt at forsøge at besvare ved hjælp af systematiske undersøgelser. Først skal egnens kirker undersøges for eventuelt genbrug af megalit-sten. Dernæst må vi skride til udførelsen af en Visions of the Past ved Birkendegård, så vi kan fastlægge naturen af aktiviteten på stedet i bronzealderen.

Fortsættes i henhold til Loven om Sammenhæng

- Dikaiosu/nh